Danish Music Awards Folk – folkefest i grænselandet

Danish Music Awards Folk – folkefest i grænselandet

Danish Music Awards har i de senere år været splittet op i en række prisshows inden for forskellige genrer. Der er det store, tv-transmitterede Danish Music Awards i Forum – som man efterhånden lige så godt kunne kalde DMA Pop – og de mindre DMA Jazz, DMA World og DMA Folk. Showene plejer at blive afholdt forskellige steder i København, men i år er DMA Folk rykket til Tønder, hvilket giver god mening, da folkemusikken trives godt i det område, ikke mindst på Tønder Festival. Det er dog kun for i år, for arrangørerne har besluttet, at DMA Folk fremover skal finde sted i en ny by hvert år – næste år bliver i Aarhus, der også er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Folkemusikken har oplevet en vis international og dansk revival i de senere år, ikke mindst takket være en række kunstnere, som blander folkemusik med rock og pop med stor kunstnerisk og kommerciel succes. For eksempel engelske Mumford & Sons, amerikanske The Lumineers og danske Folkeklubben, for nu at nævne tre af de mest populære. En banjo er pludselig ikke et pinligt, men snarere et hipt instrument, og sådan ændrer tidens smag sig. Hvorfor det lige sker i disse år, kan man skrive lange artikler om – måske er det en modreaktion mod tidens mange højglanspolerede, computergenererede musikproduktioner, måske handler det om en længsel tilbage til noget oprindeligt og autentisk i en kompleks, postfaktuel verden, måske noget helt tredje, med lad os ikke dvæle mere ved det og se nærmere på aftenens show.

DMA Folk bliver i 2016 afholdt i det nyrenoverede Tønder Kulturhus, tidligere kendt som Schweizerhalle og med plads til cirka 500 siddende gæster – og der er udsolgt. Et helaftensarrangement, der i modsætning til mange andre prisshows ikke præsenterer en hel stribe kunstnere, som hver spiller ét nummer. Til DMA Folk består den musikalske underholdning af fire livenavne, som hver spiller tre sange, og så er der bal bagefter med traditionel folkemusik. Der bliver uddelt ni priser, som bliver overrakt af forskellige repræsentanter for musikbranchen, og aftenens konferencier er en ganske veloplagt Huxi Bach. (Undertegnede uddelte også en pris, men havde ellers intet med arrangementet at gøre, hvorfor jeg ikke mener, jeg er inhabil som skribent.)

Folkemusik er mange ting, og det fremgår tydeligt af aftenens arrangement. Det er alt fra flere hundrede år gamle melodier fremført på lige så gamle instrumenter til moderne aftapninger i krydsfeltet mellem folkemusik, pop, rock, elektronika og meget mere. Genren udtales ofte på engelsk/amerikansk, ”folk” – også i navnet DMA Folk – og så lyder det i manges ører nok lidt mindre gammeldags, men det er en detalje. Aftenens første liveband, Mallebrok, er nok det mest moderne, vi kommer til at høre i aften. Det er folktronica med computer og programmerede backtracks i samspil med trombone, trommer, bouzouki og en stærk, teatralsk vokal fra Mia Guldhammer – og melodier i en flere hundrede år gammel tradition. Udtrykket minder lidt om det, Sorten Muld præsenterede i slutningen af 90’erne og Valravn i 00’erne. Ingen af disse grupper er desværre aktive for tiden (Sorten Muld skulle dog være i gang med at skabe ny musik), og Mallebrok må meget gerne tage over, hvor de slap, for de er en stor oplevelse live.

Dansk Rock Samråds mangeårige leder Gunnar Madsen kommer ufrivilligt til at stå for aftenens komiske højdepunkt, da han skal overrække prisen Årets Nye Talent til den talstærke gruppe Mynsterland, der består af hele 12 medlemmer, hvor dog ”kun” ni er mødt op. Madsen får åbnet den sagnomspundne kuvert med navnet og annonceret vinderen, hvorefter han er på vej ned fra scenen igen – stadig med Jens Birkemoses vinderstatuette i hånden. Det udnytter Huxi Bach straks til en længere vejledning i, hvordan man overrækker en pris, til stor moro i salen.

 

Joachim B. Olsen som kulturminister?

Huxi Bach underholder også med, at der i forbindelse med den igangværende regeringsudvidelse er en vis risiko/chance for, at Joachim B. Olsen bliver kulturminister, og så kommer der nok andre boller på suppen i kulturlivet – mere kuglestød og mindre musik. Det er formodentlig en joke, men det var Donald Trump jo også til og med den 8. november i år, så vi får se.

Næste livenavn er Signe Svendsen, der giver tre fine dansksprogede sange på sin akustiske guitar, hvor ikke mindst den afsluttende ”Nye passager” med omkvædslinjerne ”Ingen ser den nye passager / som han står der, vi lader ham være” er stof til eftertanke. Det samme er Svendsens kommentarer mellem sangene, og hun har formodentlig hentet lidt inspiration fra Niels Hausgaard, som hun har spillet meget sammen med. Musikalsk ligger Signe Svendsen ikke så langt fra en kunstner som Tina Dickow, og man under hende gerne større kommerciel succes, for hun er vokset betydeligt med opgaven siden de unge år med Rollo & King.

Efter pausen åbner kvartetten Kloster med tre meget smukke, melankolske, engelsksprogede numre præget af instrumenter som gulvtam, sav, banjo og trædeorgel, nænsom vokal fra sangskriver Mikael R. Andreasen og flerstemmige harmonier fra de øvrige medlemmer Jakob Brixen, norske Solrun Stig og amerikanske Sarah Hepburn (sidstnævnte er for tiden også aktuel med Christian Hjelm i duoen Lucky Moon). Kloster er fremragende, og enhver fan af navne som Hymns from Nineveh og Sufjan Stevens bør tjekke dem ud, hvis man ikke allerede har gjort det.

 

Dilettantisk indslag – helt bogstaveligt

Et noget overraskende indslag er en sketch med to skuespillere fra Tønder Revyen. De får lavet nogle sjove ordspil på DMA, DMI, BMI med videre og spiller fint rollerne som to forvirrede konferencierer. Det er ikke decideret lårklaskende morsomt, men udmærket gået af lokale amatører.

Lokal er også sangeren og sangskriver Jacob Dinesen, der for tiden nyder stor succes med sit andet album, ”Brace Against the Storm”, der for nylig gik direkte ind på førstepladsen på den danske hitliste – foran blandt andre Rasmus Walter, der måtte nøjes med at debutere på en fjerdeplads. Dinesens lange forårsturné er ligeledes næsten helt udsolgt. Talentet er også tydeligt hos den 21-årige Dinesen, der alene med sin guitar, solide sange og countryinspirerede fraseringer får gang i hele salen. Især sangen ”Brace Against the Storm” om en psykisk syg ven viser, at Dinesen er mere end den gennemsnitlige singer-songwriter med guitar, og det skal blive spændende at se, hvad han kan drive det til.

Sidste musikalske indslag er Fionia Stringband, der i flere timer spiller traditionel folkemusik, man kan danse folkedans til – og det er der adskillige, der gør. En mere elegant afrunding på en særdeles hyggelig aften end for eksempel DMA i Forum, hvor det hele bare slutter brat efter to timer, og så er det ud af salen – og, for de udvalgte få, afterparty andetsteds i byen. Sådan er det ikke her, hvor både prisvindere, nominerede, branchefolk og såkaldt almindelige mennesker kan hænge ud sammen i baren.

Og prisvinderne? Aftenens store vindere var gruppen Afenginn og violinist Kristian Bugge, som begge gik hjem med to priser, mens priserne ellers blev fordelt ud over et bredt og alsidigt udvalg af aktører på den danske folk(e)musikscene. Hvem havde så udvalgt de nominerede, og hvem havde valgt vinderne? Det fremgik ingen steder, hverken fra scenen eller i det ellers udførlige trykte program. En lille, men markant mangel ved et ellers på alle måder vellykket show, som finder sted næste gang i Stakladen i Aarhus 25. november 2017 med Carsten Knudsen fra De Nattergale som konferencier. Jeg har sat kryds i kalenderen.

 

Vinderne er:

Årets Udgivelse: Afenginn ”Opus”

Årets Komponist: Kim Rafael Nyberg (Afenginn)

Årets Sangskriver: Mirja Klippel

Årets Musiker / Instrumentalist: Kristian Bugge

Årets Sanger / Vokalist: Søren Krogh

Årets Traditionspris: Lydum, Bugge & Høirup ”Gangspil”

Årets Nye Talent: Mynsterland

Årets Folk Spillested: Thy Folkemusik

Tingluti-Prisen: Berith Fischer, Tingluti-Oldkor

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA