Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 04-07-2012 kl. 12:00

Ny single og album på vej fra Joey Moe

Med producerteamet Nexus i ryggen har popdrengen smidt sit bud på et sommerhit i handlen

Af Espen Strunk
Foto: Rasmus BS Hansen - www.terranaut.dk
Joey Moes seneste album "Fuldmåne 2.0" har solgt 20.000 eksemplarer, han er på den populære streaming-tjeneste Spotifys Top 3 over mest populære danske kunstnere, og nu er han tilmed klar med nyt. Til efteråret udkommer et helt nyt studiealbum, men allerede i går (den 2. juli, red.) ramte singlen "Gi' mig" butikkerne - "et iørefaldende omkvæd og lige dele radio- og dansegulvsappeal", som det hedder i en pressemeddelelse.
 
Joey Moe har senest sunget sig ind i danskernes - eller i al fald TV2-seernes - bevidsthed i programmet "Toppen af Poppen", hvor mere eller mindre folkelige, danske musikpersonligheder fortolker hinandens sange.  Og da Moe for nylig gav koncert på Plænen i Tivoli som led i havens række af "Fredagsrock"-arrangementer, mødte 39.000 op for at høre forårets single "Gadedreng" og andre af den unge mands r'n'b-influerede popsange.

Joey Moe, som er søn af Lupe Moe, den ene af de meget anvendte backingsangerinde-søstre Lei og Lupe Moe, debuterede i 2006 med albummet "Moetown". "Professionalisme uden personlighed", lød den hårde dom fra GAFFAs Jesper Nykjær Knudsen; tilsyneladende er dog ikke så få, som ikke er helt enige i denne karakteristik af Moe musikalske modus.
 
Den nye sang "Gi' Mig" havde danmarkspremiere live på DRs børnekanal Ramasjang mandag aften.

Følg Joey Moe tryk på hjertet

Joey Moe: Midnat
29-09-2012 (anmeldelse)
Joey Moe: Fuldmåne
02-04-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
0
Uweeeeeeeeeeee hvor vi glæder os!! Mere ligeyldig overflødig muzak fra creme-drengen der ikke rigtig, sådan rigtig kan synge. Vi kan ikke vente. Faktisk holder vi vejret indtil den udkommer!! Verden kan ikke eksistere uden Joey's stupide klovne musik.
0
Det omtalte album hedder "Fuldmåne 2.0" (eftersom det er en genudgivelse af "Fuldmåne"). Det kommende album kommer til at hedde "Midnat", og er afslutningen på album-triologien der startede med "Grib natten".

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Plus

6. juli: ROCK I RINGKØBING - ROYAL BEER ROCK TOUR
Kom til festival første weekend i juli på festivalpladsen Engkær. Du sparer 20% på billetten i GAFFA Plus. En del af ROYAL BEER ROCK TOUR
PLUSPRIS: 300,- SPAR 75,-
Annonce