NorthSide-talsmand: Man kan sige, at vi er gået "all in" i år

NorthSide-talsmand: Man kan sige, at vi er gået "all in" i år

Vi har talt med NorthSide-talsmand og booker, John Fogde, der fortæller om det netop offentliggjorte fulde program, visioner for årets festival og fremtidsudsigterne for den aarhusianske festival.

 

NorthSide har længe været kendt for at præsentere nye navne – hvordan er balancen i år mellem nyt og gammelt med alle de 90’er-bands, der er præsenteret?
Det nye er primært på den danske scene – kunstnere som Lightwave Empire, Off Bloom og IAMJJ. Dem har vi en del af, og det er der flere grunde til. Sidste år var vi lidt for tidligt ude med nogle af kunstnerne, der var en anelse for ukendte under festivalen og først fik det endelige gennembrud nogle måneder efter festivalens afslutning. I år er vi gået i en anden retning – vi er gået større og vi er gået bredere, forstået på den måde, at Radiohead selvfølgelig er det største navn, og vores danske program er bredere end nogensinde før.

 

Er det ikke lidt en satsning at gøre det på den måde?
Det kan man selvfølgelig sige. Musikbudgettet er markant større i år. Hvad det præcis ender på, det ved vi ikke endnu. Men det er meget større, end det har været nogensinde før. Så det er selvfølgelig på en måde at gå “all in”. Jeg ved ikke, om man kan kalde det held i uheld, men at det ender med at Radiohead og Frank Ocean spiller samme år, det sætter lidt en byrde på musikprogrammet samtidig med, at det giver det vildeste musikprogram, vi har haft nogensinde før med de to, som også har været nummer 1 og 2 på publikums ønskeliste.

Så på den måde er det helt fantastisk. Men ingen tvivl om, at vi har skullet have den helt store pung frem, og det giver selvfølgelig nogle udfordringer med det øvrige line-up. Vi har været nødt til at udvide og får flere gæster i år af den grund.

 

Havde I booket Radiohead og Frank Ocean, hvis de ikke var øverst på publikums ønskeliste?
Ja, det er navne, vi selv har jagtet i årevis. Radiohead er nok omtrent det største navn, man kan få til en festival som NorthSide. Det er svært at forestille sig nogen, der passer mere perfekt ind og har den størrelse. Frank Ocean har vi jagtet siden 2011, og der troede vi bare, at vi kunne få ham på som upcoming, men han blev pludselig kæmpestor. Han har spillet en enkelt koncert i Danmark i 2013. Radiohead har ikke været her siden 2008, så det gør også, at de bliver prissat lidt anderledes og er ekstra interessante for os. Så har det også bare en kæmpe værdi for publikum, at det er nogle acts, man ikke bare kan se hvert år.

 

Hvilket segment forsøger I at ramme i år?
Jeg tror faktisk, at vi rammer de samme gæster, som vi plejer at gøre. Vi har et overtal af kvindelige gæster, der ligger med en gennemsnitsalder på 25-33 år, og der er en klar overvægt af folk, der enten er i gang med eller lige har færdiggjort en længerevarende uddannelse. 50% kommer fra Aarhus, 25% fra København og 25% fra resten af landet. Jeg kan ikke se, der skulle være nogle store demografiske forandringer til dette års festival i forhold til sidste år. Det er jo gæster, vi har en kontinuerlig dialog med via sociale medier.


Vores program er NorthSide-agtigt, og der er masser af kunstnere, som folk forventer, at vi booker. Et navn som Ride er også helt perfekt at få på – det samme gælder Tom Odell og James Blake, der har været på for flere år siden. Vi har også førsøgt at få det rigtige hiphop-act, der har den rette appel over vores publikum – det har været A$AP Rocky og Wu-Tang Clan før i tiden, og i år er det så Run the Jewels, og de er de mest interessante inden for vores felt. Vi ville selvfølgelig også gerne have haft Kendrick Lamar eller Chance the Rapper på, men det kan være, at vi får dem en anden god gang.

 

Hvor stor en del af det samlede budget har Radiohead og Frank Ocean kostet?
Det kan jeg ikke løfte sløret for af flere grunde. Dels fordi alt i forhold til økonomi er fuldstændig konfidentielt – det står i alle de kontrakter, vi selv skriver under på og får skrevet under på af andre. Derudover ved vi det ikke engang selv endnu, da det endelige budget ikke er fastlagt. Men vi kunne da se på billetsalget, at der blev solgt mange billetter, da de hver især blev offentliggjort, og det er uden tvivl nogle af de tunge drenge inden for musikverdenen, men hvor meget i kroner og øre, kan jeg ikke sige noget om.


I år er kun 7 ud af 37 – 19 procent – kvinder eller bands med kvindelig frontfigur, har I været bevidste omkring det?
Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke ved, om Frank Ocean kommer med et band bestående af 25 kvinder. Det kan være, han kommer med tre mandlige. Det er bare ikke noget, vi går særlig meget op i. Vi booker for musikken, sangene, performance og deres popularitet. Men selvfølgelig er vi bevidste om, at der skal være kvinder på scenerne, når overvægten af publikum og de frivillige er kvinder. Lige såvel som skal der være hiphop og singer-songwriter-musik, skal der være kvindelige acts. Det er noget pressen går mere op i, end vi selv gør.

 

Hvordan kan det være, at budgettet er blevet så meget større i år?
Vi fik enormt mange henvendelser sidste år fra folk, der ikke kendte vildt meget af musikken og på den måde var lidt skuffede over programmet. Det var vores første år, hvor vi ikke havde udsolgt, så vi måtte lave nogle ændringer i år, hvor vi prioriterede musik, som en større del af publikum kan nikke genkendende til. The Prodigy er nogle, som folk vil kunne genkende – måske ikke lige, hvis man møder dem på gaden, men når musikken spiller, vil de fleste kunne genkende det.

På grund af, at vi hører så meget dansk musik i Danmark, vil mange også kunne være med på Tina Dickow, Rasmus Walter og Thomas Helmig. De danske artister kan samle folk, og kan eksempelvis også trække enormt mange tilskuere til koncerterne. Derfor har vi også haft stor glæde af Lukas Graham, Dizzy Mizz Lizzy og Suspekt de tidligere år.

 

Hvilken type festival vil I gerne skabe?
Vi vil gerne skabe en festival, der kan præsentere et unikt musikprogram, som har fokus på den type acts, vi har slået os op på – electronica, indie, singer-songwriter. Relativt stramt musikprogram, hvor vi ikke kommer ud til genrer som dødsmetal, folkemusik og alt for ukendt elektronisk musik. Der er også bare en anden stemning, når folk tager hjem om aftenen og kan få sig et bad og ikke ligger i et telt i en uge i træk. Det fordrer vi også ved at have fem-retters spisning og fokuserer rigtig meget på bæredygtighed. Vi forsøger at skabe en festival, som vi selv vil deltage i, og det er ligesom hovedformålet for os.

 

Tænker I, at det kommer til at gøre festivalen mindre eksklusiv at have så store navne som Tina Dickow og Thomas Helmig?
Jeg synes jo, at når man kigger, har vi stadigvæk langt flere internationale navne, end vi har danske navne, og der er rigtig mange af de internationale navne, som ikke spiller her i landet ret tit. Sådan nogle som Ride, der er jo gendannet efter 20 års pause, og ikke kom til Danmark sidste år, men nu har vi fået dem; der er mange af dén slags navne, og det mener jeg jo er mere end rigeligt til, at vi kan sige, at vi har et særligt program og et program, som du ikke kan se andre steder.


Og så blandt de danske navne, jamen så er det rigtigt; du kan pege på Tina Dickow og flere andre navne, som du også kan se andre steder. Det er fuldstændig rigtigt. Men der er også en del, som ikke står på samtlige festivaler, og som er mindre og nye ting.

Jeg kan da fremhæve IAMJJ, Lightwave Empire, Off Bloom, Bisse og LISS; det er jo ikke nogle, som folk har set 1000 gange. Det er nye og spændende navne. CHINAH er også på den liste. Og det er jo navne, som vi ved også kan give folk en rigtig god oplevelse, men for rigtig mange vil det også være deres første møde med de her artister, og det synes vi også er spændende.

Så hvis du tager alle de internationale navne, og hvis du tager alle de nye danske navne, så har du rigtig mange artister, som folk ikke har set før – eller, hvis de har set dem før, så er det i hvert fald enten én gang ellers er det mange år siden. Og så er det rigtigt, så er der igen en gruppe af store, kendte, folkekære artister. Når man så har sagt det, så betyder det også, at der er rigtig mange, som faktisk gerne vil se dem, og så synes jeg faktisk, vi er kommet rigtig, rigtig langt med at sammensætte et meget alsidigt og meget bredt, men samtidig et enormt spændende program.

 

Netop det her med kunstnere, som egentlig har været der før, så er der ret mange gengangere i år; James Blake, MØ, Thomas Dybdahl, Phlake..
Det er rigtigt, men hvis du nu tager sådan en som James Blake, så mener jeg, at han spillede i 2011, og Tom Odell spillede i 2013, men når der er gået 2, 3, 4 og 5 år imellem, og folk har lavet 1-2 plader imellem, så kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle booke dem. Jeg synes, det ville være mærkeligt at sige, at James Blake spillede her for fem år siden; han skal aldrig nogensinde på plakaten igen. Det ville være en underlig strategi. Specielt med et navn som ham, som vi ved, at rigtig, rigtig mange mennesker gerne vil se. Så i år synes jeg i hvert fald, at vi har mere nyt og færre gengangere egentlig, end vi har haft de tidligere år og igen; hvis du tager dem, som er virkelig store af navnene, så er der rigtig mange af dem, som aldrig har været der før.

 

Så du synes, at I har tænkt nok ud af boksen i år?
Ja, altså det er da klart, at der er nogle, som vil kigge på programmet og sige: "hvor er alle de nye, spændende, tyske technobands henne?" – og dem er der ikke nogen af, og det er fuldstændig rigtigt. Jeg synes, at inden for de rammer, som vi gerne vil arbejde med, og inden for den type navne, som vi føler, at vores gæster også er interesseret i, der synes jeg, at vi rammer spot on. Og det er jo også noget, som vi er enormt opmærksomme på.

Vi kigger jo på ønskelister og på Facebook. Vi har en dialog med folk og evaluerer løbende. Og vi har også i år taget nogle af vores Facebook-brugere ind og lavet workshops og spurgt dem: ”Hvad tænker I om den retning, og hvad tænker I om de her ting” og ligesom prøvet at have en finger i jorden og en finger på pulsen i forhold til gæsterne.

Så jeg synes, vi er sindssygt godt med, og det er da klart, at der vil da sidde nogle folk, som sidder derude og siger, at det er ikke noget for dem. Det er selvfølgelig ærgerligt, men igen, vi har jo ikke en målsætning om at sælge seks millioner billetter. Det er meningen, at det skal henvende sig til et noget smallere publikum, og det er vi også klar over, når vi bevidst fravælger nogle navne og bevidst vælger nogle andre.

 

Hvor langt er I fra at være helt udsolgt?
Det er et godt spørgsmål... Vi har jo udvidet kapaciteten i år, så der er flere billetter i salg, end der nogensinde har været før. Når vi melder udsolgt, så er det fordi vi regner med, at vi kan blive omkring 40.000 derude alt inklusive med gæster og frivillige. Historisk set, når vi offentliggør plakaten, og når vi rammer en dag med lønseddel, som vi har gjort i dag, så sker der et markant skub i billetsalget, så hvor langt vi er fra, det skal jeg ikke kunne sige. Vi har solgt flere billetter, end vi nogensinde har solgt, og det går rigtig godt.

 

I regner med, at I skal være 40.000 derude, men I skal snart flytte på grund af noget boligbyggeri omkring Ådalen. Hvad kommer det til at gøre for publikumsoplevelsen?

Den byudvikling, som foregår ude i Åbyhøj, er én af grundene til, at vi ændrer på festivalens størrelse i år. Der er rigtig mange af de faciliteter, som vi har brugt derude til lager og til medarbejderbespisning, som vi ikke har adgang til i år, fordi de simpelthen er ved at rive alt muligt ned derude. Derfor har vi så fået adgang til et nyt område, som ligger oppe bagved det, som hedder Blue Stage, hvor der er nogle fodboldbaner. Der kommer vi til at flytte en masse produktion og lignende ud – blandt andet presseområdet kommer også til at ligge derude.

Det betyder, at det område, som ligger bagved Green Stage, ned mod scenen, bliver frit og åbnet op for publikum. Det vil sige, at der får vi rigtig mange kvadratmeter, hvor vi kan lave et helt nyt område. Og som giver plads til rigtig mange ekstra mennesker. Og så har vi over tid også udviklet rigtig meget på den festivalsplads, som vi har; nede omkring Outside er der kommet et nyt område imellem Outside og hovedpladsen, hvor der også er plads til en del mennesker.
Så det er jo sådan nogle ting i lokalområdet som gør, at vi kan ændre på festivalpladsen.

Vi har også bestilt nogle scener, som er større end de tidligere år, forstået på den måde, at fordi de er bredere, så er der også plads til flere mennesker på første række. Det gør, at folk kan komme lidt længere frem i bussen til koncerterne, så vi kan håndtere alle de her mennesker, som kommer til festivalen.

Men på den lange bane ved vi jo ikke 100%, hvad det er, som kommer til at ske. Vi har lige fået en ny aftale med Aarhus Kommune, så den aftale, som løber ud i 2017 er blevet forlænget med tre år. Så vi har jo tilladelse fra kommunen til at være derude tre år efter dette års festival, men hvordan området ser ud om to eller tre år, det er der jo ikke nogen – eller kun nogle få – som ved. Men ting ændrer sig, og om vi kan blive ved med at lave festivalen derude, imens der bliver bygget og ændret på tingene derude, det er svært for mig at sige.

Der er en forhandling lige nu med kommunen omkring, hvad der er af alternativer og hvad man kan gøre, men da der pt. ikke er en plads i den her by, som er velegnet til at lave en festival af vores størrelse, så bliver vi i Ådalen, indtil vi finder et bedre alternativ.

 

Hvad synes du selv er de største scoops for NorthSide, ud over de oplagte Frank Ocean og Radiohead?
Jeg var i hvert fald rigtig begejstret, da vi fik Ride på. De er jo et orkester, som har været i dvale i cirka 20 år, og der kan man sige: hvor fedt er det at få et eller andet gendannet act på, som havde sin storhedstid i de tidlige 90’ere, men der er anmeldelserne fra koncerterne sidste år, specielt i England, rigtig, rigtig positive. Nu er de så begyndt at udgive nyt materiale, hvor jeg specielt synes, at den her single ”Charm Assault” er super fed. Den lyder ikke, som de gjorde for 20-25 år siden. Den har en meget moderne lyd og lyder måske faktisk mere af de her unge, nye bands, som er inspireret af Ride, hvilket jeg synes er enormt spændende og super cool.

Så det er rigtig fedt, at vi har fået dem på. Jeg synes også, at det er super cool, at vi har fået Run the Jewels på. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Så er der forskellige navne rundt omkring, som jeg synes er super spændende. Jeg var jo selv kæmpe fan af Primus i min gymnasietid, og det er mange år siden, at jeg sidst har set dem, så det er jeg også enormt spændt på.

Så er der de her nye, danske acts. Vi har haft nogle helt vilde succes-oplevelser med at sætte ny, dansk musik på. Specielt nede på vores teltscene, hvor vi har måttet lukke, fordi de er blevet tilløbsstykker. Det er fedt at se, at dansk musik kan trække så mange mennesker, og at der er så meget opbakning og interesse for dansk musik. Så om vi får sådan en succes-oplevelse i år, det ved jeg ikke, men specielt LISS, som jo er her fra Aarhus, glæder jeg mig rigtig meget til, at vi får sat op søndag aften.

 

Det virker til, at I har et meget lokalt fokus i år?
Det er helt tilfældigt. Det er det. Sidste år husker jeg det som om, at vi fik en masse brok over, at der ikke var nogen aarhusianske kunstnere på. I år er det så lykkedes, men det er også lidt med, hvor meget tour folk har gang i, og hvornår der popper et fedt Aarhus-band op eller hvornår et Aarhus-band laver et nyt album.

Jeg ved ikke, om der er nogen, som betragter Folkeklubben som et Aarhus-band – men de har jo deres rødder her i byen og kommer herfra, men det er jo ikke derfor, at vi har sat dem på. Vi har sat dem på, fordi de har lavet tre fede plader og er et sindssygt godt live-band og et band, som faktisk – som jeg ser det – er på toppen af deres karriere indtil videre. Så må vi jo se, om de kører videre, men de har mere tur i den nu, end de nogensinde har haft. Så at deres forsanger Kjartan er født og opvokset her i Aarhus, det er tilfældigt i den her sammenhæng, men selvfølgelig sindssygt hyggeligt. Det er jo fedt at få folk til at spille på hjemmebane – det ved jeg, at både artisterne og vi synes.

 

Hvad er det ellers for nogle danskere kunstnere, som du synes er de største scoops i år?

Det er svært at sige med scoops, men LISS synes jeg er mega fede. Vi forsøgte også at få dem på sidste år, hvor det ikke lykkedes, og nu er det så lykkedes i år, og det er – i min optik – et af de mest interessante danske bands i lang tid. De spiller en type musik, som jeg normalt ikke ville lytte til, men jeg synes, at de gør det sindssygt godt. Jeg har set dem live en del gange, og jeg synes det er et rigtig, rigtig, rigtig fedt band med en helt særlig stil og en helt særlig og unik lyd lige nu, som jeg synes er vildt fed. Dem er jeg meget glade for! 

Så er jeg meget spændt på at se, hvordan Bisse går til opgaven ude ved os. Jeg har set ham performe et par gange, og jeg synes, at hver koncert er speciel med ham. Han er helt klart også en meget spændende performer. Jeg er super spændt på det. Hans seneste album synes jeg også er det bedste, som han har lavet. Nu har han også vundet en masse priser for det. Han er vildt spændende.

Så har vi så Lightwawe Empire, som jo nærmest ikke har spillet nogle koncerter, og som er Bjarke fra Spleen Uniteds nye band. Han sidder lige nu i LA og er ved at lave nye sange, som der ikke er nogen, der har hørt endnu. Det er jeg også spændt på at se! Jeg synes han er vildt fed og en super fed performer, og der er nogle rigtig gode ting på den ep, som de har lavet, så det er jeg meget spændt på at høre, hvad de kommer med.

 

I er ikke bekymret over, at de har udskudt turnéen to gange?
Jamen meldingen er jo, at grunden til, at de har udskudt har været, fordi han skulle skrive de her sange færdige. Jeg ved, at der er kommet noget materiale ind, som de folk, der arbejder med ham, har haft mulighed for at lytte til, og som de er meget begrjstreet for, men de holder selvfølgelig kortene tæt ind til kroppen. Men nej, der er jo lang tid til. Vi skriver sidste dag i februar og der er lang tid til juni, så jeg har da fuld forventning om, at han får indspillet det, han skal, og så kommer bandet ud og spiller.

 

Hvad er ellers nyt på festivalen i år?
Det er nye områder. Det er en stor ting. Nu hvor programmet og plakaten er færdig, så kan vi begynde at koncentrere os mere om det øvrige indhold og bygge de her ting op. Der er det her område, som vi på et tidspunkt begynder at fortælle lidt mere om, hvad der skal med. Sidste år introducerede vi også den her kolonihave, hvor vi trak folk ud og serverede fem-retters middage, lavede yoga og holdt foredrag og sådan nogle ting – det koncept arbejder vi lige nu på at udvide, og så prøve at have mere end én kolonihave i spil. Det er sådan nogle ting, som blev taget rigtig godt imod, og der er lige som kommet lidt buzz omkring det; der er flere folk, som ved, at det har eksisteret.

Ligesom vores hemmelig ginbar, som vi holdt hemmelig første år, men så året efter blev den løbet over ende, fordi alle folk skulle hen og prøve den. Sådan tror jeg også det bliver med kolonihaven; folk bliver nysgerrige, og folk bliver trukket ud af den her festivaloplevelse og så puttet ind i et helt nyt univers, for så at blive smidt tilbage igen. Det tror jeg, at der er mange, som vil opsøge. Som jeg nævnte, så er der rigtig mange af vores gæster, som er veluddannede, kunstinteresserede typer, og der er rigtig mange, som går op i mad og alle de her forskellige cocktails, så hvis vi kan tilbyde dem nogle andre oplevelser, så tror jeg, at de vil synes, det er rigtig fedt.

 

Tror du, at det tiltrækker et lidt ældre segment, at I tager oplevelserne lidt uden for pladsen?

Nej, jeg tror faktisk, det passer meget godt med, at de gæster, som synes, at NorthSide er interessant, de synes også, at det her er interessant. Vi har haft som motto fra starten, at der måtte gerne være ikke-musikrelateret underholdning, men det skulle ikke være sådan nogle stærkmands-konkurrencer og noget med en sjov hat; det skulle være ting, hvor folk blev udfordret, så igennem årene har vi haft folk til at bygge en labyrint, bygge deres egen festivalavis, folk til at tegne og male, gøre ting og bidrage aktivt.

Vi har haft folk fra Center for Entrepreneurship fra Aarhus Universitet til at komme og lave forskellige præsentationer, hvor man kunne bidrage og arbejde med de her ting samt lege og eksperimentere. Der har været supergod opbakning til de her ting. Der har selvfølgelig også været folk, som bare gerne ville spille bordfodbold og drikke øl og snakke, men når vi har lavet ting, som udfordrer ting og har et element af leg, så har det været en rigtig stor succes, og det kan vi se år efter år, at det synes de her folk, som kommer på NorthSide, er sjovt.

 

I har også mange artister, som laver mere kunstneriske sceneshows. Stemmer det godt overens med det, som I gerne vil lave udenfor festivalspladsen?
Ja, det gør det 100%. Det år, hvor vi havde The Knife på, og de kom med det her "guderne ved ,hvad vi skal kalde det"-performance/art/show, det var da, fordi vi var bevidste om, at vores publikum ville tage imod det. De ville synes, at det var interessant at blive mødt af det her.

Det år, hvor vi havde The xx på, var umiddelbart inden de udgav deres andet album, og der spillede de sindssygt mange sange fra det her album, som ingen havde hørt, og det er jo at tage en chance, men vi var overbeviste om, at folk ville tage imod det og ville være nysgerrige på de her sange. Det gik heldigvis sindssygt godt. Der mener vi helt klart, at vi kan tage nogle chancer – både i forhold til indretning og musikken og sige, at her er noget, som I måske ikke lige havde tænkt over, at I kunne være interesseret i, men vi er overbeviste om, at I vil blive det, hvis I møder op til det. Så der er rigtig mange ting, som vi synes passer rigtig godt ind på vores festival.

 

Så det er den kunstneriske retning, som I gerne vil trække festivalen i?
Ja, noget af den i hvert fald, men der skal også været noget for dem, som bare gerne vil drikke en fadøl, snakke med deres venner og høre noget musik, som man kender. Så jeg mener, at vi kan rumme begge dele og meget mere.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA