Reportage: Andy Summers-fotoudstilling

Police-guitaristen viser billeder i Gjethuset i Frederiksværk. GAFFA var med til ferniseringen.

Andy Summers - Fotoudstilling i Gjethuset, Frederiksværk: Ill Be Watching You - Inside The Police 19

Fotografen Andy Summers – til daglig guitarist i The Police – lagde vejen forbi Gjethuset i Frederiksværk til åbningen af sin fotoudstilling. Der blev tid til en sludder med GAFFA.

Det var unægtelig en træt Andy Summers, der ankom i Mercedes luksus-øse med tonede ruder til kulturhuset Gjethuset i det nordsjællandske smørhul, Frederiksværk. Smørhul fordi placeringen mellem landets største sø og Isefjorden giver et lys, som malere bare sukker efter. Her var det en velestimeret fotograf, der præsenterede noget så unikt som en rockstjernes bud på, hvordan verden ser ud, når du ser ud indefra.

Og selv om billederne hang smukt i det store lokale i kulturhuset, så var hovedattraktionen den diminutive mand, der var kommet direkte fra to koncerter i Stockholms Globen, og som havde de to kolleger Sting og Stewart Copeland ventende inde på hotellet i København inden koncerten lørdag aften på Vestereng i den østjyske hovedstad.

Andy Summers’ fotos veksler mellem de dokumentariske, der relaterer til tiden med The Police i storhedstiden mellem 1980 og 1983, og ud over de kuriøse fotos af vennerne og de stirrende fans, så er der reelle perler, hvor man får glimtet af, hvorfor Summers’ evner som fotograf regnes for betydelige. Som han efterfølgende sagde til GAFFA:

”De her fotos er udvalgt mellem mange tusinde. Men jeg har også mange, der ikke direkte relaterer til The Police, og tro det eller ej, men den her udstillingsrække var planlagt længe før, jeg vidste, at vi igen skulle ud på landevejen og turnere som The Police”.

Andy Summers kan tydeligt lide de fotos, hvor der er kontrast mellem bevægelse og noget stivnet, eller dem, hvor beskueren spejles i fotoet og der foregår en kommunikation mellem beskueren og fotografen, samt mellem fotografen og motivet. Her er et af de bedste ”Self Portrait 1981” fra den caraibiske bounty-ø Montserrat under indspilningerne til "Ghost In The Machine", hvor Summers spejler sig i et vejskilt, som nærmest antager kvalitet af et fjernsyn, mens resten af landskabet har en rolig dybde. Det er et fremragende foto. Kuriøse er og de små tekster, der følger med hvert billede, tekster som er et sted mellem zen og dagbogsoptegnelser. Hvad med denne her:

”Heden dropper dig som en sten. Montserrat omfavner dig i en fugtig søvndyssende omfavnelse, så du føler dig som gelé. Vi slås og spilder tid med vores demoer, Sting er ved at blive umedgørlig … atomet skilles. Det er sjovt – for fem minutter siden kunne vi ikke engang får et spillejob, og nu på denne sjove lille ø dukker advokater og revisorer op hvert femte minut for at være helt sikre på, at alt går efter planen. Hvor er Buddha?”

Formidabel turné
Som sagt ser Andy Summers, som aldersmæssigt er midt i tresserne, ret smadret ud. Og indrømmer det. Jeg spørger, om det et hårdt job, han er på. Han benægter:

”Vi spiller hele tiden koncerter, hvor der er udsolgt, og folk er helt vilde. Det er rigtigt sjovt at være med til. Jeg er egentligt ked af, at du så os i Vancouver. Det var den spæde begyndelse. Det er til koncerterne, at man spiller sig i form. Jeg bevæger mig helt anderledes på scenen nu, og eksempelvis var vores optræden på festivalen Bonnaroo i USA helt vild. Der spillede vi for alvor godt”.

Andy Summers beretter endvidere, at han har et nyt album, der netop er udkommet (sammen med den klassiske guitarist Ben Verdery og udsendt på RAR), og hvor han i stor udstrækning bruger delay-effekter, og selv mener han, at det er noget af det fedeste, han har lavet. Og da hans bagkatalog i undertegnedes bog er særdeles spændende hele vejen tilbage til det første album med guitarkollega Robert Fripp (King Crimson. red.) – tjek eventuelt samlingen fra 2004, "The X Tracks" ud – tegner det lovende.

”Det var et fuldkomment forløb, hvor vi bare havde det helt rigtige flow”.
Herefter går vores samtale over i ren teknik. Hvilke guitarstrenge han bruger, hvilken guitar han foretrækker (Fender Stratocaster), planer med The Police (ingen, men man ved aldrig), fremtidige idéer med fotografi. Det er nu et par timer henne i receptionen, fotograferne er væk, og vi taler uforstyrret. Og han lover:

”Kommer du til Århus i morgen, skal du se en koncert, der slår den i Vancouver med flere længder”.
Vi får se.

Andy Summers' hjemmeside