Endnu en fuldtræffer fra den pragtfulde københavner-septet

Som sidste års fremragende Under The Pillow, Under The Elms viste, har CODY fjernet sig noget fra den alt. country-lyd, der var til stede på deres to første udspil, og på Fractures ses der stort på genrekonventionernes snærende bånd, og koncentrationen synes i stedet at være centreret om den gode – og ikke mindst stemningsmættede – sang.

Der er således ingen begrænsninger i det univers, der udfolder sig på Fractures, og ligesom kollegaerne i både Lambchop og Choir Of Young Believers får musikken lov til i det ene øjeblik at kærtegne øregangene i de små fine detaljer for det næste at fare til himmels og gjalde i de mange imponerende musikalske landskaber.

Det er en flot organisk lyd, der præger pladen, hvor Kasper Kaae synger bedre end nogensinde, og den fornemme instrumentering forment lægger sig omkring hans udtryksfylde vokal. CODYs kvaliteter er trods ny lyd helt intakte, blot er der kommet flere til, og paletten er tilført flere musikalske farver. Nærmest mesterligt.