The Fried Okra Band: Back Into the River

The Fried Okra Band
Back Into the River

The Fried Okra Band: Back Into the River

GAFFA

CD / Target Records
Udgivelse D. 22.05.2015
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Københavnske Fried Okra Band har imponeret fra scenen med deres bud på, hvordan bluesmusik skal skæres i det 21. århundrede.

Back Into the River er indspillet live i et lille baggårdsstudie i Valby, og den rå og upolerede lyd klæder udspillet til fulde. Den her slags blues skal ikke fedtes ind i dikkedarer, men serveres som ren, lunken whisky i et beskidt glas.

Trioen forholder sig respektfuldt til den omfattende bluestradition: Fra tunge grooves til leadguitaren, der slanger sig gennem numrene, hvad enten det er ad flygtige fingre eller flaskehals.

Tempo synker helt på Never Felt Lost, mens sumpvandet stiger op over støvlerne. Det retter den jublende My Kind Of Woman dog op på, hvor et uimodståeligt vokalhook sætter hofterne i bevægelse, før guitaren river det ølklistrede dansegulv op. Whitest Boy Alive er traditionel blues, som vi kender den fra verandaer langs Mississippifloden.

Fried Okra Band passer godt i selskab med den nutidige blueskanon, der tæller også Jack White og Gary Clark Jr.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA