Copenhagen Guitar & Bass Show dag 1: Sportsbas og girl power

Copenhagen Guitar & Bass Show dag 1: Sportsbas og girl power

Den årligt tilbagevendende messe er blevet lidt af et tilløbsstykke. Allerede ved frokosttid var Østerbrohuset fyldt til randen med forhandlere og guitarfreaks i alle afskygninger. Der er ikke mindre end 81 stande linet op i programmet, og her er noget at finde for enhver smag. Især hvis man har tegnebogen i orden, selvom man da også kan købe fire sæt Martin-guitarstrenge til 200 kr. Man kan så også få en Fender Stratocaster anno 1960 for den nette sum af 135.000 kr.

Der er både det spritnye gear i forstærkere, guitar og basser, og for den sags skyld enhver form for strengeinstrumenter, hvis en toptunet banjo kunne friste, og så et væld af rarities, vintage gear og klenodier. Det er helt tydeligt, at der er mange freaks, der har glædet sig hele året, og det så også ud, som om de mange forhandlere havde gang i kasseapparaterne. Der er også mulighed for at prøve egne evner af, både i akustisk og elektrisk sammenhæng. Selv fik jeg tjekket en gammel svensk, akustisk Levin-guitar og faldt (som altid) i svime over en splinterny 2x400 watts Ampeg Bass-top. Desværre kom der ikke en mand med en pose med 14.500 kr forbi, som han ganske enkelt ikke anede, hvad han skulle stille op med. Men jeg gad godt eje dyret, der skal ikke forblive en hemmelighed, måske en dag.

 

Musikalske autister

Hallen summede generelt af aktivitet, såsom en vandreguitar, der kommer i hænderne på forskellige musikalske notabiliter blandt publikum, som alle signerede vidunderet. Meningen med galskaben er at samle donationer på Mobile Pay 20166810, som går ubeskåret til børn og unge på musiklinen på Center for Autisme, som har stor musikalsk entusiasme, men færre midler. Feel free.

Modsat det stærkt mandsdominerede og relativt modne publikums- og forhandlersegment var kvinderne stærkt repræsenteret ved dagens clinics. Efter YouTube-fænomenet "That Pedal Show" gav de 19-årige tvillingesøstre Noa og Naomi Lachmi deres første clinic nogensinde. Altså Velvet Volume minus trommer eller anden form for backing. Selvfølgelig mangler der noget af den dynamiske live-power, som trioen leverer på klubber og festivaler, men ikke desto mindre fascinerende at sidde helt tæt på, se præcis, hvad de spiller og tydeligt høre, hvor stærkt deres noget forskellige stemmer klinger sammen. Som garvet bassist er det svært ikke at blive imponeret over Naomis elegante og varierede løb, og søstrenes fælles dynamik og interne forståelse er det svært at sætte en finger på. De fik også snakket lidt gear; ingen af dem er freaks, fortalte de samstemmende, men alligevel nogle spændende betragtninger om, hvilket gear de bruger, hvad det kan.

Næste clinic var en overrumplende demonstration i, hvordan man håndterer en funkbas. Solisten, sessionmusikeren og fænomenet Ida Nielsen, ikke mindst berømt for sin mangeårige tjans som bassist for Prince, indgød lige dele præstationsangst og motivation for alle, der går med en funkbas i maven. Til backingtrack af hendes egne numre væltede lynhurtig slapbas og bundsolidt fingerspil gennem den tætpakkede sal. Vidste man det ikke på forhånd, forstod man udmærket, hvorfor afdøde "his Purpleness" så sig varm på netop Idas evner på den firstrengede. Der blev også god tid for publikum til at spørge ind til både teknikken, det specialbyggede instrument og den spændende karriere. Et af spørgsmålene gik på, om der ikke var alt for lidt bas i radioen og i populærmusikken i dag. Ida svarede, at bassens rolle afhænger af stilart, at man kan lære noget af alle gode bassister, inden for alle genrer, at hun som session- og hyret livemusiker ofte skal holde tilbage, men at hun her på egne numre nyder at spille sportsbas.

Messen fortsætter i morgen, hvor man igen blandt andet kan møde Ida, og så kommer Tim Christensen og præsenterer sin nye signaturguitar. Vel mødt på Østerbro og pas på pengepungen, der er virkelig noget at hente for strengeentusiaster.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA