Skrald kan også have værdi

Det er ikke uden de nødvendige skrupler, at der tages chancer. Sådan er det i de fleste af livets henseender. Men vil man ændre noget, må man også tage skridtet. Også selvom man er den første til det. Det ved REMA 1000, der med deres emballage- og plaststrategi har taget chancer, der skal bevise, at affald også kan have værdi.  

I sidste måneds udgave af GAFFA-magasinet kunne vi fortælle om den danske discountkædes mantra, ”Discount med holdning”. Et mantra, der beretter om, at REMA 1000 er mere end billige varer og flerstykstilbud. De viser sig også som en kæde, der gerne går forrest for at ændre nogle punkter på den politiske dagsorden. Og gør det, hvor de kan. For REMA 1000 står særligt miljøet og klimaets problematikker højt på listen. Et område, som de har sat kræfter og ressourcer ind på at gøre noget ved. Den slags kræver, at man somme tider lukker øjnene og tager chancer for at ændre noget på den lange bane. Blandt andet ved aktivt at udarbejde en plast- og emballagestrategi. Det fortæller Anders René Jensen, der er indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000.

Plast i kredsløb – når affald ikke findes 
Fælles for flere af de kampagner, som kæden lancerer med henblik på at kunne gøre noget, hvor de kan, er, at de sjældent gør det alene. REMA 1000 allierer sig med eksperter, der kan hjælpe dem med at løfte en dagsorden – og føre den ud i virkeligheden. Det har de blandt andet fundet i den danske miljøorganisation, Plastic Change, der aktivt kæmper kampen mod plastikforurening. Anders René Jensen fortæller:

– Vi har arbejdet med vores plast- og emballagestrategi siden 2018, hvor vi begyndte at være i dialog med Københavns Kommune og miljøorganisationen Plastic Change.

Samarbejdet opstod som følge af en voksende bevidsthed om plastikkens negative indvirkning på klimaet. Dokumentarfilm, der viste montager af fisk, der blev fyldt med plast og døde af det, fordi de troede, at de var mætte. At der var foruroligende meget plastik i verdenshavene. Og at problemet var os, menneskene. 

– Her kiggede vi på, hvad vi kunne gøre som nogle, der faktisk er en del af problemet, lyder det fra Anders René Jensen. 

Og for Louise Lerche-Gredal, der er administrerende direktør i Plastic Change, var det også tydeligt, at det ikke bare var tom snak, da REMA 1000 rakte ud efter sparring. Der var rent faktisk et ønske om at forandre: 

– For os er det altid interessant at forstå, hvilke udfordringer og barrierer virksomheder slås med, og vi har forståelse for, at omstilling ikke sker over natten. Samtidig ser vi det også som vores opgave at sætte barren højt, at inspirere til nye løsninger og holde vores samarbejdspartnere op på deres grønne løfter, forklarer hun og fortsætter:

– I vores samarbejde med REMA 1000 har vi altid oplevet en åbenhed over for vores input og et oprigtigt ønske om at sparre med Plastic Change og lytte til vores anbefalinger, lyder det.

Emballagen til REMA 1000s maskinrens er lavet af brugte fiskenet.

Efter længere overvejelser endte REMA 1000 med at abonnere på det, der i fagmunde kaldes for cirkulær økonomi, som også den danske regering og EU arbejder med. Det dækker blandt andet over genanvendelse af plast. I fagmunde benytter vi os i dag af en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger – og ja, smider ud. Dette gøres der op med i en cirkulær økonomi. Her genbruges og genanvendes. Alt bliver udnyttet til fulde eller opstår i en ny form. Det, der før hed affald, findes ikke længere, men er blevet en del af et ressourcekredsløb.  

Væk med brug-og-smid-væk 
Og ifølge Anders René Jensen er det egentlig en meget naturlig del af vores verden. Også for os mennesker. For ham handler det mest om, at vi bare skal få øjnene op for det på ny – og gøre op med de forbrugsvaner, der præger vores kultur:

– Jeg synes, det hænger meget godt sammen med hele vores måde at leve på. For en generation tilbage handlede det meget om, at man spiste al maden, forklarer han og uddyber:

– Man smed den ikke ud. Man genbrugte ting. Nu ser vi lidt et andet mønster i vores forbrugskultur. Det er den, vi på moderne sprog ville kalde for brug-og-smid-væk-kulturen. En engangstankegang. 

For i en tid med mangel på ressourcer og et klimaaftryk er det på tide at gøre noget der, hvor det kan gøres. Og det gør REMA 1000 gerne. 

– Skridtet videre herfra er, at i stedet for, at tingene ender som forbrænding og i skraldespanden, så begynder vi at lave emballager af genanvendt plast, fortæller han. 

Men en ny fremgangsmåde betyder ikke nødvendigvis, at vi skal sige farvel til plast. Det kræver bare, at vi tænker anderledes og bruger det rigtigt. Både ved udelukkende at bruge, hvad der er nødvendigt for, at produktet kan holde sig og sørge for, at det ikke ender i naturen – men i skraldespanden: 

– Derfor er der for eksempel kommet større afgifter på plastikposer. Nogle bruger papirposer i stedet, men faktisk kræver det enormt mange ressourcer at producere dem, lyder det konstaterende fra indkøbs- og marketingdirektøren. Han forklarer:

– I forhold til plastikposer, så er det største problem, at de havner i naturen. Men hvis vi smider det ud i skraldespanden i stedet for, så slipper vi for, at det ender i verdenshavene. For der er ikke et meget bedre materiale, der kan bruges til at sørge for, at varerne kan holde, så vi ikke ender i madspild. Så det at bruge plast til at emballere varerne er faktisk rigtig godt.

Emballagen til REMA 1000s flydende vask er lavet af genanvendt plast.

