Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 08-06-2011 kl. 11:53

Wonderfestiwall er klar med nye navne

Seks nye navne står nu klar til den bornholmske Wonderfestiwall i august

Programmet for dette års Wonderfestiwall har netop fået tilføjet seks nye navne, der alle kan opleves til den bornholmske festival sidste weekend i august. Heriblandt finder man svenske Jonathan Johansson (billedet), der senere i år forventes at stå klar med sit andet album.

Den svenske sangskriver er ikke dagens eneste udenlandske tilføjelse til programmet, der også kommer til at inkludere et besøg fra de tyske "mash-up, ghetto-tech, electro klubfætre" Schlachthofbronx, som også gæstede dette års Distortion Festival i København.

Om de nye tilføjelser udtaler to af arrangørerne bag Wonderfestiwall Daniel M. Jensen og Troels D. Holmsted i en pressemeddelelse:

"Folk kan se frem til en Wonderfestiwall på et endnu højere niveau, vi har rigtig rigtig mange spændende ting på tapetet, bl.a. et hovednavn mere, som vi glæder os rigtig meget til at præsentere inden længe, men her er en lille forsmag".

Der tilføjes i dag desuden fire danske navne i form af When Saints Go Machine, Kato, Ignug samt Buttenschøn og Aakjær.

De sættes nu på en plakat, hvor man allerede kan finde Kashmir, Lucy Love, The Floor Is Made Of Lava og svenske Slagsmålsklubben, hvilket får arrangørerne til at kalde programmet "det mest interessante og alsidige program nogensinde set samlet på Bornholm".

I de kommende uger vil resten af programmet blive afsløret.

Wonderfestiwall vil blive afviklet ra den 25.-27. august på Bornholm.

Tip en ven
0
Sejt drenge. Hatten af.
Endnu en grund til at være stolt af at være bornholmer.
0
Det kunne måske godt tænkes at tage derover.... Har sommerhus lige ved Hammershus. Tror det er meget chill.
0
Det var så sejt sidste år. Det er virkelig en god og smuk festival.

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Johansson, Jonathan: En Hand I Himlen
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Johansson, Jonathan: Klagomuren
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Plus

22.-25. august: WONDER FESTIWALL, Bornholm
I skyggen af Hammershus på Bornholm kan du opleve cremen af dansk og svensk musik lige nu. Med GAFFA Plus får du både rabat på partoutbilletten til alle 4 dage.
395,- SPAR 100,-

Festivalguide

Wonderfestiwall
22. –25. august 2013 · Slotslyngen, Bornholm
Læs mere
Annonce