Koncertaktuelle Angel Olsen: Albumtitlen "My Woman" er ikke en feministisk erklæring

Koncertaktuelle Angel Olsen: Albumtitlen "My Woman" er ikke en feministisk erklæring

Tidligere var Danmarks- og albumaktuelle Angel Olsen backup-sangerinde i Bonnie “Prince” Billys band, men i 2010 startede hun sin egen karriere som sangerinde og sangskriver. Siden sin ep-debut “Strange Cacti”, der blev udgivet via Bathetic Records, har Angel Olsen udgivet tre studiealbum og indledt et nyt samarbejde med et større pladeselskab, Jagjaguwar. Seneste nyt fra Angel Olsen er hendes tredje studiealbum “My Woman”, der udkom den 2. september i år.

““My Woman" byder på både iørefaldende popmelodier og komplekst krævende sager, og albummet rummer således på samme tid skæve og skønne, sofistikerede og hjemsøgende øjeblikke,” skrev GAFFA-anmelder Pelle Sonne Lohmann, da han tildelte Olsens seneste album fem stjerner.

I maj annoncerede Angel Olsen, at hun til efteråret ville tage på en verdensomspændende turné i forbindelse med udgivelsen af “My Woman”. Undervejs, nærmere bestemt den 20. oktober, gæster den amerikanske singer-songwriter DR Koncerthuset i København. I den forbindelse har vi snakket med Angel Olsen om den kommende koncert i Danmark.

Angel, hvad kan vi forvente af koncerten til oktober?

– Bandet bliver større. Vi kommer primært til at spille sange fra mit nye album, men der vil også være ældre sange med. Publikum kan forvente at få en god aften.

Sidst du var i Danmark var i 2014. Hvilket indtryk havde du af det danske publikum?

– Et godt et! Det er altid fedt at spille koncert i Danmark.

Forresten, hvor kommer dit efternavn Olsen fra?

– Olsen er faktisk ikke mit rigtige navn – gid det var. Min adoptivfars efternavn er for eksempel ikke Olsen, men han fortalte mig, at hans egen far vist nok kom fra Danmark – tror jeg, men det kan jeg ikke huske helt præcist. Mange skandinaviske mennesker tror, at jeg også er fra Skandinavien, men det er jeg ikke.

Hvad gør du, lige inden du går på scenen?

– Jeg prøver at finde på en sjov gimmick – bare for at få lidt sjov af showet. Jeg tror, at publikum synes, det er skægt, hvis vi medbringer gadgets eller laver et par videoer under koncerten.

Hvad står der på din forplejningsliste?

– En masse sodavand og kokosmælk. Det er vigtigt undgå dehydrering.

Dit nye album virker mere anderledes end dem, du hidtil har udgivet. Hvad har forandret sig?

– Jeg har tidligere været mere naiv angående processen bag en plade, men den her gang ville jeg have mere kontrol. Det er ikke sådan, at jeg gjorde et dårligt stykke arbejde med mine tidligere albums, men jeg vil ønske, at jeg havde været mere leder for hele produktionen. Så det sørgede jeg for, at jeg var under indspilningerne af “My Woman”.

Halvejs gennem pladen skifter tempoet markant – det er som om, at “My Woman” har to meget forskellige sider. Hvordan kan det være?

– Jeg valgte at dele albummet op efter tempo, fordi jeg tænkte, at det kunne være sjovt. Desuden kunne jeg ikke placere “Sister” mellem “Shut Up Kiss Me” og “Not Gonna Kill You” – det ville være helt forkert. Så jeg endte med at samle de mere rolige sange på albummets b-side. Generelt set forsøger jeg ikke at skabe et statement, når jeg laver albums, men selvfølgelig er der en smule koncept over “My Woman”.

Hvis du selv skulle fremhæve én sang fra albummet, hvilken skulle det så være?

– Faktisk er “Sister” det nummer, som for mig har været vendepunktet for pladen, men “Not Gonna Kill You” er helt klart én af mine favoritter, når det kommer til live-performances.

Apropos “Sister” – kan du fortælle lidt mere om det nummer?

– Jeg havde utrolig mange tømmermænd, da jeg skrev sangen. Min bassist og jeg havde været i byen lidt uden for Brisbane i Australien. På hotellet tænkte jeg, at vi var i himlen, selv om vi havde det virkelig skidt. “Sister” handler om at være lige der – i en god stund – med en ven for livet. Normalt har jeg ikke så meget tid til at bearbejde de ting, der sker i mit liv. På den måde handler “Sister” også om det, jeg bearbejder, når jeg har fri. Det er altså ikke en bogstavelig sang, der handler om søstre. “Sister” handler om en følelse, en refleksion over kærlighed, som ikke er romantisk.

Så hvad har været den største lyriske inspiration til dit nye album?

Den største lyriske inspiration må være hændelser fra mit privatliv. Umiddelbart handler mange af sangene om kærlighed, men skulle jeg give en psykoanalyse af “My Woman”, handler teksterne faktisk mere om tid: Hvad tiden gør ved kærlighed, og hvordan tid påvirker ens virkelige jeg og andres billede af en selv.

Men hvorfor hedder albummet “My Woman”?

– Højest sandsynligt efter sangen “Woman”, som også ligger på pladen. Og så er albumtitlen altså ikke en feministisk erklæring, som folk bliver ved med at fortælle mig, det er. Men hvis andre ser “My Woman” som et feministisk statement, må de gerne det – det er da bare godt. Egentlig er titlen for mig en sjov måde at sige: “Tag dig af dig selv”. Det er den attitude, som albummet udtrykker, blandt andet i kraft af, at jeg har arbejdet non-stop for at gøre “My Woman” til min egen plade. Jeg har selv stået for produktionen, miksningen, musikvideoerne og sangteksterne.

Hvilken musik har været den største inspirationskilde til din seneste plade “My Woman”?

– Jeg ladet mig inspirere af for eksempel David Bowie og Blondie. Donny Hathaway har jeg altid i baghovedet, ligesom jeg er begyndt at lytte meget til Albert Ayler.

Du har sagt, at du aldrig har lyttet til Joni Mitchell. Hvorfor ikke?

– De fleste lader tilsyneladende til at tro, at alle piger med en guitar er blevet inspireret af en Joni Mitchell-plakat. Hun er som en målskive, der sidder klistret fast på mig. Joni Mitchells musik stjæler for meget opmærksomhed fra min, når jeg taler med journalister.

Men Joni Mitchell er jo en ret stor kunstner. Hvordan kan du ikke have hørt hendes musik?

– Jo, altså, hun er jo en fantastisk sangskriver. Jeg er bare aldrig blevet fanget af hendes stemme. Perioden, hvor Joni Mitchell spillede musik, er til gengæld virkelig inspirerende.

Hvem er så din favoritmusiker?

– For tiden er min yndlingskunstner Alex Cameron. Jeg elsker virkelig albummet “Jumping The Shark”.

Du er jo turnéaktuel for tiden. Hvad skal der egentlig ske, når du ikke har flere koncerter på programmet?

– Jeg ved faktisk ikke, hvornår min turné slutter – eller om den nogensinde gør. Men først tager jeg på turné i USA, holder en uges ferie, rykker jeg videre til Europa og ender i Australien. Og så vil jeg gerne planlægge en turné langs vestkysten i USA, men jeg vil også tilbage til Europa næste sommer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA