Stone Cadaver: Stone Cadaver

Stone Cadaver
Stone Cadaver

Stone Cadaver: Stone Cadaver

GAFFA

Demo-cd / https://stonecadaver.bandcamp.com/releases
Udgivelse D. 03.03.2015
Anmeldt af
Hansen

Ganske få genrer har ikke det samme behov for at blive fornyet og omtænkt hele tiden. For eksempel den tunge stoner rock, der grundlæggende lyder som varianter over Black Sabbath næsten alt sammen. Og det er sgu okay. Det er også tilfældet hos denne trio fra Aarhus, der med velvoksen tyngde og gyngende riffs maler 70'er-mareridtet op i rituelle farver. Der bliver skelet lidt til nyere stoner også, men det trækker ikke fra den samlede pakke af homogen og langsom heavy rock.

Stone Cadaver har sat skabet tungt, hvorefter de satte ild til det og røg et monster i flammernes skær. Solide musikere, der højst sandsynligt kunne blive ved og ved. Trommerne er for lave, og man savner lidt det ekstra punch, de kunne have hevet med ind, specielt hvis guitaren så også havde åbnet for den lyse mellemtone. Numrene er godt skrevet og fungerer. Godt tænkt at gå rock i stedet for metal på de hurtigere stykker. Og rigtig godt, at der ikke er så mange af dem. Samlet en flot demo og helt sikkert et band, jeg skal se live snart.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA