Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Onsdag d. 24-10-2007 kl. 17:05

Vincent Van Go Gos Deltalab-studiedagbog kapitel 6

Det festlige og funky orkester er rykket ind i Thomas Troelsens studie og skriver om deres anstrengelser – nu er de ved vejs ende

Af Vincent Van Go Go

Tirsdag 23.10.07
Så flød champagnen. Syv dages indspilninger er overstået. 15 nye numre ligger klar. Vi har sat tre dage i november af til at lave såkaldte overdubs, som er indspilning af de instrumentspor, vi pga. vores to-armethed ikke har kunnet indspille live i studiet. F.eks. kan man ikke lige negle en synthesizer-solo, når man spiller orgel med den ene hånd og klaver med den anden.

Ellers har vi i høj grad bestræbt os på at ”producere” livelyden på hvert enkelt nummer, vi har indspillet. Vores ønske er, at pladens lyd skabes under indspilningerne, frem for at det soniske aspekt udelukkende bliver et
mix-spørgsmål. Vi har med andre ord lavet en slags luksus-grundbånd.

Føj, hvor har vi brugt mange timer i petitesse-land på at finde den helt rigtige bækkenlyd eller den perfekte mikrofonvinkel. Forhåbentlig kommer det til at svare sig i længden. Men det skal vi faktisk ikke tænke på lige nu. Nu gælder det om at tage musikbrillerne af for en stund, så vi kan mødes igen i november med fornyet energi og fokus.

VVGG

Vincent Van Go Gos hjemmeside

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.