At gøre sorteringen gennemskuelig 
En anden del af den emballage- og plaststrategi, som Anders René Jensen taler om, finder vi også i selve kommunikationen med os, forbrugerne. Måske kan de nye dagsordener og retningslinjer for, hvordan vi behandler vores affald, virke komplekse. For hvor går grænsen mellem plast og andet materiale? Hvad må du? Og hvad må du ikke? De spørgsmål har måske strejfet dig, når du står og skal tage stilling til dit køkkenaffald, efter du lige har tømt den økologiske oksekødsbakke fra dit lokale supermarked. Selv i en tid med en voksende bevidsthed om borgeres sorteringsvaner. Og det ved REMA 1000 også.

– Vi forsøger også at gøre det nemmere for kunderne at gennemskue, hvordan det skal sorteres ved hjælp af en guide på emballagen, fortæller Anders René Jensen.

Det gør de blandt andet ved udelukkende at benytte én slags plastik og ikke bruge sammensatte varer, så plastikken kan skilles ad. Dette gør REMA 1000 med henblik på at gøre affaldssorteringen til en let og overskuelig del af folks hverdag. 

Forandringerne sker i fællesskab
Spørger man indkøbs- og marketingdirektøren, hvordan man som discountkæde sikrer, at denne sortering sker, svarer han:

– Der ligger der en kæmpe opgave i at få forbrugerne til at være med i de her sorteringsvaner. Det kommer til at tage lang tid, for det kræver meget af hvert et enkelt menneske at indlære. 

Væsentligt er det, at hvis forandringer for alvor skal ske, så kan de ikke ske alene. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer det samme budskab ud til den omverden, der skal praktisere den. At man sorterer sit affald ens. Derfor har REMA 1000 holdt sig i tæt dialog med blandt andet forskellige organisationer og kommuner, der arbejder inden for feltet. 

– Vi arbejder blandt andet sammen med Københavns Kommune og Vejle Kommune, hvor vi sammen tester ting af for at finde ud af, hvordan vi bedst kan gøre det ude i virkeligheden, fortæller Anders René Jensen og uddyber:

– Hvis vi skal lykkes med det, er vi nødt til at arbejde på tværs og i hele værdikæden. Herunder både andre detailhandlere, organisationer, producenter, myndigheder og NGO’er. Vi er nødt til at være enige om, hvordan det her skal gøres, og så er vi nødt til at kommunikere ens.

Skrald kan også være guld
En af REMA 1000s samarbejdspartnere er Plastic Change. Et samarbejde, der med flere end tre år på bagen har hjulpet discountkæden med at tænke genbrugsplast ind i deres varer. Louise Lerche-Gredal, direktør i Plastic Change fortæller: 

– Siden vores samarbejde startede, har vi været gennem alle REMA 1000s produktkategorier, hvor vi har guidet dem i forhold til at vælge de gode løsninger. 
Samarbejdet har resulteret i en helt ny måde at tilgå affald. At give det en værdi ved at bruge emballage af genanvendt plast. 

– Hvis det ikke har en værdi, så er der ingen, der gider at røre ved det, lyder en tør kommentar fra Anders René Jensen. 

Flere af kædens populære varer har nemlig emballage lavet af genanvendt plast, der tæller alt fra kødbakker til deres flydende maskinrens, som er lavet af brugte fiskenet, der er samlet sammen.

Og så er der alt det, der hedder engangsservice. Nye lovgivninger i EU betyder, at engangsservice ikke må være af plast. For måske har du undret sig over, hvor den der lille gaffel i din måltidssalat er blevet af? Ja, den er væk. Nogle søger til alternativer som bambus, pap og papir. I REMA 1000s tilfælde har man helt undladt at putte en gaffel i salaten. I stedet har man udviklet flergangsservice   

– Vi satte os sammen med Plastic Change og kiggede på, hvad der var det rigtige at gøre her, fortæller Anders René Jensen.

– Vi har lavet noget flergangsservice af plast, som stadigvæk  kan sorteres og genanvendes. En såkaldt multifunktionel ”spork”, du kan vaske i opvaskeren igen og igen, forklarer han.

REMA 1000 har udmeldt engangsservice og indmeldt flergangsservice.

Mellem chancer og konkurrencedygtighed – den svære balance 
Men det kræver også is i maven at beslutte sig for at omlægge sit varesortiment med en bæredygtig linje. For det kræver, at man siger farvel til noget andet. Også varer, der hidtil har været succesfulde. . Men ifølge Anders René Jensen er man nødt til at tage de chancer, hvis man vil ændre noget. Også selvom det gør ondt. For vil man gøre noget for klimaet, er det ikke gratis. 

– Vi prøver at sætte barren højt og sige til os selv, at hvis vi gerne vil det her, så er vi også nødt til at gøre nogle ting, der gør ondt, siger han, mens han samtidig erkender:

– Så det handler også om at kunne balancere de her ting. At kunne træffe nogle valg, men stadigvæk være attraktive og levere de varer, som kunderne efterspørger.

Og sådan er det jo med de fleste ting i livet. At ingenting er gratis. Men nogle gange kan gevinsten være stor. 

Det kræver tid. Det kræver nye vaner. Og så kræver det, måske mere end noget andet, at man gør det i fællesskab. Nogle må tage de første skridt, for at andre kan følge trop. Og derfor er REMA 1000 gået i gang. Eller som Anders René Jensen siger:

– Hvis vi alle sammen venter på, at vi kommer i mål med en færdigbearbejdet klimastrategi, så kommer vi aldrig videre. Vi ved, at det handler om at sortere og genanvende. Så det er også der, vi er startet. 

Vil du gerne holde dig opdateret på REMA 1000’s initiativer?