Studiereportage: Teitur på Gotland

Den førøske singer-songwriter er ved at indspille sit fjerde album. GAFFA var med på en lytter – og kigger.

Studiereportage: Teitur på Gotland (31-10-2007)

Billeder: http://www.martindamkristensen.dk/gotland

GAFFA er draget til Gotland, hvor Teitur er i gang med at indspille sit fjerde album, der får titlen ”The Singer” og skal udkomme til februar. I stedet for at optage i et almindeligt studie har den færøske sanger og sangskriver indlogeret sig på pensionatet Fridhem (fredshjem, red.), der er lukket ned for vintersæsonen, og har indrettet mobilstudie her. Pensionatet drives af Teiturs svenske svigerforældre, blev bygget i 1860’erne og var op til omkring år 1900 kongelig sommerresidens, der blandt andet blev brugt af prinsesse Eugenie. Også den store svenske operasangerinde, H.C. Andersens ulykkelige kærlighed Jenny Lind har været en hyppig gæst på Fridhem.

Stedet ligger lige ned til den buldrende Østersø, er fyldt med antikke møbler og emmer af ren Carl Larsson-idyl, selv i oktober, hvor turisterne for længst er fløjet for vinteren, og solen kun kigger frem med lange mellemrum. Få hundrede meter fra studiet ligger det såkaldte Villa Villekulla Sommerland, hvor Pippi Langstrømpe-serien er optaget. Teitur har indrettet studie i koncertsalen sammen med sine to landsmænd, tekniker Jónas Bloch Danielsen og sin arrangør Tróndur Bogason. Snakken går lystigt på både færøsk, svensk og dansk, som ikke mindst Teitur skifter helt ubesværet imellem.

Her er koldt, men hyggeligt. Varmen leveres af kaffe, te, rom og ilden i kaminen, der dog af og til må slukkes, når ilden knitrer for lystigt under lydoptagelserne. Rundt om i lokalet står hele to klaverer og et flygel opstillet, ligesom der ligger henslængt et par guitarer, en harmonika og en bratsch. Trommerne er blevet kørt væk igen, til Tobias Fröberg i Stockholm, hvor de hører til. De fleste instrumenter er indspillet, og tilbage venter nu vokalerne. Stribevis af legetøjsfigurer af blandt andre Asterix, Obelix, Joe Dalton, Vakse Viggo og hr. Parker overvåger, at alt går rigtigt til.

Studier sterile
Umiddelbart udgør Fridhem og det mobile studie noget af en kontrast til de professionelle studier i blandt andet England og US, hvor Teitur indspillede sine første to internationale plader. Denne gang har han også selv produceret, modsat tidligere.

– De fleste studier er ret kedelige og sterile, og de er fyldt med en masse dyrt udstyr, som man alligevel aldrig bruger, fortæller Teitur og fortsætter: – Derfor havde jeg denne gang lyst til at optage et andet sted, gerne lidt afsides, så vi virkelig havde mulighed for at fordybe os i musikken. Når jeg selv producerer denne gang, skyldes det, at jeg efterhånden har fået så meget erfaring, at jeg godt tør kaste mig ud i det. Men jeg har også lært rigtigt meget af især Rupert Hine (engelsk producer, kendt for arbejder med blandt andre Tina Turner, Suzanne Vega og Bob Geldof, red.), der producerede mit første album.

Nu med mindre guitar
Smyglyt til det nye album viser en Teitur, der eksperimenterer noget mere end tidligere. De ret enkle, guitar- og klaverbaserede sange er afløst af mere komplekse sange med avancerede melodistemmer, skæve taktarter, små indlagte pauser og detaljerige blæser- og strygerarrangementer og masser af kor. Grundstammen er Teiturs mangeårige musikere, bassisten Michael Blak og trommeslageren Derek Murphy og en række markante gæster, blandt andre guitaristen Jakob Bro (I Got You On Tape med flere), en bratschist fra Uzbekistan og et lokalt brassband. Derudover medvirker blandt andre en sopransaxofonist, som i sin tid arrangerede temaet fra Pippi Langstrømpe (dér var hun igen). Teitur forklarer:

– Denne gang havde jeg lyst til at nedtone guitaren og klaveret og i stedet fokusere på sangstemmen. Inden jeg begyndte at indspille disse sange havde jeg for hver sang en tekst, en melodistemme, nogle akkorder og en grundform, og så har jeg ligesom forsøgt at lytte mig frem til, hvilke instrumenter de enkelte sange skulle have. En sang som ”Guilt By Association”, der tager udgangspunkt i en autentisk historie, hvor to fyre på Færøerne skød løs efter en kat i kådhed og ved et uheld kom til at dræbe en mand på lang afstand, har for eksempel nogle alvorlige strygere som gennemgående instrumenter.

– Og generelt har vi brugt rigtig lang tid på at arrangere de enkelte sange. Til gengæld spiller jeg hverken guitar eller klaver på pladen. Jeg synes, jeg er en meget bedre sanger og sangskriver end instrumentalist, så de instrumenter har jeg overladt til andre.

En af sangene, ”Start Wasting My Time”, har Teitur skrevet i samarbejde med det gamle firserikon Nik Kershaw – ja, ham med ”I Won’t Let The Sun Go Down On Me”, ”Wouldn’t It Be Good” og ”The Riddle”. Teitur fortæller:

– Jeg mødte ham på et sangskriverseminar på Island. I dag skriver han mest sange til andre, men han er også en rigtig god sangskriver – og langt bedre end de firserhits, han er mest kendt for.

Mere international end nogensinde
Da Teitur i 2003 udgav sit debutalbum, ”Poetry & Aeroplanes”, udkom pladen via den amerikanske afdeling af det multinationale selskab Universal, og pladen var indspillet med en række dygtige – og dyre – amerikanske studiemusikere. Opfølgeren ”Stay Under The Stars” fra 2006 blev derimod udsendt på Teiturs eget selskab Arlo & Betty, som var indspillet i London med en blanding af engelske og danske musikere. Tidligere i år udkom så det færøsksprogede album ”Kata Hornid”, indspillet i Danmark og på Færøerne. Og nu et album indspillet i Sverige med primært danske og svenske musikere. Er Teitur på vej væk fra de internationale plader og planer og på vej tilbage til Skandinavien?

– Nej, jeg synes tværtimod, denne her plade er noget af det mest internationale, jeg nogensinde har lavet. Jeg gør lige, hvad jeg vil, og sangene er bedre end nogensinde, og er det måske ikke internationalt? Men det er rigtigt, at da jeg blev signet af Universal i sin tid, så var det, fordi de så mig som en sangskriver, der kunne bryde bredt igennem internationalt ligesom Norah Jones og John Mayer.

– Imidlertid solgte pladen ikke så meget, som de havde regnet med, og da vi skulle i gang med toeren, opstod uenighederne. De havde mange forslag til bestemte musikere, jeg skulle arbejde med, og det var jeg ikke enig i, så det endte med, at jeg afbrød samarbejdet med dem og stiftede mit eget selskab sammen med min manager Christian Uif-Hansen. Men min anden plade har solgt lige som meget som den første – cirka 45.000 worldwide – og jeg turnerer lige så meget og for lige så mange folk internationalt som før. Jeg har et publikum i Skandinavien, Tyskland, Canada, USA, Belgien, Holland, Schweiz...

Pladesalg siger ikke en skid
Teitur fortsætter: – Men pladesalget siger ikke en skid om, hvor meget noget musik er udbredt. For sangene lever deres eget liv, fra iPod til iPod. Jeg har spillet for trehundrede mennesker i byer, hvor jeg kun har solgt ti cd’er, smiler Teitur og ser ikke ud til at bekymre sig det mindste om pladebranchens aktuelle krise. Tværtimod: – Det er en meget spændende tid, musikbranchen er inde i, fastslår han.

Helt droppe at lave plader og gå over til ren download i bedste Radiohead-stil har Teitur dog ingen planer om:
– Hver af mine plader er ét samlet værk, en samling af mine sange omkring et fælles tema, og det skal ikke nødvendigvis splittes op i downloads. Min færøske plade var eksempelvis en samling af sange på færøsk, som jeg havde skrevet over en længere periode, og som efterhånden trængte til at blive indspillet. Desuden er en cd en meget god ting at sende ud til spillesteder, inden man skal i gang med at booke turnéer.

Har eget hul i ozonlaget
Og turnéer er Teitur klar til. Han spiller ganske vist ikke helt så meget som i tiden omkring debutalbummet i 2003, hvor han gav omkring 250 koncerter på et år. – Dengang spillede jeg så meget som overhovedet muligt, fordi jeg var i den opbyggende fase, men helt så meget behøver jeg ikke at spille mere. Nu kan jeg også optræde som hovednavn og ikke som opvarmning. Men jeg har rejst vildt meget.

– Nu er jeg for nylig flyttet til Stockholm (ja, det skyldes den svenske forbindelse, red.), men før det boede jeg seks år i London, men jeg har nok kun været hjemme i London sammenlagt i en måned. Jeg har fløjet så meget, at jeg nok har fået mit eget hul i ozonlaget. Men jeg er klar til at møde mit publikum i de lange, hvor min plade udkommer. Og indtil videre udkommer den i Skandinavien og Tyskland og forhåbentlig også USA og Canada, slutter Teitur, inden han vender tilbage til mobilstudiet.

Et mobilstudie, hvor arbejdsdagene her i den afsluttende fase af den en måned lange indspilningsperiode typisk går fra 10-11 om formiddagen til klokken 2-3 om natten – natten efter interviewet endda helt til klokken 6 om morgenen. Teitur har aldrig været typen, der kommer sovende til succesen.

Teiturs hjemmeside

Fridhems hjemmeside