Nekrolog: Ian "Lemmy" Kilmister 1945-2015

Nekrolog: Ian "Lemmy" Kilmister 1945-2015

Kære Lemmy,

Gamle dreng, så gik det alligevel ikke længere. Så skete det, som alle vi rockhunde kollektivt benægtede højlydt, mens vi byggede myten om din udødelighed op om cowboyhatten på dig, højere end de ulmende skyer, indkapslende den notoriske larm, du kunne få ud af din Rickenbacker-bas. For hvis noget kunne holde manden med leen borte, måtte det da være din stålsatte vilje, der manifesterede sig i en metallisk tyngde, der gjorde dig til et ikon, og et selvsikkert vid, der aldrig frygtede sandheden.

Du var ikke bange for at dø, og du holdt dig så sandelig heller ikke tilbage for at leve. Du var født til at tabe, men du vendte posen og levede for at vinde. Og du vandt vores rockhjerter.

"Døden er ikke til at komme udenom, er den?" sagde du. "Du bliver mere opmærksom på den, når du når min alder. Men jeg bekymrer mig ikke om det. Jeg er klar. Når jeg ryger, vil jeg stadig være i gang med det, jeg gør bedst. Hvis jeg døde i morgen, ville jeg ikke brokke mig. Det har været godt."

Du holdt dit ord. I de senere år, hvor dit helbred begyndte at protestere over et hårdt liv i overhalingsbanen, vrissede du det bort, du nægtede at gå af scenen, men holdt stædigt fast i det, du gjorde bedst. Du var en hellraiser. Du spillede rock'n'roll. Med store bogstaver, så vi siger det igen: Du spillede ROCK'N'ROLL. 

"Hvis du skal være en fucking rockstjerne, så vær en," sagde du. "Folk gider ikke se naboens dreng på scenen; de vil se et væsen fra en anden planet. Du vil se nogen, du aldrig har mødt i det almindelige liv."

Du var en rockstjerne, mens du var her, og nu vil du gå over i rockmusikkens historie som en af dens største legender. Du fik os til at tro, at du ikke kun var fra en anden planet, men at du var mægtigere end det kød og blod, du var gjort af. Vi bildte os ind, at vores øjne løj, når de mønstrede en almindelig mand. Men der var intet almindeligt over den gnist, du havde i dig, som fik dig til at overvinde al den modgang, der knækker andre mennesker midtover, og gjorde dig ukuelig. Du fik vores respekt – og du fortjente den.

Den 24. december, det var din 70-års fødselsdag, og jeg skrev en nyhed om dig på GAFFAs sider. Jeg halsede mig igennem din omfangsrige livshistorie, og nu ser jeg, at der var så meget mere, jeg kunne have skrevet – dit svære forhold til de børn, du efterlod til fordel for vejen, din besættelse af det tredje rige og anden verdenskrig, enarmede tyveknægte. Hvordan indfanger man et liv i ord? Hvordan indfanger man dit liv i ord? Du var kendt for din humor, og jeg bemærker nu, hvordan du har taget fusen på mine svulstige ord. Den sidste punchline er din.  

"Jeg gør mig ikke i fortrydelser," sagde du. "Fortrydelser har intet formål. Det er for sent at fortryde. Du har allerede gjort det, har du ikke? Du har levet dit liv. Der er ikke nogen mening i at ønske, at du kunne ændre det."

Der er heller ikke noget at ændre, gamle dreng. Generationer er vokset op på din musik, og kommende generationer vil fortsat skrue op for den, tippe flasken bagover og ryste det fedtede garn. Du gav os det, som den bedste rock'n'roll er ophav til: Følelsen af, at vi alle er konger i vores egen ret. Vores egen udødelighed cementeret i de minutter, dine sange tordner ud af højtalerne.

Du efterlader dig en tom plads på scenen, som vi ængstelige rockhunde frygter aldrig kan blive udfyldt igen. Ingen kan udfylde dine slidte boots. Vi vil savne dig. Gamle dreng, i dag skåler vi på dit liv. 

Ian "Lemmy" Kilmister – 24. december 1945 – 28. december 2015


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA

// DAN