Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Interview / Mandag d. 30-01-2012 kl. 11:35

Gruppo Sportivo Velopresse – Cykelrockere med Kim Kix

Kim Kix, Mike the Serb og Brian Holm. Rock, sved og damer. GAFFA præsenterer historien om Gruppo Sportivo Velopresse.

 

Gruppo Sportivo Velopresse er på mange måder alt det, man ikke kan forestille sig: Et interessant cykelhold fra Frederiksbjerg i Aarhus. Det er en historie der forbinder PowersSolo og The Cult med sportskendisser som Matti Breschel (Rabobank), Mads Christensen (Saxo Bank) og en lang række andre professionelle ryttere. Sidst, men ikke mindst er det historien om en skør idé, fælles interesser og to mænd der kørte til Paris i en Volvo Amazon.

 

Powersolo-frontmanden og Rouleur-fotografen

Jakob Kristian Sørensen og Kim Kix Jeppesen mødtes i den opgang de begge boede i. Hurtigt udvikledes et venskab, der ikke mindst udsprang af en fælles interesse for sex, stoffer og rock'n'roll. I forbindelse med en tur til Frankrig og Belgien faldt snakken mange gange på PowerSolo-frontmandens passion for cykelløb, og da Jakob Kristian Sørensen er sportsfotograf for det engelske cykelmagasin Rouleur, begyndte en plan at udvikle sig. Det var sommeren 2010.

En grå og råkold mandag formiddag i januar 2012 modtager GAFFA en alt andet end grå og råkold pressemeddelelse: En gruppe gentlemen med en fælles forkærlighed for damer, drinks og ikke mindst rock'n'roll har startet et cykelhold.

Rytterne tæller blandt andre Cult-guitarist Mike The Serb, PowerSolo-frontmand Kim Kix og den danske sportdirektør Brian Holm. Leder af foretagenet er fotograf Jakob "Il Dottore" Kristian Sørensen. 

 

Il Dottore: Hårdere end fader Wozniaki

Sportsdirektøren, der med en hård og ambitiøs hånd som kunne få Wozniakis far til at ligne en doven engel, er fotograf, og kok er Jakob "Il Dottore" Kristian Sørensen.

Den ambitiøse sportdirektør har allerede sikret cykelholdet en frontplads til åbningen af Aarhus Festuge 2012.

Der er ingen tvivl om, at rytterne og de andre ansatte på holdet elsker deres leder og deres sport utroligt højt. Der lader til at være en nærmest Kim Young Il-agtig stemning omkring Il Dottore, der både indgyder stor respekt (i mine øjne en art frygt), men samtidigt en stor kærlighed til holdfaderen.

En anonym kilde fra holdets inderste cirkler udtaler:

– Han har alt det en leder skal have for at få en hold til tops: Han er målrettet, kompromisløs og stærk.

– Det er jo vigtigt at have en stærk leder, når vi er i så hård konkurrence. Vi har brug for en stærk mand der kan føre os til tops. Den mand er Il Dottore. Han kan få os frem, og har set cykelsportens tredie vej, der netop ligger i forbindelsen mellem cykelsport og rock'n'roll. Det er dét der skal få os frem!".

Undrende kigger jeg på den excentriske cykelrytter, der uddyber:

– Det hander om kærlighed til sporten og til dens kultur, ligesom vi elsker rock'n'roll i lyd og kultur! Det vi elsker ved cykelsporten er jo alt det som folk frygter, det er damerne, festerne, seks-dagsløbene, intrigerne og skandalerne! Vi kan ikke nå dertil uden El Presidente Il Dottore!

 

 

Fakta om Il Dottore

Borgerligt navn: Jakob Kristian Sørensen

Profession: kok, madskribent, fotograf, holdejer

Lederstil: Lige dele Napoleon, Cæsar, Mussolini & Stein Bagger

 

Fakta om Gruppo Sportivo Velopresse:

Dannet 2010

Ryttere

Kim Kixen, Søren "SS" Sørensen, Pete "IL RATTO" Rothoff, Hank Kixen, Andreas "Klöden" Bender, Troels Vitello D'Oro, Loevenstein, Brian "Van Der" Holm, Mike the Serb & Il Dottore. Desuden forventes 3-4 flotte nye ryttere at træde ind på holdet ultimo februar.

 

GSV har deltaget i følgende løb:

Århus Festugegadeløb

Århus Rundt

Århus-City Vest t/r

Savignano Sul Rubicone – Torino (Italia)

Fladeren Rundt (Randersegnen)

LSD Langelinje (ved Bilka, Tilst)

De Nederlandse Bergen (Holland)

Grand Prix Vélodrôme Du Sahel (Tunesien)

 

GSV planer for 2012:

Århus Festugegadeløb

Ronde Van Aarhus

Bjergkøbing Grand Prix

Le Mans

DM ved Hammel

Mere om Gruppo Sportivo Velopresse

Kim Kix danner cykelhold
30-01-2012 (nyhed)
Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.