Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Turnédagbøger / Tirsdag d. 02-10-2007 kl. 10:01

I Am Bones-turnedagbog kapitel 3

Det Århus-baserede indieband er på tur i Tyskland og skriver dagbog til GAFFA.dk. Læs tredje og sidste kapitel.

Af I Am Bones

1. oktober 2007

Kære dagbog

Et par bryg fik os – efter en mildest talt jeppe’sk nedsmeltning – igen på ret køl, og vi spillede vores hidtil bedste koncert i Köln. Vi nåede at besigtige og bestige Kölner Dom. En stor, grim, beskidt, vammel, mægtig og smuk, gotisk møgbygning, som har 506 trin til toppen af tårnet. Vi besluttede os for at gå derop, hvilket gav Filip et ildebefindende, så han havde mavekatar resten af turen. I Wiesbaden spillede vi endnu bedre, selvom Filip stadig led af svære lidelser. Bagefter mødte vi en australsk høvding, som hævdede at kunne skaffe os ludere og bryg. Efter en vemodig afsked med Figurines, lydmand Kenneth og tourmanager Voola, tog vi tilbage til vores luksushotel, mens Figurines for en gangs skyld måtte dele betongulv med rotterne.

Vi føler os nu godt rustet til vores koncerter i Danmark, og her er vi jo på hjemmebane, og så skal den sateme ikke have for lidt. For som man siger: En god so synes bedst om sine egne grise. Vi takker her til sidst Figurines for en fed tur og dejlige stunder med vidunderlig musik.

Kære dagbog, nu vil vi igen lukke dig og proppe dig ned i skuffen, indtil vi måske engang igen vil tage dig frem og skamfere dine spæde tomme sider. Og til dig, kære læser, køb vores plade, ing?

Kærlig hilsen

I Am Bones

I Am Bones' hjemmeside

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.