For 10 år siden blev det ryddet: Ungdomshuset 1982-2007

For 10 år siden blev det ryddet: Ungdomshuset 1982-2007

For at markere, at det 1. marts er 10 år siden, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet af politiet på opfordring fra ejeren, frikirken Faderhuset, og få dage senere revet ned, bringer vi denne mindeartikel. Artiklen så første gang dagens lys på GAFFA.dk kort efter nedrivningen og er opdateret ganske let.

Ungdomshuset var et sted med så mange forskellige stemmer, at fællestræk er mere end vanskelige at uddrage. Således også med musikken. København og Danmark er blevet en farverig scene fattigere. GAFFA tegner et portræt af spillestedet Ungdomshuset gennem næsten 25 år.

– Jeg har haft nogle rigtig store oplevelser med Sort Sol. Nogle dage kunne de være fuldstændig kaos, men på andre dage kunne man ikke opleve noget bedre. Jeg husker nogle koncerter, hvor man bogstavelig talt stod en halv meter over jorden og bare hørte den smukkeste kunst.

Ordene tilhører Jesper Binzer fra D-A-D og fortæller historien om et spillested, hvor fokus som oftest ikke var resultatet, men processen. Ud over at være den omtumlede, politiske mediebegivenhed, der bogstaveligt talt med bål og brand har fæstnet sig i de flestes bevidsthed, var Ungdomshuset nemlig et spraglet kultursted og ikke mindst et særdeles aktivt spillested. Musikken fik lov at klinge i lidt mere end 24 år, inden stikket blev endeligt revet ud af nedrivningsmaskinerne i begyndelsen af marts. De sidste toner blev slagsangen "Our House" af Madness.

Huset bliver oprindelig opført i 1897 som Folkets Hus og er den spirende arbejderbevægelses fjerde forsamlingshus i København. Kvindeligt Arbejderforbund bliver stiftet her, og huset har haft besøg af både Lenin og Rosa Luxemburg. I 1956 bliver det nedslidte sted aflastet, da det nye Folkets Hus (i dag Vega) bliver indviet på Vesterbro. I 1960’erne er huset tæt på en nedrivning, da flere supermarkedskæder er interesserede i at benytte grunden. Det blev dengang forhindret af stedets historiske betydning.

31. oktober 1982 beslutter Københavns Kommune at købe bygningen af foreningen Tingluti og overdrage brugsretten til en ikke nærmere defineret gruppe benævnt ”Brugerne af Ungdomshuset”. Efter overtagelsen forbliver arbejderånden nærværende, og Ungdomshuset giver som ingen andre steder i København mindre bemidlede mulighed for til at gå til billige koncerter og købe øl til en tier. Helt op til 2007.

Med til at besætte forskellige steder i København forud for overdragelsen, og med fra Ungdomshusets spæde start er Las Thomsen, der i dag (2007, red.) er promotion-chef på pladeselskabet Universal (i 2017 er Thomsen selvstændig pr-medarbejder i musikbranchen med en stor kundekreds, red.). Han sad i bookinggruppen i Ungdomshuset det første halvandet år af stedets historie:

– Da vi fik huset, var jeg med til at booke musik helt fra starten, altså fra åbningskoncerten den 30. oktober 1982. Til koncerten spillede det gamle punkband City X, Savage Rose, Familieorkestret, Tom McEwan, der lavede et eller andet trommeshow, og Route 66, der var sådan et gammelt rock’n’roll-band. Det var kendetegnet i starten, at vi bookede alle mulige forskellige genrer.

Et udviklingssted
Og viljen til at skabe noget var stor blandt de unge alternative iværksættere. Las Thomsen gætter på, at der har været omkring 1000 koncerter i løbet af husets 24 år. For de involverede – om det så var musikere eller aktive i husets mange arbejdsgrupper – var Ungdomshuset et udviklingssted, hvor man kunne øve sig både på livet og på, hvad man nu engang brændte for, uden indblanding fra bedrevidende autoriteter. Det er Las Thomsen selv et godt eksempel på:

– I den tid vidste jeg ikke helt, hvad jeg ville. Jeg syntes, det var sjovt at booke bands og arrangere koncerter og lave pr. Og når man tænker på, at jeg i dag sidder som promotion-chef på den danske afdeling af verdens største pladeselskab, så er det jo lidt sindssygt. Men det er netop den dér autodidakte måde at leve på, som er kendetegnet for Ungdomshuset på alle måder. Alle, der havde lyst til at gøre et eller andet, kunne gøre, hvad de ville.

Og Ungeren var uden tvivl et godt sted at få en uddannelse for kommende lydmænd, lysfolk og bookere. Mange af de styrende kræfter på steder som Vega eller Rust har netop lært deres håndværk i Ungdomshuset. Og så er der selvfølgelig musikerne. D-A-D, der dengang hed Disneyland After Dark, blev dannet samme år som Ungdomshuset og varmede blandt andet op for legendariske Los Lobos, den kontroversielle super-punkgruppe Lords Of The New Church og flere gange også for Sort Sol (der i 1983 skiftede navn fra Sods). Jesper Binzer er ikke i tvivl om stedets betydning som legeplads – med krav:

– Det havde en stor betydning. Vi pendlede mellem at spille på Saltlageret og i Ungdomshuset, og det var enormt vigtigt at have mindst ét nyt nummer med hver gang. Og det var jo lige netop på et plan, hvor vi selv var, hvor man ikke spillede for penge, men for at udvikle sig. Så det var det en meget fin uddannelse.

Punk med mere
Hvis man er under det indtryk, at scenen i starten af 80’erne mest handlede om revolutionær punk i et dystert Ungdomshus, med regnvåde København som bagtæppe, er billedet en smule mere nuanceret. Binzer husker:

– Det var meget mere postpunk end punk. Det var meget eklektisk, tror jeg, ordet er. Det var folk, der havde en kunstnerisk tilgang til tingene og forsøgte at udvide sanseorganerne, mere end det var grisepunk. Helt sikkert.

Las Thomsen supplerer:
– Alle havde hver sin idé med, hvorfor de var med både i BZ-bevægelsen og i Ungdomshuset. Nogle ville revolutionere verden, nogle ville have et sted at bo, nogle ville have øvelokaler, mens andre gerne ville lave et kulturhus og igen andre ville have et mødested. Så der var mange forskellige mennesker, der var samlet.

90’erne
80’ernes blandede musikalske udbud ændrede sig dog langsomt. Punkbevægelsen døde ud internationalt, men blev holdt i live i Ungdomshuset, der i 90’erne også kom til at danne scene for meget af den hårdere rockmusik. Multikunstner Gordon Inc., der i sin selvbiografiske bog Dødsdromen beskriver sit København i 80’erne, hvor han selv spillede i Ungdomshuset med sit band, Terminator Ted, husker udviklingen således:

– Der var en lang række koncertåbenbaringer, hele vejen op igennem 80’erne. Det var det jo ubetinget det bedste spillested i København. Men i slut-80’erne og start-90’erne begyndte det at trække sig lidt sammen om sig selv, og det blev meget hardcore punk og metal, og dér mistede det ligesom bredden. Men det er mit indtryk, at det de sidste syv år er blødt meget op, og der har været meget mere forskelligartede arrangementer. En ny generation af happy punks er kommet til, og der har også været en del disko-aftener derude. Og punkrocken har jo fået en enorm revival inden for de seneste fem-seks år.

Den u-vurderlige betydning
Om Ungdomshusets betydning for musikken i Danmark på nogen som helst måde kan måles, er nok tvivlsomt. Det er nu heller ikke så væsentligt, ifølge Signe Høirup Wille-Jørgensen fra Speaker Bite Me, også kendt under sit alter ego Jomi Massage. Hun har selv spillet i huset ved flere lejligheder.

– Ungdomshuset er jo et sted, som mange folk har brugt på de stadier af deres liv, hvor alt er oppe og vende. Så resultaterne af Ungdomshuset fra 90’erne, det tror jeg ikke, du kan se endnu. Resultaterne af 80’erne, dem kan du se i kulturlivet i dag, men da det jo netop er et hus for unge, kan vi endnu ikke vide, hvor brugerne fra 90’erne ender.

Under det sidste års (2006, red.) kamp for eller imod Ungdomshusets fortsatte eksistens eksploderede antallet af koncerter, og en lang række kunstnere, der aldrig før havde spillet i eller brugt Ungdomshuset, gav deres støtte. Blandt de mest synlige var Johan Olsen fra Magtens Korridorer. Om, hvad fraværet af Ungdomshuset kommer til at betyde for det danske musikliv, siger han:

– Det har jo selvfølgelig betydning, fordi der ikke er andre steder i København, der spiller så meget alternativ musik, men jeg tror måske alligevel, der er en tendens til, at den slags nok skal opstå. The Rock og Lades Kælder viser jo, at der er brug for noget, der ikke er så pisse mainstream. Så det kan lade sig gøre at genskabe musikmiljøet, hvis faciliteterne er i orden. Det, der bliver svært, er at samle ånden fra Ungdomshuset igen.

Dermed slutter GAFFAs portræt af spillestedet Ungdomshuset. Et portræt, der ligesom Ungeren selv ikke er et facit – og blot en lille bid af en stor og farverig historie. Vi lader hovedpersonen selv få det sidste ord, med dette citat fra husets compilation-album fra 2005:

”Man vil på udgivelsen finde de bands, der blev store. De, som dengang, før de blev de store, måtte håbe på, at der var en scene, de kunne udvikle sig på – den fandt de i Ungdomshuset. De små, upolerede og bevidst antikommercielle bands er der også. De, der udelukkende spillede for glæden, lidt mad og en kasse øl – det fandt de i Ungdomshuset.”

Appendix: Det første forsøg på at vælte Ungdomshuset
Selv om det kun er kort tid siden, Ungdomshuset sank i grus, var stedet faktisk udsat for en lignende trussel i 1983. Det legendariske tyske industrial-rockband Einstürzende Neubauten besøgte huset. De dengang ganske utilpassede tyskere, med karismatiske Blixa Bargeld i front, lod sig i den grad rive med af stemningen og begyndte midt i koncerten at bore i husets bærende elementer med deres store industriværktøj. De endte efter sigende med at bore en del af altanen ned, til tilhørernes store utilfredshed, og bandets glæde.

Nogle år senere vendte Einstürzende Neubauten tilbage til Ungeren og spillede en koncert, Gordon Inc. overværede:

– Det var ret underholdende. Koncerten blev faktisk udsat, fordi Blixa Bargeld var syg. Så dagen efter skumlede folk noget, og mange var mødt op med rygsække med sten og flasker. Men så tog Neubauten jo faktisk røven på alle dem, der fremmødte, ved simpelthen at spille en koncert, der bare lagde Ungdomshuset fuldstændig ned.

I Dødsdromen skriver Gordon Inc.: ”Jeg kan huske, Bargeld står på scenen i det blå lys og synge den sidste, meget stille og uendeligt melankolske Ich Bin das Letzstes Biest am Himmel, og han var ”det sidste bæst på himlen”, og der var stille som under en gudstjeneste imens.”

Appendix 2: Efter nedrivningen og forhandlinger med Københavns borgerrepræsentation under ledelse af daværende overborgmester Ritt Bjerregaard åbnede et nyt Ungdomshus på Dortheavej 61, 2400 København NV i august 2008. Læs mere på Ungdomshusets hjemmeside.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA