Kristina Holgersen, Lydenskab og Anya Mathilde Poulsen: Dokk1, Aarhus

Kristina Holgersen, Lydenskab og Anya Mathilde Poulsen, Dokk1, Aarhus

Kristina Holgersen, Lydenskab og Anya Mathilde Poulsen: Dokk1, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Patti Smith er et af de helt store ikoner inden for rockmusikken, og fire årtier efter debutalbummet "Horses" er hun noget nær på toppen af sin karriere, med intense koncerter – blandt andet to gange udsolgt i Det Kongelige Teater i august – flere bogudgivelser på få år og et bundsolidt album i ny og næ. Torsdag aften var hun så genstand for "Mennesket har magten", et kombineret foredrag og koncert på Dokk1 i Aarhus, hvor forfatter og musikformidler Anya Mathilde Poulsen fortalte om legenden, og sangerinden Kristina Holgersen, ensemblet Lydenskab og lydkunstneren Søren Lyngsø Knudsen fremførte meget personlige udgaver af en håndfuld af hendes sange – oversat til dansk af Anya Mathilde Poulsen. Det slap de godt fra.

Anya Mathilde Poulsen fortalte med stor autoritet om Patti Smiths liv og værker, hvor hun gik kronologisk frem og af og til gav scenen til musikerne, som spillede et nummer, der tids- eller stemningsmæssigt passede til dér, hvor fortællingen stoppede op.

Vi hørte om Smiths opvækst i en arbejderfamilie i Chicago og New Jersey, den tidlige fascination af franske 1800-talsdigtere som Rimbaud og Baudelaire og hendes beslutning om at få noget ud af sit liv og flytte til New York. Om hendes modvilje mod traditionelle kønsroller, det nære venskab med fotografen Robert Mapplethorpe, beslutningen om at fusionere digtoplæsning og poesi med rockmusik, opbakningen fra beat-forfatteren William Burroughs, det mangeårige samarbejde med guitaristen Lenny Kaye, den heftige produktivitet i slut-70'erne, ægteskabet med Fred "Sonic" Smith og de tilbagetrukne, familieorienterede år i 80'erne og 90'erne. Og ikke mindst om det stærke comeback i 1996 efter Fred "Sonic" Smiths, Robert Mapplethorpes og flere andre nære venners og familiemedlemmers død og de senere års politiske engagement og genfundne kærlighed til litteraturen.

En kærlighed, som blandt andet har resulteret i den meget roste erindringsbog "Just Kids", ligesom en ny selvbiografi, "M Train" udkommer på amerikansk 6. oktober.

Fine fordanskninger

Anya Mathilde Poulsen sagde, at hun havde oversat udvalgte af Patti Smiths sange for at fjerne den barriere, man kan opleve, når man hører sange, der ikke er på ens modersmål. Det kan hun have en pointe i, for uanset hvor god man er til engelsk, kan man misse detaljer, når det ikke er ens førstesprog – ikke mindst hvis man hører det sunget i en musikalsk ramme, der i sig selv er spændende og kræver opmærksomhed.

Faren ved at oversætte sangtekster er selvfølgelig, at man risikerer, at sprogtonen og den poetiske kraft svækkes, men umiddelbart syntes Poulsens fordanskninger at være fine – og bibeholdt tilmed rytme og rim. Ord og linjer som "Eat the summer cannibals" blev til "Æd som en kannibal", "I'm dancing barefoot" blev til "På nøgne fødder" og "People have the power" til "Mennesket har magten".

Musikken var dog i sig selv dragende. Kristina Holgersen, Lydenskab og Søren Lyngsø Knudsen fremførte sangene i afdæmpede, melankolske fortolkninger med instrumenteringen klaver, cello, akustisk guitar (med effektpedaler) og knitrende elektronik, og Kristina Holgersens vokal var blidere og mere drømmende end Patti Smiths mere aggressive og udadvendte sangforedrag – og helt lys og luftig i omkvædet til "Mennesket har magten".

Det var ofte dediceret smukt, og stemningsfulde sort-hvide filmoptagelser på et lærred bag scenen bidrog til helhedsoplevelsen – selvom det også kunne distrahere lidt fra sangteksterne, når man så et firben på filmen, mens Kristina Holgersen hviske-reciterede teksten "Land" om Johnny, der føler, han er omringet af heste. Der er jo masser af billeder i Smiths sange i sig selv, så det var næsten overkill med flere på filmen. Omvendt gav det god mening, at man kunne læse uddrag af teksten til "Mennesket har magten" broderet på stof på storskærmen.

Vi fik som nævnt kun fem sange – "Summer Cannibals", "Land", "Kimberly", "Dancing Barefoot" og "People Have the Power" – hvoraf den reciterende "Land" dog, som på "Horses"-albummet, strakte sig over omkring 10 minutter. Bagefter fik jeg at vide, at Anya Mathilde Poulsen kun havde fået rettighederne til at oversætte disse fem sange og kun for at fremføre dem live – de måtte ikke filmes, optages eller udgives, dette krævede ekstra tilladelser. Jeg håber dog, parterne får lov at arbejde videre med sangene med henblik på flere koncerter og en albumudgivelse, for fordanskningerne kan sagtens måle sig med Nikolaj Nørlunds Cohen-fortolkninger på albummet "På Danske Læber" og Johannes Andersens Dylan-ditto på albummet "Natten er nær" for nu at nævne to oplagte sammenligninger.

Lige så godt og intenst som den ægte vare, som jeg havde den udsøgte fornøjelse af at opleve i Det Kongelige Teater i august, var det selvsagt ikke, men det havde heller ingen forventet. Til gengæld var det intimt og elegant og en understregning af, hvorfor Patti Smiths lyriske og musikalske univers og hendes livshistorie fortsat fascinerer. Som Anya Mathilde Poulsen konkluderede, handler Patti Smiths udtryk først og fremmest om at tro på drømmen og om at respektere menneskers ret til forskellighed. To eviggyldige temaer – ikke mindst i denne tid.

 

"Mennesket har magten" bliver fremført på Hovedbiblioteket i København 2. oktober 19.30. Køb billetter her: http://newhovedbiblioteket.billetexpressen.dk/event/sheet/Mennesket-har-magten-en-hyldest-til-Patti-Smith-BFF176EC9D65438C9581E853B3F108A7


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA