Anjani – Leonard Cohens muse og dansepartner

Interview med den hawaiianske sangerinde, der gæster Danmark for første gang 19. juli

Den canadiske poet og troubadour Leonard Cohen har selv latterliggjort sit ry som en damernes mand, men kigger man på hans seneste ”scoring”, den hawaiianske skønhed Anjani Thomas, tyder noget på, at han stadig har det. Den snart 48-årige Anjani traf første gang den 24 år ældre herre i 1984, hvor hun bidrog med kor til mesterværket "Hallelujah" fra "Various Positions"-albummet. Siden da har hun været fast inventar på turnéer og plader (undtagen comebacket "Ten New Songs" for nu at være helt præcis), og i de seneste otte år har de delt den famøse unmade bed.

Sidste år udkom Anjanis tredje soloudspil "Blue Alert" produceret og co-skrevet af partneren. Tidligere på året blev albummet genudgivet med en bonus-dvd og et coverfoto, der er mere retfærdigt over for den skønhed, der er så slående, når man ser sangerinden i kød og blod.

Jetlag og sikkerhedstjek
Efter halvanden times ventetid på den lille, dunkle og stemningsfulde jazzbar The Hotel Cafe i Los Angeles sker der omsider noget. Ind kommer Anjani svævende, og travende bag hende har vi evigt velklædte Cohen, der med en tændstik i munden går en runde rundt i lokalet og nikker høfligt til Deres udsendte og servitricen, der er i gang med at lægge rødternede duge på bordene.

Cohen sætter sig og giver signal til, at Anjanis lydprøve kan gå i gang. Med en håndfuld sagte spillende jazzmusikere bag sig går sangerinden igennem to sange og spørger så drillende: ”Leonard dear, har du lyst til at komme op og synge med mig, hvis du beslutter dig for, at du alligevel er frisk nok i aften?” Her skal det nævnes, at Cohen ikke har turneret siden 1993 og kun yderst sjældent har betrådt en scene siden da.

Cohen indvilger og stiller sig helt tæt foran sin partner, kigger hende dybt og forelsket i øjnene, og sammen leverer de en tårefremkaldende smuk version af standarden "Whither Thou Goest" uden at miste øjenkontakten.

Havde man spurgt en bookmaker om chancerne for at få lov at opleve en så intim duet mellem giganten og musen, med en borddækkende servitrice og en selv som eneste publikum, så kunne oddsene nok ikke have været i mere negativ favør. Selvom jeg lige nu kæmper med en bokshandskestor klump i halsen, er tiden inde til et lyninterview med sangerinden, i anledning af hendes kommende besøg på Copenhagen Jazzhouse den 19. juli.

Du har lige været på en kort promotiontur i Europa, nu spiller du i Nordamerika og skal snart tilbage til Europa. Nyder du livet som musikalsk nomade?

– Tja … Leonard og jeg har ikke turneret i mange år, så det føles som en ny oplevelse. At rejse er et anderledes koncept i forhold til sidste gang, vi gjorde det. Vi havde lykkeligt glemt alt om jetlag, og nu skal man være i lufthavnen to timer før afgang og tage sko og jakker af ved sikkerhedstjekket. Før i tiden kunne man bare stryge igennem, og det bliver altså hårdere at følge alle de nye regler, når man er kommet op i årene.

– Men det er også sjovt at komme ud og spille, og jeg ville bare se, om jeg stadig kunne gøre det. Det var ikke meningen, at vi skulle lave en plade, det udviklede sig bare sådan. Og jeg var overrasket over at få en pladekontrakt. Der var tre selskaber, der hørte musikken, og de ville alle signe mig. Jeg regnede ikke med, at jeg skulle blive en ny artist i så sen en alder. Men her er jeg.

Intet kompromis eller ego
Selvom dette er dit tredje album, har du beskrevet det som dit første. Hvorfor?

– Det er det første album, hvor jeg har været oprigtigt glad for hele udfaldet, og hvor jeg føler, at jeg har ramt noget tidløst. Jeg har vidst, at jeg ville synge, siden jeg var fire år, men det er første gang, min stemme, musikken og teksterne er gået op i en højere enhed. De andre plader var mine første spæde skridt; med Leonards hjælp fandt jeg fodfæstet.

Er det ikke svært at skulle have et både privat og arbejdsmæssigt partnerskab til at fungere?

– Overraskende nej. Der var intet ego involveret, vi gik ikke på kompromis, og jeg gjorde mit allerbedste for, at musikken kunne leve op til Leonards lyrik.

Den sidste sang på dit nye album hedder "Thanks For The Dance", hvortil jeg ser mig nødsaget til at spørge, om Mr. Cohen er en god dansepartner?

Anjani griner og svarer overbærende: – Han er, øh … god nok til mig.

Anjanis hjemmeside