Thåström: Roskilde, Arena

Thåström, Roskilde, Arena

Thåström: Roskilde, Arena

Anmeldt af Finn P. Madsen | GAFFA

Det svenske punkikon Thåström har ikke glemt sine rødder. Søndag gav han på Arena en lektion i, hvordan man vender vrangen ud på sit eget materiale, uden at hverken nerve eller sjæl går tabt. Tværtimod er det en stålsat kunstner, der entrer scenen kort tid efter bandet er gået på med guitaresset Pelle Ossler som knivskarp skarpretter på den seksstrengede. Sceneopsætningen minder om en fabrikshal, hvor det blå scenelys og røgen gør sit for at gøre rammen perfekt. Den hylende feedback trækker et foruroligende spor efter sig, Thåström står nervøst lænet inder over mikrofonstativet med vibrerende fingre i sine røde jeans og de tilhørende seler hængende ned om siden. Altid Va På Väg skubbes i gang, for derefter at eksplodere i omkvædet, hvorefter Höghussång tager over med en metallisk samplet lydbund, som bliver afleveret tungt og massivt.

Der er opbrud i sigte, Thåström søger ind i dramaet denne sene eftermiddag, og han har ikke tænkt sig at lefle for nogen. Han er som en ren tændsats på Imperiet-coveret Jag Är Idiot, og den bliver yderligere antændt på den formidable udgave af Ingen Sjunger Blues Som Jeffrey Lee Pierce. De hamrende pianoanslag falder tungt, mens Ossler vrider sin guitar til det yderste for at få feedbacken til at skære gennem marv og ben. Men inden har vi fået hyldesten til bydelen Vesterbro, den guddommelige Sönder Boulevard. En hymne af Guds nåde, og lyden af en klassiker.

Men Thåström har ikke tænkt sig at slække på sit mesterlige magtdemonstration. I en mørk malmstrøm støj lukkes der op for sluserne på St. Anna Katedral, som med sin centrifugalkraft suger alt til sig, mens den massive støjmur fra Pelle Osslers brug af violinbue viser sig yderst effektfuld. Rock'n'Roll Er Död er lyden af et tog, der buldrer faretruende ud i en mørk horisont, mens Thåström vrider og kaster sig frem hele tiden, som kan han falde fra hinanden på et hvilket som helst tidspunkt. Punkikonet leverer ganske enkelt ren hjerteblod, og efter tre ekstranumre med den smukke hymne Fanfanfan om kærligheden, der ikke blev, er man ikke i tvivl. En koncert med Thåström gælder liv og død. Større kan det ikke blive. Skandinaviens vigtigste kunstner stillede atter sit skab denne søndag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA