For Akia : Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

For Akia , Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

For Akia : Spot Festival, Scandinavian Congress Center, Aarhus

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

Blækket var endnu ikke tørt på pladekontrakten med Sony, da den odenseanske trio dukkede frem på den lille scene i SCC. Et par stykker har stimlet sig sammen foran scenekanten med fadøl i hånden og med en vilje, der var stålsat på at indtage natten – efter et opkvikkende spark i kuglerne fra den tidligere vinder af Karrierekanonen.

De rette linjer og kliniske flader skreg mere på jakkesæt og langstilkede champagneglas end læderjakker og halvlunkne pilsnere, så det virkede næsten malplaceret at skulle spille skraldeguitar og svinge lokkerne. Det virkede heldigvis ikke til at påvirke trioen, der ganske upåvirket lagde ud med When I Come Home. De beskriver selv deres lyd som disko-grunge, og det virker umiddelbart som en rammende stilbetegnelse. Koncerten var gennemsyret af melodiøse guitarriff og vokaler, der strakte sig fra drengede falsetter til fuldvoksne brøl. Det var god underholdning, når forsanger Hans Mortensen valsede rundt i sine stramme jeans, der smøg sig rundt om hans vibrerende gummiben.

Der var fokus på den gode melodi i de riff-baserede numre, som hædrede sangenes grundidé ved aldrig at bevæge sig for langt væk fra de bærende riffs og fraser. Det bevirkede også, at publikum hurtigt fangede idéerne og derfor velvilligt hengav sig til dansen, som i et kongrescenter selvfølgelig ikke bliver vildere end et velkontrolleret hovedtilt og en fodsnude, der taktfast banker mod gulvet.

Højt humør

Det var helt tydeligt, at trioen havde svært ved at få armene ned efter deres nyunderskrevne kontrakt, og med frisk tryksværte på fingerspidserne filede de løs på strengene og fik hurtigt inficeret publikum med deres smittende gode humør. Det var lige ud af landevejen og så lige et hurtigt sving ud i overhalingsbanen med nummeret Get Forward, der blandede de uskyldsramte drengefalsetter og diskoens umiddelbarhed med et skud oldschool rock'n'roll.

De skarpt optegnede sangstrukturer blev dog til tider lidt mudrede at lytte til ,og gruppen druknede til tider i deres egne musikalske eskapader. Publikum virkede dog tilfredse med aftenens endorfin-kick, og selvom det måske ikke var en magtpræstation af dimensioner, så stod der højt humør og spilleglæde på programmet – og dét skal man aldrig undervurdere. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA