Chemical Brothers: Born in the Echoes

Chemical Brothers
Born in the Echoes

Chemical Brothers: Born in the Echoes

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 17.07.2015
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

20 år efter det innovative debutalbum Exit Planet Dust virker Tom Rowlands og Ed Simons igen oprigtigt sultne og nysgerrige på Born in The Echoes, for det kreative opsving fra fem år gamle Further forsætter. I en årrække midtvejs i karrieren virkede duoen ellers godt tilfredse med blot at gentage deres egen formel, men så let slipper vi ikke denne gang. Heldigvis.

Åbneren Sometimes I Feel So Deserted bygger op, op, op uden nogensinde at komme med forløsningen. På papiret lyder det frustrerende, men det er det ikke. Det er derimod dejligt befriet for klichéer. På Go genoptages samarbejdet fra Galvanize, idet hiphoppens mest funky mc Q-Tip igen brillerer på dette poppede feel good-hit. I den kuldegysende Under Neon Lights leges der med knækkede koder, mens en distanceret St. Vincent synger om selvmord med indlevelse som en robot. EML Ritual er rendyrket acid med indlagt drama som en nervepirrende gyser.

I I'll See You There lyder det igen, som om brødrene har opdateret Tomorrow Never Knows, præcis som de gjorde på Setting Sun, og igen er resultatet overrumplende godt. På den skævt vuggende psych-sag Taste of Honey sværmer en bi rundt imellem højtalerkabinetterne, inden en skævvreden guitarsolo hiver vingerne af insektet. Og på titelnummeret med Cate Le Bon på vokal lyder duoen som et møde mellem Broadcast og The Knife på en god dosis kvalitets-LSD.

De musikalske brødre er i den grad vitalt tilbage, og muligvis med deres bedste album siden Surrender. Lad det være sagt med det samme, den hjemlige festivalkrig vindes af dem, der har The Chemical Brothers på plakaten næste sommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA