Kasai Allstars: Roskilde Festival, Avalon

Kasai Allstars, Roskilde Festival, Avalon

Kasai Allstars: Roskilde Festival, Avalon

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Der er orkestre, som rammer det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Med fuldmånen lysende på Avalon-scenens blå teltdug var vi vidne til en seance af de helt sjældne, da congolesiske Kasai Allstars skabte en koncert, som var en væren for alle tilstedeværende.

Orkestret er en umulighed. Samlet fra en række etniske grupper fra Kasai-området i Congo - grupper der ofte har været i krig med hinanden, og taler vidt forskellige sprog - dukkede gruppen op i 2008 og har nu indspillet to album. Gruppen er dels et folkloristisk overflødighedshorn, der er enhver etnologs ønskedrøm, og dels et trip både tilbage til årene, da landet hed Zaire og soukous-musikken regerede sammen med diktatoren Mobuto. Og dels et trip ind i hovedstaden Kinshasas slumkvarterer med likemberne, de overstyrede tommelfingerklaverer med hjemmelavede kontaktmikrofoner, som vi kender fra det beslægtede kultorkester, Konono No 1.

Til koncerten på Avalon var gruppen begrænset til 12 musikere - det normale antal er det dobbelte. Men hvilke musikere og hvilke typer. Der var et par stykker, der var som et trip ned i regnskovens pygmækulturer med den polyfoniske sang, hvor korene væver frydefuld ind og ud. Og der var de lange, dybt drug'ede forløb, hvor balafonen, guitarene, bassen og trommerne skabte en polyrytmisk flod, der det ene øjeblik gled dovent afsted og det næste satte af og fossede uimodståeligt. Og Kasai Allstars fik plads og spillede i to timer, hvor publikum bare flød længere og længere ind i den afrikanske nat. Vi ville ikke slippe dem, og de ville ikke slippe os.

De mestrede alle detaljer: de potent messende kor. De nærmest shamaniske rituelle a cappella-udsagn, hvor jægeren påkaldte ånderne og de andre leverede svarkorene, eller satte i med et væld af stemmer. Magisk er en underdrivelse. Eller den store soukous-maskine, som satte i med lækkert strømmende guitarlinjer.

Samtidig var det sådan et fatamorgana af et syn at se orkestret på scenen. Som en Noahs ark af alle arketyper, ombord på hvilken vi var villige til at sejle hvor som helst. En tilstand af de sjældne. Og vi - publikum - kvitterede med at danse, som sjældent set. En stor og levende bevægelse fra scenen og ned gennem teltet.

Vidunderligt møde med Kasai Allstars.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA