Citybois: Falconer Salen, København

Citybois, Falconer Salen, København

Citybois: Falconer Salen, København

Anmeldt af Katrin von Linstow | GAFFA

Første gang Danmark stiftede bekendtskab med drengene fra Citybois, var på audition-dagene i X Factor 2015. Siden gik drengene hen og fik en fjerdeplads i tv-showet med Thomas Blachman som deres mentor.

Citybois består af Anthon Edwards Knudtzon og Thor Blanchez Farlov, som begge går i skole i Gentofte nord for København.

Selvom mange var i chok over, at de populære drenge røg ud, så var der mindst lige så mange som mente, at de var den rigtige vinder, da Emilie Esther kunne løfte X Factor-trofæet.

Om man er fan af gruppen eller ej, kan man ikke komme uden om drengenes hurtige voksende popularitet. Populariteten gik heller ikke ubemærket hen, da Sony Music tilbød drengene en pladekontrakt, og bare én uge efter de røg ud af tv-showet, udkom deres første single, "Things We Do", som blandt andet er medforfattet af Scarlet Pleasure.

Citybois har på meget kort tid fået så mange fans, at man taler om noget så udansk og usædvanligt som en fan-mania. Gruppen overraskede også alle, da deres single slog X Factor 2015-vinderen Emilie Esther på de danske hitlister.

Opildnede fans 

Fredag den 24. april 2015 blev dagen, hvor gruppen gav deres allerførste koncert i en udsolgt Falconer Sal. Salen var proppet til randen med børn og teenagere, hvis forældre løb efter dem med en flaske vand og ellers bare holdt sig til ydervæggene i rummet. 

Før drengene trådte ind på scenen, havde de 2000 fans gejlet sig selv op ved at råbe Citybois på en næsten messende måde.

Lydniveauet var utrolig højt – ikke kun musikken, men i den grad også publikum. Dette gjorde det meget svært at tyde ordene, hver gang Anthon og Thor talte i mikrofonerne.

Lysshowet var en X Factor-finale værdig, og med lysstråler, der både fokuserede på publikum og på drengene, men overhovedet ikke viste bandet, kunne man lige så godt have siddet hjemme i sofaen foran tv'et. 

Lysshowet var ikke det eneste, der var taget fra X Factor, det var også en række af sangene. Sange som The Weeknds "Belong To The World" og "The Strip" af Scarlet Pleasure kunne man genkende fra selve tv-showet.

Da drengene kastede sig over TopGunns kæmpehit "Kongens Have", sang alle med, så højt de kunne. I denne sang prøvede gruppen sig lidt med to-stemmighed, men det var tydeligt, at der ikke var lagt mange øvetimer i det.

Uskarpe fraseringer

Anthon og Thor ramte ikke alle tonerne hele tiden, men når det lød godt, mindede deres sammensmeltede stemmer en smule om Backstreet Boys' Nick Carter tilbage i 1990'erne. Det var dengang, at Nick ikke kunne synge rent, men alligevel formåede at affrasere melodierne med en smørblød stemme, som gjorde alle pigerne vilde.

Denne 1990'er boyband-stil gennemsyrede hele koncerten, da der ikke var meget diversitet i Citybois' fremførelser af de forskellige sange.

Det var tydeligt, at publikum ville have Citybois, som man kender dem fra tv, og selvom det var præcis det, man fik, blev det lidt kedeligt i længden.

Trods dette må man tage hatten af for drengene, som formåede at holde et højt energiniveau hele koncerten igennem. De blev selvfølgelig godt hjulpet af publikums entusiasme. Pigernes skrig blev endnu højere, da Xander gjorde sin entre og hjalp med til at give den helt rigtige lyd til "Det Burde Ikk' Være Sådan Her".

Da lysshowet blev nedtonet, og en enlig bas lød i baggrunden, var det tydeligt, at drengene ville prøve noget nyt. Thors stemme lød: "Never know how much I love you…" Drengene havde taget fat på klassikeren "Fever" fra 1958. Dette var en af aftenens bedste optrædener fra gruppen.

Man skulle tro, at denne gamle sang ville blive bemærket af publikum, da den faldt uden for de andre top-moderne sange, man havde hørt hidtil, men siden drengene nu stod på scenekanten med intens øjenkontakt med de forreste rækker, skreg publikum endnu højere. "Fever" gik derfor lidt ubemærket hen.

Noget af det, som gør Citybois interessante nu og her er fan-maniaen, som er en sjældenhed her i Danmark. Anthon og Thor gav alt, hvad de havde på scenen, og man fornemmede ikke, at de var specielt nervøse. De er uden tvivl et par modige drenge.

Det er dog svært at spå, om gruppen er en døgnflue eller ej, men hvis de ikke vil gå i glemmebogen, skal der meget mere til, end hvad aftenens 40 minutter korte koncert bød på.

Se stort billedgalleri fra koncerten i GAFFAs gallerisektion her. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA