Keep Camping: Transport

Keep Camping
Transport

Keep Camping: Transport

GAFFA

CD / NMS
Udgivelse D. 19.01.2015
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Keep Camping var en af sidste års vindere af P3s KarriereKanonen. De har i den henseende "genudgivet" deres debutalbum fra 2013, som det hidtil kun har været muligt at få fingrene i til deres koncerter.

Lydbilledet virker oftest afdæmpet og støvet som en lille ørkenflække, hvor vindheksene triller ned ad hovedgaden, men tilsnigende upbeat tempo og elektroniske tendenser sørger for, at vi ikke havner i en Sergio Leone-spaghettiwestern, men snarere i en slags Baz Luhrmann-vision af genren. Man kunne til dels sammenligne Transport med det seneste The Killers-album, Battle Born.

Uroen ulmer under overfladen på sange som Julias, Love Is og Sweetheart. Caveman viser melankolske tænder med bid i. On the Floor læner sig lige kraftigt nok op ad Turboweekend. The Catch fortsætter på bedste vis dansesporet, et højdepunkt!

Keep Camping er tilbage i studiet og vender tilbage med en ny single i marts. Det bliver spændende at se, hvad drengene har at byde på – og hvad fremtiden byder dem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA