Ducktails: St. Catherine

Ducktails
St. Catherine

Ducktails: St. Catherine

GAFFA

CD / Domino
Udgivelse D. 24.07.2015
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Amerikanske Matt Mondanile, der også slår sine folder i den fremragende indierock-gruppe Real Estate, er klar med sit femte album under Ducktails-aliasset, og lige som på forløberen The Flower Lane (2013) forfølger Mondanile på St. Catherine atter et pænt og poleret udtryk - til forskel fra mandens første, mere udflydende solo-udskejelser.

Det er let, luftigt og drømmende og på mange måder en form for Real Estate light - udtrykket og virkemidlerne er de samme, men sangene og melodierne er ikke på niveau, lige som Mondanile i Ducktails-hjørnet er en kende mere forudsigelig, end det er tilfældet, når han giver den med Real Estate.

Nuvel, St. Catherine er en nydelig, melankolsk og eftertænksom sag, der sågar byder på spændende gæstesolister i form af den eksperimenterende musiker James Ferraro og ikke mindst den underskønne sangerinde Julia Holter. Det er en til tider smuk og sommetider små-psykedelisk affære, der tilmed har mod på visse tempo-hop, men som samtidig sin milde eventyrlyst til trods indimellem synes at stå lidt stampe.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA