Vincent Van Go Gos Deltalab-studiedagbog kapitel 4
Det festlige og funky orkester er rykket ind i Thomas Troelsens studie og skriver om deres anstrengelser
Billeder: http://www.rasmuswengkarlsen.dk
Søndag 21.10.07
Ambitiøs multitasking. Efter dagens gennemspilninger tog vi os en lang pause for at lade op til aftenens “slå tre fluer med et smæk”-projekt. Vi havde sat os for at klare albumindspilning, video-shoot til nummeret “Handclaps” samt cover foto-shoot på én og samme aften.
Fra 19.30 til 22.00 var det lille indspilningsrum derfor fyldt op med både band, publikum, video crew og lydtekniker samt en fotograf, der på semi-panisk vis – og med blitz på stang – manøvrerede sig vej gennem det tæt befolkede landskab. Faktisk har hele ugen været præget af trængsel og alarm, men på den gode måde. Ud over publikum har vi haft besøg af vores pladeselskab, vores amerikanske management, Playground Sverige samt diverse journalister fra GAFFA, Jyllandsposten, P4 osv. Ind imellem har vi også fundet tid til rent faktisk at indspille nogle numre. 11 styks har vi indtil videre.










Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.