Tina Dickow: En Håndfuld Danske

Tina Dickow
En Håndfuld Danske

Tina Dickow: En Håndfuld Danske

GAFFA

EP / Alarm Music
Udgivelse D. 01.12.2014
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Arbejdsraseriet har fået tag i Tina Dickow. Oven på den fremragende Whispers og midt i en omfattende turne udgiver hun seks danske fortolkninger som en gratis Spotify-julegave til sine fans. Og det er af så vidt forskellige kunstnere som Ulige Numre, Suspekt, Medina, Kim Larsen, Pia Raug og TV-2. Alle sange, som hun har optrådt med, og udvalgt efter en fan-afstemning på Spotify.

Spændvidden i kunstnervalget virker ikke helt tilfældig og viser med tydelighed, at Tina Dickow ikke nødvendigvis kan tilføre en lidt flad sang som Medinas Ensom noget nyt. Det har sangen ikke i sig.

Fælles for sangene er, at de er indspillet i en skrabet udgave, hvor Tina Dickows vokal giver nærvær. Det er ganske fornøjeligt med banjo og glad sang i Ulige Numres København, mens Kim Larsens Midt Om Natten bliver for tung en omgang for den elegante sangerinde. Bemærkelsesværdigt er det, at det er Suspekts Helt Alene, der for alvor får tingene til at spille. Suspekt er meget langt fra Tina Dickow i ord og lyd, men når det kommer til ensomhedens væsen, er her et slægtskab, der slår fuldt ud igennem i fortolkningen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA