Years & Years: Vi er overvældede over støtten i Danmark

Years & Years: Vi er overvældede over støtten i Danmark

Vinderen af GAFFA-Prisen i kategorien "Årets Nye Udenlandske Navn" i december 2015 blev engelske Years & Years. Da bandet gav koncert i Tap1 kort forinden talte vi med sanger Olly Alexander, og det blev til følgende samtale om bandets højde- og lavpunkter i 2015, og hvad de skal i 2016.   

I er stemt ind som årets nye navn af GAFFAs mange læsere. Hvad er din kommentar?

– Vi er overvældede over støtten i Danmark. Vi spillede på NorthSide, og det var vildt at se, hvordan folk holdt armene i vejret, svingede frem og tilbage og sang med. En af de ting, der er bedst ved festivaler er, at man får tid til at se og hænge ud med andre musikere. Nogle af dem vi husker bedre er Caribou og Lauryn Hill.

Hvordan har 2015 været for jer?

– Det hurtigste år nogensinde, det er strøget forbi. Som en tåge, en montage. Lidt som avis-flashes i en gammel Hollywood-film. Det har været super godt, men det er også hårdt arbejde. Vi har været i rigtigt mange lande, spillet over 100 koncerter, Polen er altid specielt godt, jeg ved ikke hvorfor Vi har også skulle snakke meget om os selv. Vi trænger til lidt ferie. Vi glæder os til, at vi kan glæde os over det retrospektivt, nu er vi bare rigtig meget på. Men det giver selvtillid at få så meget opbakning, det er fantastisk og stimulerende. Men jeg kan også gå i baggear, tænke at jeg slet ikke kan synge i dag. Men få timer senere står jeg på scenen, og så går det fint alligevel.

På videoen til jeres største hit King bliver du berørt af afsindigt mange hænder, både kvinder og mænd, det er lidt specielt?

– Vi er gået fra, at det både var henholdsvis kun kvinder og mænd, sangen handler om at blive manipuleret af andre, og det her var en måde at illustrere og kommunikere det på. Det var sjovt, men mange hænder, ja, helt sikkert.

I spiller en form for elektronisk, dansabel popmusik, men jeg ved, at I også har mange inspirationskilder, kan det betyde, at fremtidig musik fra jeg kan lyde ret anderledes?

– Det er rigtigt, vi har mange musikalske indflydelser. Vi "bondede" meget over Radiohead, da vi fandt sammen, det er helt klart en fælles reference, men jeg tror ikke, du kan høre det i vores musik. Marvin Gaye er en anden kerneartist og et nutidigt band som Caribou. Hvorvidt det kommer til at ændre vores egen stil fremover, skal jeg ikke kunne sige, men det er klart en fordel, at vi har kærlighed til, og forståelse for, mange forskellige stilarter.

I har været på tur samtidigt med massakren i Paris, har det påvirket jer?

– Ja, det har det helt sikkert. Jeg havde aldrig forestillet mig, det kunne ske, det er forfærdeligt, men det er også utroligt vigtigt at modstå den frygt, og fortsætte med, hvad man gør. Vi har bestemt tænkt på det, når vi er gået på scenen efterfølgende.

Hvad er jeres planer for 2016?

– Der er allerede annonceret en UK tour, og vi skal helt sikkert til USA senere. Det ligner endnu et travlt år.

  



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA