Gaslamp Killer Experience: Avalon, Roskilde Festival

Gaslamp Killer Experience, Avalon, Roskilde Festival

Gaslamp Killer Experience: Avalon, Roskilde Festival

Anmeldt af Hansen | GAFFA

Før eftermiddagens koncert var det svært at vide, hvad man skulle forvente sig, men jeg tvivler på, at nogen blev skuffede. Konceptet med at omarrangere sine semi-instrumentale solonumre til en orkestreret opsætning med 12-13 musikere lød på papiret lidt tvivlsom, men det fungerede. Manden selv stod som en klassisk kapelmester i højre side bag sin pult, og resten af scenen var fyldt op af alskens instrumenter, man oftest finder i verdensmusik. Med sit vilde skæg, hår og Merlin-kappe minder han mere om Sun Ra end en hiphop-producer, og følelsen af at blive ledt an af en galdning/mystisker blev ikke mindre af hans vanvittige moves og besynderlige taler om det indre barn kontra frygten.

Musikken glider rundt imellem sære jazzede stykker og gyngende hiphop. Hele tiden med en druggy undertone, der af og til eksploderer i festlig verdensmusik, så beduinteltet letter, og man mærker det flyvende tæppe under sig. Blandt de mange instrumenter er det oftest hornene, der fungerer bedst, men strygerne får også lov til at gøre en forskel i udvalgte passager. Undervejs er det svært at skelne, hvad der kommer fra pladerne, og hvad der bliver spillet live, men de skarpe horn letter fra den tunge bas og baner vejen ud i rummet for os alle. "I'm going to the fucking moon, mommy", citerer han sig selv for, og vi kan jo kun takke for, at han tog os med på turen.

Der bliver spillet numre fra hans eget bagkatalog, men også andres sange bliver der plads til, specielt et galskabs-mashup af Perry/Kingsley flår gulvet op, hvorefter et enkelt af orkesterets kompositioner fører os på en sær rejse gennem ørkenen på en kamel, der heldigvis havde taget LSD lige den dag. Det lykkedes ham at bevare hiphop-feelingen på tværs af jazzen og alt det andet, og den solbeskinnede druggy LA-hiphop stråler igennem det hele og konkurrerer med den dundrende varme uden for teltet.

Gaslamp Killer er en karismatisk personlighed, både som mystiker med håndklæde over hovedet og som galning med viftende arme og stormende rundt på scenen. Han fortæller mange gange, hvor taknemmelig han er, og har meget svært ved at stoppe. Egentlig måtte han godt være stoppet noget før, og de sidste numre uden orkester virker lidt overflødige. Så havde det været bedre at slutte med det brag, som et 12 mand stort orkester kan blæse op. 

Det her var for mig en af den slags unikke Roskilde-koncerter. Jeg tror ikke, at jeg var gået ind for at se det på et spillested, på trods af, at jeg godt kan lide hans egne plader. Men her var det bare rigtigt.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA