Jess Glynne – Besat af kraftfulde vokaler

Jess Glynne – Besat af kraftfulde vokaler

Hvem? Den 26-årige sangerinde og sangskriver Jess Glynne.
Hvad? - Jeg laver sjælfuld pop, inspireret af hiphop og r&b.
Hvor? Opvokset i Hampstead, London.

Den britiske sangerinde har bjergtaget sit hjemland. Hun er blevet hædret for sin kraftfulde stemme, ligget lunt på hitlisterne og lagt hånd på flere priser. Jess Glynne oplevede allerede inden udgivelsen af debutalbummet "I Cry When I Laugh" overvældende klapsalver for sit bidrag til singlerne Clean Bandits "Rather Be" og Route 94's "My Love". Selvom hendes navn måske ikke vækker den store genklang hos danske lyttere, vil der med garanti blive nikket genkendende til hendes karismatiske stemme fra singlerne, der også har sørget for rødglødende dansegulv herhjemme.

Jess Glynne sidder tilbagesunken i sofahynderne, da GAFFA møder den britiske sangerinde inden hendes koncert i Amager Bio. Det flammende røde hår er sat op i en knold, benene ligger over kors, og selv når hun taler, er det med en overvældende volumen på stemmen. Det er ellers ikke længe siden, at hun måtte hvile sin røst i flere uger efter en operation på stemmebåndet.

Jeg blev opereret sidste sommer. Det var virkelig skræmmende, men jeg blev nødt til at vende det til noget positivt. Min stemme var slidt, jeg havde det ikke godt, og det blev jeg nødt til at finde en løsning på. Selvom det var forfærdeligt, så lærte jeg en masse om min stemme. Jeg ved, hvordan jeg skal passe på min stemme, og jeg er en bedre sangerinde på grund af det i dag. Jeg lagde ikke særlig vægt på min stemmes sundhed tidligere.

Passionen for kraftfulde vokaler har fulgt sangerinden, siden hun trådte sine barnesko i Hampstead, hvor forældrenes skrattende vinyler blev barndommens soundtrack.

– Mine forældre har været en stor inspirationskilde. De elskede musik, havde en masse vinyler og har spillet musik for mig, siden jeg var barn. Jeg blev fuldstændig besat af kraftfulde vokaler. Jeg plejede at synge med og forsøgte at imitere vokalerne, jeg hørte. Da jeg blev ældre, gik det op for mig, at jeg havde et sangtalent.

Du har udtalt, at debutalbummet er en støbning af forskellige følelser. Hvad mener du med det?

– Det handler om mit liv, og hvad jeg har været igennem. Jeg gik igennem en svær periode i mit liv, da jeg underskrev pladekontrakten, og det kan man høre i musikken, men for mig handlede albummet ikke om tristhed, men om at være taknemmelig og forhåbningsfuld. Albummet hylder livets lyspunkter.

Du gik igennem et brud med en kæreste, da du skrev musikken, men ønskede ikke, at albummet skulle handle om kærestesorg. Hvordan har du fastholdt en positiv indgangsvinkel, selvom du havde det svært?

– Der er sange, som ikke har positiv energi, fordi jeg havde det dårligt, men det var vigtigt for mig at se lyset for enden af tunnelen. Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg være trist hele tiden. At skrive omkring tristhed bliver ét stort sort rod. Jeg ønskede ikke, at pladeselskabet skulle føle negativ energi fra mig. Jeg ville hellere give et indtryk af, at jeg ville arbejde hårdt og lave et helstøbt album. I sidste ende kan tristheden distrahere dig fra dit arbejde, og jeg ville ikke distraheres. Jeg ville hellere lave et fantastisk album og kæmpe mig ud af sølet.

– Heldigvis arbejdede jeg sammen med folk, der viste mig livets gode sider og hjalp mig ud på den anden side. "Don't Be So Hard On Yourself" skrev jeg den dag, jeg indså, at smerten var drevet over, og at jeg havde kæmpet mig igennem den i mit eget tempo. Ved ikke at arbejde hårdt og ikke lade mig opsluge af mørket kom jeg igennem det. Albummet hedder "I Cry When I Laugh", fordi den indeholder forskellige følelser.

Handlede det også om, at du ikke havde lyst til at blotte dig for meget?

– Jeg elsker latter, og jeg havde ikke lyst til at folk skulle se min triste side, men det tog en masse viljestyrke. Jeg har aldrig haft lyst til at føle mig sårbar.

Du blev engang fortalt, at man skal skrive hundrede sange for at finde sig egen lyd. Hvordan finder man frem til sin egen lyd, og hvordan ved man, at man har fundet den? Og skrev du virkelig hundrede sange?

– Jeg har sikkert skrevet mere end hundrede sange. Når du begynder er det virkelig vanskeligt at vide, hvor du skal starte og hvor du skal hen. Jeg har aldrig spillet på nogle instrumenter, så begyndelsen var virkelig svær. Jeg blev derfor nødt til at finde nogle, der kunne hjælpe mig med det, og allerede der lærte jeg at være mere udadvendt og gå ud i verden for at finde folk, der kunne hjælpe mig med at finde min lyd. Efter at have prøvet kræfter med mange forskellige stilarter nåede jeg et punkt, hvor jeg skrev en sang, som jeg vidste indeholdt præcis det, jeg havde ledt efter. Alt gik op i en højere enhed. Sangen hed Home, og jeg skrev den sammen med min producer Jin Jin, som jeg mødte på et virkelig intetsigende musikkursus. Jeg tror ikke, at jeg havde været, hvor jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt hende.

Hvordan har du det med sangene i dag?

– Sange vil altid udspringe fra et bestemt sted, men de har været igennem en rejse sammen med mig og har fået nye betydninger. Jeg er ikke længere såret, men jeg bliver stadig følelsesladet, når jeg synger dem. Det kommer an på mit humør, når jeg synger dem. Det ville være udtømmende for mig at tænke på fortiden hver gang, jeg sang dem, og det er ikke nødvendigt. Jeg kan selvfølgelig stadig godt reflektere over fortiden, men sangene fungerer mere som milepæle i mit liv, og jeg kan sammenligne mennesket, jeg var dengang med mennesket, jeg er nu.

Du har samarbejdet med rigtig mange mennesker, og en af grundene til singlernes succes er vel i høj grad også, at du har fundet sammen med mennesker, som du har haft musikalsk kemi med. Hvordan ved du, at kemien er rigtig?

– Det er ikke let at finde nogle, der ved præcis, hvad du forsøger at udtrykke. Det er nogle meget personlige sange, og du bliver nødt til at føle dig tryg ved at åbne op over for de folk, du arbejder med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA