Copenhagen Guitar & Bass Show dag 2: Det startede som en joke

Copenhagen Guitar & Bass Show dag 2: Det startede som en joke

Selvom efteråret har sat hårdt ind, og så en søndag, på andendagen (og gad vide hvad de mange guitarfreaks har foretaget sig lørdag aften), var Østerbrohuset lige så tætpakket i dag som i går. Og en af dagens helst store begivenheder, på denne hellige hviledag, var en ganske eksklusiv clinic med Tim Christensen. Det er altid en særlig fornøjelse at se Tim med en guitar i intime omgivelser, for uanset musikalsk orientering og præferencer er det de færreste, der ikke bliver bjergtaget af mandens indiskutable naturtalent for at håndtere en vellydende guitar.

Alligevel var denne seance i en ganske særlig afdeling. Tim har som den første homo sapiens i Norden fået kreeret sin egen signaturguitar hos selveste Gibson. Sammen med Fender guitarkongerne over dem alle.

Men som i ethvert eventyr med en lykkelig slutning skal man så grueligt meget igennem, før man til sidst får prinsessen og lever lykkeligt til sine dages ende, eller som her får sin egen signaturguitar, som håndgribelig følgesvend for resten af livet.

Ok, skribenten her strammer måske fortællingen en anelse, men alligevel, der ligger en historie bag. Tim har altid været nørd og entusiast, det gælder både hans forhold til musikhistorien og det gear og de instrumenter, værktøjet, der har gjort det muligt for mennesker at skabe den. Ikke overraskende har Tim et tæt forhold til ligesindede, en af dem er Peter fra Akustikken, og det var de to, der præsenterede vidunderet på messen i dag, og de to herrers fælles idé og fodslag har været udslagsgivende for, at Tim nu sidder med sin egen Tim Christensen 1967 Southern Jumbo-Gibson i hånden. Tim har et ekstra eksemplar til samlingen, og nu får 28 andre dødelige freaks mulighed for at købe denne spade for kroner 35.000 per enhed den 23.11. Pre-order fra 4. oktober.

Fra tanke til handling

For tre-fire år siden kommer Tim op til Peter i butikken for at få nødhjælp til sin egen Southern Jumbo, men guitardoktorens dom er hård og brutal: it's over, glem det, skaden er uoprettelig, den skal på kirkegården. Her opstår idéen i Tims hoved; hvad hvis Gibson lavede en signaturmodel i mit navn? Peter er med på legen, som begge ser som en joke. Hvorfor i alverden skulle Gibson, der aldrig har lavet en signaturguitar med en nordisk artist, sige ja. Tim har klaret sig godt i mange territorier rundt omkring i verden, både i eget navn og med Dizzy Mizz Lizzy, men har aldrig slået igennem i Gibsons hjemland USA. Men efter at have klasket sig rigeligt på låret besluttede de to kumpaner sig for at gøre forsøget; det værste, der kan ske er, at man får en et nej. De prøvede, og det fik de, et nej. Men et par år senere ændrer billedet sig, måske havde de gode folk på Gibson-fabrikken lyttet lidt til Tim og fundet ud af, at manden rent faktisk godt kan spille guitar. Og pludselig gik det stærkt.

Og så var det også lidt sjovt, fortalte Tim og Peter på Messen. Southern Jumbo-modellen er meget tæt på Tims normale favorit, den legendariske Hummingbird, den primære forskel er slagpladen, men Southern Jumbo-modellen er faktisk ikke produceret af Gibson siden omkring 1970. Men det er den så nu igen, med Tim Christensens navn indgraveret.

På fabrikken

Men selv efter aftalen blev indgået, blev Tim og Peter holdt hen i åndeløs spænding. Ingen proto-typer, ingen fabriksbilleder, ingenting, bare en invitation til USA. Og her kom de bange anelser op; hvad nu hvis den slet ikke levede op til forventningerne, hvad nu hvis det var en guitar, som ikke ville spilles; som Tim på messen udtrykker sit generelle forhold til instrumenter, enten ja eller nej. Mand og guitar, er der forbindelse eller distance. Spændingen blev ikke mindre, da Tim og Peter ankom til fabrikken i USA. Tålmodighed er en dyd, og de to guitar-entusiaster blev sat på prøve. Først skulle de igennem en lang rundtur på fabrikken, inden hovedretten blev serveret. Spændende, fascinerende selvfølgelig, men hvad men guitaren, må vi se den, spille på den? Dog havde begge en god mavefornemmelse, og den viste sig at holde stik.

På messen spillede Tim Love Is a Loser's Game på guitaren, og den både klang i dybde og diskant, med og uden pick-upper. Og det faldt tydeligvis i publikums smag. Kort inde i de første toner meldte den første køber sig højlydt på banen, men han, som alle andre, må vente til den 4. oktober for at se, om han er en af de heldige. 35.000 kr er mange penge, men Peter udtrykte alligevel tilfredshed med prisniveauet, som let kunne have været det dobbelte for et håndvåben i den kvalitet, produceret i en lille eksklusiv, nummereret skala. Så er du fristet, vil du være en af de heldige, der får dit eget signerede eksemplar, så ved du, hvor du skal henvende dig nu på tirsdag kl. 10.00.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA