Tori Amos: Renæssancehaven, Egeskov Slot

Tori Amos, Renæssancehaven, Egeskov Slot

Tori Amos: Renæssancehaven, Egeskov Slot

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tori Amos er en hyppig koncertgæst i Danmark, og de sidste fem gange, hun er kommet, har på kreativ vis været på et nyt sted. Efter Falconer Salen, Operaen, Det Kongelige Teaters Gamle Scene og DR Koncerthuset gik turen denne gang til Renæssancehaven ved Egeskov Slot (bygget 1554) på Midtfyn til den første koncert nogensinde på dette sted. Meget smukke rammer, og vejret var heldigvis godt: Solen var på vej ned bag scenen, da Amos indtog scenen 21.15 foran de cirka 1000 fremmødte med udsigt til slot, voldgrav og faconklippede buske.

Traditionen tro placerede Amos sig midt mellem sit elskede Bösendorfer-flygel og et keyboard, og hun lagde ud med den ene hånd på keyboardet og den anden på flygelet i åbningsnummeret "Beauty of Speed" – kvinder kan jo godt multitaske. Koncerten var modsat de fleste af Amos' tidligere besøg i Danmark en solokoncert, og dermed var der fuld fokus på hendes stemme og tangentspil. Begge dele var heldigvis i topform. Stemmen stod lige så klart som det flammende røde hår og nåede vidt omkring i registret, og tekstudtalen var tydelig, så vi kunne nyde detaljerne i Amos' billed- og nuancerige tekster.

Tilsvarende var Amos' tangentspil terrængående: I stort set alle sange gjorde hun brug af både keyboard og flygel, nogle gange med en hånd på hvert instrument, andre med et vers til keyboardet og et omkvæd til flygelet, eller omvendt, og hun kom godt rundt på tangenterne og op og ned i oktaverne.

Tori Amos fortalte, at sætlisten i høj grad var sammensat af ønsker fra fans, og derfor kom vi langt omkring i hendes store bagkatalog, som tæller 14 studiealbum og en lang række B-sider siden debuten i 1992 med "Little Earthquakes". Et album, som for nylig er blevet genudgivet sideløbende med toeren "Under the Pink", og disse to album var da også repræsenteret, dog hver med kun to sange, mens hendes seneste album, sidste års "Unrepentant Geraldines", bidrog med tre numre.

Amos' to første album hører så absolut til blandt hendes hovedværker, og sangene herfra var bestemt også blandt aftenens højdepunkter – blandt andre debutens "Silent All These Years" med en sine steder hviskende Amos helt i tråd med tekstens budskab om at undertrykke sine følelser – men hun har skrevet så mange stærke sange, at der ikke var mange kedelige øjeblikke denne aften under åben himmel. Amos var også hele tiden nærværende, intens og karismatisk og smilede meget til publikum, selvom hun ikke sagde så meget mellem sangene bortset fra lidt tak til arrangørerne og publikum.

Så er der disko

Covernumre er en fast del af Amos' koncerter, og ved Egeskov fik vi et mashup af Amos' egen "God", Mike Oldfields "Tubular Bells" og Kate Bush-klassikeren "Running Up that Hill" – Amos' inspiration hos Bush er velkendt – og senere Donna Summers disko-klassiker "I Feel Love" iblandet strofer af Amos' "Abnormally Attracted to Sin". Et af koncertens få uptempo-numre, hvor det hårdtpumpende backtrack-beat fik en del af publikum op at stå og drages mod scenen, hvor de, som Amos bemærkede "også bedre kunne få varmen", og dér blev de. Denne bevægelse mod scenekanten bevirkede desværre, at de tilbagesiddende publikummer nu dårligere kunne se, hvad der foregik på scenen, men man forstår godt, at folk havde lyst til at bevæge sig lidt og komme tættere på hinanden, for der var efterhånden blevet ganske koldt i den lyse sommernat.

Tori Amos lagde ikke skjul på, at hun havde en sufflør med i form af talrige tekstark, som hun lavpraktisk havde fastgjort til sine instrumenter med sakse, så de ikke fløj væk, men hun havde nu ikke problemer med at huske dem bortset fra et enkelt lille udfald, der understregede, at hun trods alt kun er et menneske.

Ellers var der ikke meget at udsætte på den meget smukke koncert. Man kunne indvende, at det ikke ville have skadet med to-tre musikere mere på scenen for at give lidt ekstra dynamik og detaljer i musikken. Det var især tydeligt i klassikeren "Cornflake Girl", hvor både den karakteristiske mandolin-intro, trommer og kor var medbragt på backtrack. Omvendt bevirkede den skrabede lineup, at der intet var til at tage opmærksomheden fra Amos' stemme og tangentspil, der funklede som planeten Venus lige over hende på aftenhimlen.

Venus er også kendt som den romerske gudinde for skønhed og kærlighed og indgår i titlen på Amos-albummet "To Venus and Back", hvis afslutningsnummer "1000 Oceans" passende blev aftenens sidste sang. Musikalsk og tekstmæssigt kom vi også næsten hele vejen til Venus og tilbage igen – og forhåbentlig kommer der flere koncerter på det skønne Egeskov.

 

Opvarmning: Broken Twin ****

Inden Tori Amos gav Broken Twin alias sangerinden, sangskriveren og pianisten Majke Voss Romme og hendes guitarist Anton Jansson os 25 minutters opvarmning med Romme skiftevis ved sit eget klaver og et lille Moog-keyboard. Broken Twin var et velegnet supportnavn, da hendes sange ligesom Amos' er klaverbårne, dog med mere minimalistisk, om end stemningsfuldt tangentspil og en endnu tydeligere tone af melankoli. 

Romme har en smuk, på én gang luftig og ret mørk stemme med tydelig vibrato, og det var meget passende, at hun lagde ud med "Sun Has Gone", mens solen gik ned over det naturskønne slot. Tre andre af Broken Twins egne flotte, enkle sange og i midten en fin fortolkning af Tim Hardins klassiker "Reason to Believe" fulgte – så var sættet slut. Vi kunne sagtens have klaret lidt mere, men så kan man heldigvis finde Broken Twin på både NorthSide og Roskilde Festival, til Tall Ships Race i Aalborg til juli og med symfoniorkestret Cph Phil i Konservatoriets Koncertsal til februar – og forhåbentlig snart flere andre steder.

 

Sætliste:

Beauty of Speed

God/Tubular Bells/Running Up that Hill

Spark

Liquid Diamonds

Oysters

Mrs. Jesus

Cooling

Carry

Girl

Silent All These Years

Mother Revolution

I Feel Love/Abnormally Attracted to Sin

Code Red

Forest of Glass

Your Cloud

Cloud on My Tongue

Bouncing Off Clouds

Ekstra:

Cornflake Girl

Cruel/Sweet Sangria/Unrepentant Geraldines

Purple People

1000 Oceans


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA