Stine Bramsen: Når Tina Dickow kan, kan jeg også

Stine Bramsen: Når Tina Dickow kan, kan jeg også

Vinderen af GAFFA-Prisen i kategorien Årets Danske Kvindelige Kunstner i december 2015 blev Stine Bramsen. Umiddelbart efter sejren talte vi med hende, og det blev til følgende samtale om hendes højde- og lavpunkter i 2015.

Du er kåret som årets kvindelige kunstner, hvad vil du sige til de lyttere, der har stemt på dig?

– Mega tusind tak, jeg er meget overvældet, og det er noget, jeg har kæmpet for i lang tid. Det er ekstra stort nu, hvor det er noget, jeg har skrevet på egen hånd, sammen med Nikolaj Rasted. Det er noget andet end som sanger i et band, hvor jeg ikke selv har skrevet sangene.

Hvordan har 2015 været for dig?

– Et temmelig vildt år synes jeg, og jeg oplever, jeg vokser hver eneste dag med opgaven. Jeg skal lære at stå på egne ben, og derfor er jeg utroligt glad for denne her anerkendelse. Det har været skønt at få færdiggjort albummet og få det ud til folk. Vi har jo selv kendt det længe, det er noget helt andet, når det kommer ud til publikum. Så har det været specielt at blive mor i samme proces, min søn er 14 måneder gammel i dag. Jeg er både sprunget ud som mor, soloartist og husmor i 2015, ha, ha. Det er ret vildt, at det hele sker på en gang, men også fantastisk. Jeg har fået to babyer og insisterer på, at det hele skal kunne lade sig gøre. Når Tina Dickow kan, så kan jeg vel også.

Hvad kan du udtrykke som solist modsat Alphabeat?

– Jeg har slet ikke været sangskriver i Alphabeat, hvilket lige skal pointeres, men har fået en vis side af mig selv ud som forsanger i snart ti år. Derfor har jeg haft brug for at leve nogle andre sider ud af mig selv, som jeg viser på mit eget album. Mere følsomme, eftertænksomme og måske også dramatiske sider. Nikolaj og jeg har været på en lang rejse, både i forhold til mine tekster og til det musikalske udtryk, i forhold til hvad der føles rigtigt for mig, og hvad føles ægte for en lytter. Hvordan kan man mærke mig lidt mere, end i bandsammenhæng, det har været en målsætning. Folk begynder at have en idé om, hvem og hvad jeg er, og det har været en kæmpe drøm, siden jeg var ti år gammel at udgive et soloalbum. Så det har været et stort år.

Hvad med skyggesiden af 2015, Bataclan for eksempel?

– Det var jeg virkelig også rystet over. Jeg skulle selv spille koncert den dag, hvor massakren fandt sted i Paris, og det var så voldsomt, det fyldte så meget i ens krop. Jeg stod og tudbrølede. Det skete i en by, der fylder så meget i mit hjerte og hjerne.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA