Da GAFFA mødte Cohen i 2014: Populære Problemer – i audiens hos Leonard Cohen

Da GAFFA mødte Cohen i 2014: Populære Problemer  – i audiens hos Leonard Cohen

For at mindes netop afdøde Leonard Cohen bringer vi denne artikel fra september 2014, GAFFAs sidste møde med Leonard Cohen.

- Det er et vanskeligt spørgsmål...hvad ville være din tilgang? Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne komme op med noget. For vi lever ganske rigtigt alle med nederlag, med fejltagelser, med skuffelse og forvirring. Vi lever allesammen med disse mørke kræfter, som er med til at forme vore liv. Manualen til at leve med nederlaget, tror jeg, tilskriver først og fremmest en erkendelse af det faktum, at alle lider. 

Ordene kommer fra 80-årige Leonard Cohen, da jeg spørger ham til den "manual for living with defeat," han sang om på sin sidste plade. Et poetisk billede, som på en vis måde kan siges at stå som overskrift for hele sangværket – og som Cohen da også beredvilligt uddyber efter en længere tænkepause:

 "Alle står midt i en mægtig kamp for selvrespekt og mening, for betydning. Jeg tror, at første skridt er at anerkende, at din kamp er den samme som alle andres.  Lidelsen er den samme. Den erkendelse er efter min mening forudsætningen for et ansvarligt liv: Vi vil stå i en brutal kamp mod hinanden, indtil vi indser at vi alle lider på samme måde. Indtil da er der ingen mulige politiske, sociale eller spirituelle løsninger. Så det begynder dér: Ved anerkendelsen af, at vi alle lider."

Troede man, at Old Ideas fra 2012 var sidste farvel fra verdens største nulevende sangskriver, tog man fejl. I slutningen af september – få dage efter sin runde fødselsdag – sendte Cohen sit trettende studiealbum på gaden. Popular Problems er titlen – og anledningen til at Cohen havde sat den europæiske presse stævne ved et eksklusivt arrangement i London kort inden udgivelsen.

GAFFA var med ved seancen, hvor Cohen afslørede, at et nyt album allerede er godt i gang, ligesom han ikke afviste muligheden for mere turnéaktivitet. "Det er meget enklere end det civile liv; det er lidt som at være med i en motorcykelbande. Dét, og så at vaske op, er i virkeligheden det eneste, jeg kan finde ud af", som den sølvsprængte maestro bemærkede denne tidlige tirsdag aften i Mayfair. Det følgende er et sammenklip af dialogen mellem Leonard, journalisterne og en ordstyrer fra BBC.

Mystisk proces

Jeg vil gerne starte med at spørge dig om samarbejdet med Patrick Leonard (som er co-writer på albummet, red.), som også er her i aften. Hvordan fungerer det?

– Well, først og fremmest vil gerne takke teknikeren Benji, som har skabt en god lyd til pladen. Mange tak for det, det værdsætter jeg meget! Pat Leonard arbejdede på min søns (Adam Cohen, red.) plade Like A Man, og jeg har altid godt kunnet lide Patricks Leonards arbejde med forskellige store stjerner, vi alle kender (blandt andre Pink Floyd, Roger Waters og Madonna, red.). Men det var, da jeg hørte en plade med klaverimprovisationer, han havde lavet, at jeg forstod, hvor vidtrækkende hans talent er. Vi afprøvede nogle sange ammen, og det fandt ret hurtigt en form. Jeg havde vetoret, men Pat bidrog med musikken, og det hele skete ret hurtigt.

– Jeg ved ikke rigtig, det er en mystisk proces, som jeg i virkeligheden ikke rigtig ved noget om. Det gør Pat heller ikke, og heller ikke jer. Men vi er glad for den måde, den faldt ud på, og vi er allerede halvt færdige med en ny plade.

Har den aktuelle plade, for dig at se, en samlende stemning eller atmosfære?

– Jeg synes, den har en stemning af desperation og melankoli. Jeg synes, den har en samlet fornemmelse, men det er noget, vi gerne tilskriver et værk, efter at det er færdigt. Mens man stadig er i gang med det, skraber man bare bunden af krukken og prøver at få noget sat sammen

Titlen, Popular Problems, antyder, at der er anliggender og temaer på spil, som vi alle kan dele. Er det rigtigt?

– Yeah. Den næste kommer til at hedder Unpopular Solutions….(latter fra salen, red.)

Slør af tårer

Du har sagt, at nogle af de her sange kom meget hurtigt – mens andre har været fyrre år om at pible frem. Har den tid, du har været om at skrive sangene, noget at sige i forhold til, hvad du tænker om dem efterfølgende?

– Jeg ved ikke, hvordan andre forfatterede oplever det; jeg føler bare en taknemmelighed over overhovedet at kunne færdiggøre noget som helst. Gennem sløret af tårer. Det er færdiggørelsen, jeg virkelig værdsætter.

Og hvordan ved du, hvornår en sang er færdig?

– Jeg kan ikke huske, om det var Auden eller en anden, som sagde det: "Et digt bliver aldrig færdigt – det bliver bare forladt". Men det er et af den slags tekniske spørgsmål, som jeg ikke tror, nogen har svaret på. Man kan spekulere nok så meget efterfølgende; mens du er i gang, håber du bare at kunne finde på noget respektabelt, på at du kan få greb om det.

Albummet har en moderne plades energi og nærvær; alligevel er det de samme gamle former – blues, gospel, country – som du bliver ved med at udforske. Er det rigtigt? At det er de former, som opretholder det, du vil sige?

– Det er vores musik. Vi har ikke noget ønske om at genopfinde hjulet, så vi tager de forhåndenværende former og forsøger at arbejde med dem. Pats pallet er meget bred, så han bibringer de gamle former en enorm friskhed.

– Da du holdt pressemøde i Los Angeles for nylig, sagde du, at "landevejen kaldte." Vil det sige, at du godt kunne tænke dig at tage de nye sange ud på turné?

– Jeg kan godt lide livet på landevejen; det er en hel del lettere end det borgerlige liv. Man har det lidt som om, at man er med i en motorcykelbande. Det er meget lettere end eksempelvis det her, eftersom man har et band bag sig.

Men selve det at synge for folk, er det stadig en vigtig del af det, du ønsker at gøre?

– Ja, det er det. Men, du ved: Det er på en måde en tilfredsstillelse overhovedet at være i stand til noget som helst. Det her, og så at vaske op…..dét er i virkeligheden de eneste ting, jeg kan.

Kanten af Amerika

Der er genkommende billeder af militær, krig og slag på den nye plade. Afspejler det en optagethed af de konflikter, som udfolder sig for øjeblikket i verden? Er det en politisk plade?

– Selvfølgelig afspejler det den verden, vi lever i – men det er ikke noget, som sker bevidst. Man samler bare de ting op, som ligger i luften. Gennem årene har jeg forsøgt at definere et politisk ståsted, som der i realiteten ikke er nogen, der kan dechifrere.

Du har tidligere sagt, at du ville begynde at ryge, når du fyldte 80. Er det stadig planen?

– Ja. Er der nogen, der har en cigaret? Der er bare så få steder, man må ryge i dag. Jeg fylder 80 om nogle dage, og jeg har røget i 50 år, indtil jeg stoppede for 10 eller 15 år siden. Jeg kunne virkelig godt lide at ryge, og jeg tænker meget på det. Jeg tænker på det lige nu.

Hvor vigtigt er det for dig, at du er canadier? Er det noget, som har indflydelse på din musik?

– Canadiere er meget involverede i deres land. Vi vokser op på kanten af Amerika og ser på Amerika på samme måde, som kvinder betragter mænd – meget opmærksomt. Og når der er sådan en politisk og kulturel udfordring lige på kanten ad dit liv – så er det klart, at man udvikler en fornemmelse af solidaritet. Så ja, det er et meget vigtigt element i mit liv.

Hvor meget betyder dine jødiske rødder? Hvor stor betydning har de for din musik og dine tekster?

– Jeg voksede op i en familie af meget konservativ observans, så jeg har aldrig født nogen distance fra rødderne, og derfor er det heller ikke noget, jeg har behov for at erklære offentligt. Men det er essentielt for min overlevelse. Mit liv hviler på Toraens værdier, og jeg har aldrig flakket langt væk fra den indflydelse.

En hemmelighed

Dit sidste album røg til tops på hitlisten i 11 lande; flere af dine tidligere album er kun blevet nummer et i Norge og Polen. Hvad er det med dig og de to lande?

– Det har jeg også spurgt mig selv om (latter fra salen, red.). Jeg levede sammen med en norsk kvinde gennem lang tid og boede også i Oslo en periode. Og min familie kom til Amerika fra Polen, i 1860, så måske forklarer det også et eller andet.

Hvad læser du for tiden? Hvem har inspireret dig?

– Jeg læser ikke ret meget…..lad mig tænke. Det er faktisk en hemmelighed, på en måde.

Leonard lukker seancen lige så høfligt, som da han lidt tidligere på aftenen har budt velkommen. Giver høfligt hånd til de nærmeste og lader sig så lede ind i et tilstødende lokale, mens gæsterne – en flok journalister og en enkelt Jarvis Cocker – bliver hængende lidt endnu til kanapéer og kølig champagne.

Afvæbnet af en mestersangskriver, som i aften også – med pokerfjæs – har erklæret sig som en "skabsoptimist."

Og som på sin nye plade nok engang rammer det hele poetisk ind på fornemste vis: "You got me singing, even though the world is gone / You got me thinking that I'd like to carry on / You got me singing even though it all looks grim / You got me singing the hallelujah hymn."

Faktaboks: Lidt om Leonard

- Var allerede et veletableret navn på Canadas litterære scene, da han som 33-årig pladedebuterede med Songs of Leonard Cohen i '67. Debutdigtsamlingen hed Let Us Compare Mythologies og udkom i '56.

- Cohen blev far til to børn i første halvdel af halvfjerdserne. Datteren Lorca, som er opkaldt efter et af Leonards litterære forbilleder, blev født i '72. Det var to år efter Adam Cohen, som siden selv har forfulgt en musikalsk karriere.

- Turnéen i kølvandet på mesterlige The Future fra '92 blev Cohens sidste i femten år. Han vendte først tilbage til landevejen i 2008. Turnéaktiviteten sluttede først igen i 2013, og Cohen har givet koncerter i både Aalborg, Odense, København og Aarhus i forbindelse med sit livecomeback.

 

Læs også:

Stor nekrolog: So Long, LC

 

Guide: 11 essentielle sange med Leonard Cohen

  

Portrætartikel fra 2012: Cohen med danske ører – Steffen Brandt, Allan Olsen, Jens Unmack, Steen Jørgensen og Lise Westzynthius fortæller om deres forhold til legenden.

 

Stor portrætartikel fra 2008, "Zen og kunsten at være Leonard Cohen"

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA