Karl William: Sjovt, da Pharfar sad fast i sin mini-crosser

Karl William: Sjovt, da Pharfar sad fast i sin mini-crosser

Vinderen af GAFFA-Prisen i kategorien "Årets Danske Mandlige Kunstner" i december 2015 blev Karl William. Umiddelbart efter prisoverrrækkelsen talte vi med Karl William, og det blev til følgende samtale om hans højde- og lavpunkter i 2015, og hvad han skal i 2016.   

Tillykke med prisen. Hvordan vil du gerne takke GAFFAs læsere?

– Jeg vil starte med at sige, at når man sidder ved en computerskærm eller står til en koncert, og ser på en kunstner, så kan det måske godt virke meget storslået, at der står én, som så mange mennesker holder øje med. Men det er sgu meget jordnært fra min side af, og det er meget menneskeligt. Så jeg er præcis lige så glad for det her, som hvis én af dem der har stemt på mig vandt en pris. Det betyder helt vildt meget at vinde de ting her, og at der er folk, som holder øje med én. Så af hjertet mega meget tak, det vil jeg gerne sige.

Du virkede også meget overrasket, da du stod på scenen og mod tog prisen. Du virkede meget overvældet af situationen?

– Det er jeg sgu også. Nogle gange er det lidt svært at tro på ting, før de ligesom sker. Jeg havde slet ikke regnet med det her. Det var også et stærkt felt, jeg var oppe imod. Så jeg havde på ingen måde regnet med det. Og så havde vi også drukket et par stykker af de Jim Beam-shots, som blev delt ud. Så det var nok en blanding af dem, og så at jeg blev meget overrasket.

Hvad har været den mest positive oplevelse i år?

– Jeg tror, det er, at jeg sidder lidt mere fast i det nu. Man ved selvfølgelig aldrig, men i mit hoved føler jeg, at jeg har sikret mig de næste par år med at lave musik i hvert fald. Og det er ikke, fordi det er det bedste i verden, at man kunne det. Det er mere bare rart, for nu er der ligesom et overblik.

– Og så har jeg fået mit eget hjem, hvor jeg bor med min kæreste. Så det er meget sådanne nogle simple, personlige og dejlige hverdags-mål, der går op i en højere enhed. Fordi man laver noget så dejligt som musik ved siden af. Og så synes jeg, alt giver mening efterhånden. Der er styr på det meste. Der er ikke rigtig nogen problemer.

Kan man lidt sige, at du har fået styr på voksenlivet?

– Det kan mega godt sige. Det er faktisk måske bare det egentlig.

Så der er kommet en form for ro på?

– Helt vildt. Og det gør også, at sangene bliver mere rolige. Ikke nødvendigvis rolig i tempoet eller teksterne for den sags skyld. Men man får bare ro til at lave musikken. Og så bliver sangene også bedre. Det kan jeg allerede høre nu, hvor jeg er begyndt at lave alle mulige numre, med alle mulige forskellige. Og det lyder godt. Det lyder roligt. Det lyder, som om, at jeg har styr på det, når jeg selv hører det.

Har du oplevet noget negativt på den musikalske eller personlige front?

– Hmm. Igen så vender jeg lidt tilbage til de der hverdagsting. Du ved, man har sine op- og nedture. Det har ikke været sådan en konkret ting, som at jeg mistede min hundehvalp eller noget. Det er bare normale ting. Dårlige dage og gode dage. Og nogle gange fylder de dårlige dage bare noget mere end de gode dage. Desværre. Så går der lidt tid med det. Men det er meget menneskelige problemer, tror jeg. Ikke noget med musik, føler jeg. For der bliver jeg hele tiden overrasket over, at der er flere som lytter med, at der kommer flere og flere til koncerterne, og flere som siger, man er fed.

Er der en oplevelse på det musikalske plan, som har stukket ud? Et tidspunkt hvor du måske tænkte "nu bliver det ikke vildere"?

– Jeg spillede i Koncerthuset i København. Det var meget overvældende, fordi der var så mange mennesker som var virkelig dedikerede. Og så har vi været på vores første sådan lidt større tour, og det var ret fedt, for der var bare rigtig mange mennesker, som var vildt klar på det. Det er ikke sådan noget, jeg forventer, når jeg tager ud og spiller. Selvfølgelig ved jeg godt, at der er mange, som lytter til min musik efterhånden. Men det er bare stadig lidt utroligt, at man kan tage ud at spille, og folk bare er glade for de numre, vi også er glade for. Vi har jo ikke det der kæmpe store hit, hvor folk ligesom er tvunget til at synge med. Men på trods af det, så er det vildt fedt.

På jeres tour, har I så oplevet noget sjovt eller mærkeligt, som har stukket ud?

– På Wonderfestiwall på Bornholm, der sad Pharfar i klemme i sin kørestol, mellem en teltpæl og en sofa. Det sad vi og grinte ret højt af. Ikke sådan hånligt, det var bare en meget sjov situation. Han kørte rundt på sådan en mini-crosser, og det var ret sjovt, når han nu kalder sig Pharfar.  

Hvad med 2016 – hvordan ser det ud for dig?

– Det ser lovende ud lige nu. Det er fandeme fedt at have fået nogle priser. Nu fik jeg også Talent Prisen til P3 Guld. Det er jo meget afgørende for, kunne jeg forestille mig, at ens sange bliver eksponeret. Nu er de lidt tvunget til at tage det ind på P3. Så det håber jeg, de gør. Og nu har jeg egentlig bare været i studiet med en masse forskellige mennesker og lavet numre hele dette her år. Så måske udgive det hele som et samlet projekt eller en dobbelt-ep?

Altså nu sagde du, at I ikke havde haft et hit. Er det så ét af målene og drømmene i det nye år?

– Njaa. Altså jeg tror ikke, vi kommer til at ændre vores tilgang til musik, fordi man kan lave et hit. Der går lidt snak om, at det er nemt at lave et hit nu til dags, men det er det bare ikke. Jeg tror, man skal lave det musik, man selv synes er fedt, og hvis det så kommer i høj rotation i radioen, og bliver spillet meget, så kunne det være en bonus. Men det er ikke et mål. Vi sigter ikke efter at lave et hit. Overhovedet.

Hvad sigter I så efter? Hvad er det fedeste, der kunne ske i 20l6?

– Altså nu går jeg lidt og drømmer om Roskilde Festival. Det kunne fandeme være fedt at spille på Roskilde med vores nye numre. Det går jeg nok og spekulerer mest over i forhold til musik. Det ville være en meget stor drøm, som gik i opfyldelse så.

 

 

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA