Dodo & The Dodos
6
Pink River Music |
Udkom 22. september 2008 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dodo & Co. er tilbage – modnede med blandet resultat
Det måtte jo komme. Efter i flere år at have fejret triumfer på livescenerne med deres gamle firserhits, er Dodo & The Dodos efter ti års albumpause klar med deres sjette album. Ikke overraskende er det en mere moden og eftertænksom gruppe, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i de til tider ganske interessante tekster. Åbneren Sommernat I Snevejr kredser eksempelvis om stofmisbrug, mens Afbrudt Samleje omhandler erotikkens trange vilkår i den travle kernefamilie, og Betty Blå er tydeligt inspireret af filmen og bogen af næsten samme navn. Musikalsk byder 6 på P4-venlig poprock, vanen tro med Jens Rud på leadvokal på en lille håndfuld sange. Generelt mangler sangene dog lidt melodisk pondus, og oplagte hits skal man lytte længe efter. Der er dog positive takter undervejs, eksempelvis balladen For Første Gang, den let house-inspirerede Sukker I Drop og førnævnte Betty Blå med heftig akustisk guitar. Lur mig dog, om ikke de gamle sange stadig er i overtal til gruppens koncerter.










Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.