Myrkur: Hvis man mener, at ens religion er værd at dø for, bør man starte med sig selv

Myrkur: Hvis man mener, at ens religion er værd at dø for, bør man starte med sig selv

Vinderen af GAFFA-Prisen i kategorien "Årets Danske Hardrock-Udgivelse" i december 2015 blev enkvinde-black metal-bandet Myrkur alias Amalie Bruun. Umiddelbart efter prisoverrrækkelsen talte vi med Myrkur, og det blev til følgende samtale om hendes højde- og lavpunkter i 2015, og hvad hun skal i 2016.   

Tillykke med prisen, hvad vil du sige til de mange læsere, der har stemt på dig?

– Tak tak! 

Du er vokset op med en bred vifte af musik, fra udøvende klassisk til en popsnedker som far (Michael Bruun fra Tøsedrengene, red.)). Hvordan og hvorfor havner man ad den vej i black metal.

– Det er svært at sige, om de ting har så meget med hinanden at gøre. Jeg tror ikke nødvendigvis på, at man er født med én vej, som man kommer til at gå, men mere, at man tager nogle veje, som leder én ned af nogle andre etc. etc. Jeg har altid bare gjort, hvad jeg har lyst til hele mit liv, og det har så ført mig hertil. Og nu glæder jeg mig til at se, hvor mit næste skridt leder mig hen. 

Hvordan har 2015 været for dig, set med de positive briller, succes, gennembrud, anerkendelse, andet?

– 2015 har været et overvældende år for mig, og jeg tror ikke helt, jeg har forstået, hvad der egentlig er sket, siden jeg startede med at indspille "M" i januar. Jeg har haft mange definerende øjeblikke i år, som menneske og som musiker. Min koncert på Roskilde Festival plus min koncert i Vigelands Mausoleum, hvor jeg re-arrangerede min plade til kor - og akustisk opsætning var to af mine højdepunkter. 

– Hvordan har 2015 været for dig, set fra skyggesiden? Jeg har hørt om dødstrusler, og så var der Bataclan, og andet?

Dødstruslerne er da irriterende. Men de har ikke trumfet de vilde reaktioner, jeg har fået fra mine fans. Ja, Bataclan var et modbydeligt lavpunkt for alle, og især for turnerende musikere. Det ramte "a little too close to home", som man siger, især for en, der står over for en Europaturné i foråret. Jeg føler efterhånden, at menneskeracen ville være bedre tjent med at udrydde sig selv. Og hvis man føler, at ens religion er værd at dræbe for, synes jeg, man bør starte med sig selv. Mennesket er den eneste art, der konstant er i krig med sin egen race. Planeten og naturen skal nok overleve på sin egen måde, det er os, der kommer til at ryge i svinget. Heldigvis. 

Hvad er det mærkeligste, du har oplevet i 2015?

– Jeg fik tilsendt fan art af en kunstner, der havde kreeret en træ-plade, som han havde brændt mit logo ind i samt en ulv, og derefter malet det med sit eget blod. Han sendte også et billede fra, da han malede det, hvor han stod med gaze-indpakkede håndled, hvor blodet dryppede ud. Jeg tænkte, det var besynderligt, men jeg blev også glad, og jeg har pladen stående derhjemme. 

Hvad står der i din kalender for 2016, hvad er dine planer?

– Turné, festivaler, skrive ny musik, gerne en tur til Svalbard, som jeg aldrig har været på, men altid har drømt om. 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA