Stadig eyeliner, men ingen Nancy Boy
Det er Muzzi, der holder fest hjemme i sine forældres hus ude i Hegely i folkeskoledagene. Når festen nærmer sig sit klimaks, smækker han altid en højt opskruet "Nancy Boy" på anlægget. Den stammer selvfølgelig fra Placebos selvbetitlede album fra 1996.
Ja, vi forstår måske ikke i vores kåde år, hvad den sang egentlig handler om, men de tre akkorder, der udgør sangens fundament, har nok rebelsk mellemfinger til, at vi er indforståede – promiller eller ej, piske og læderbukser til trods.
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt eksklusiv indhold på Gaffa.dk
Første måned for 1 kr. — Herefter kun 33 kr./md.
- Adgang til eksklusive interviews med topmusikere
- Adgang til anmeldelser af de vigtigste koncerter
- Adgang til over 20.000 musikanmeldelser
- Rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem