Reportage: GAFFA på by:Larm Festival 2017 – Bisse et af højdepunkterne på sidste dag

Reportage: GAFFA på by:Larm Festival 2017 – Bisse et af højdepunkterne på sidste dag

Se masser af billeder fra festivalens sidste dag her

Lørdagen på Nordens største musikbranchefestival starter med noget helt andet end musik: Vinterbadning! Og det foregår helt centralt i Oslo centrum lige over for Operahuset i den iskolde havn. Her er vi internationale delegerede inviteret ned på havnefronten, hvor en række små, nyopførte træbygninger bygget i norsk vikingestil ligger spredt over for hinanden. Omkring tyve spændte musikbranchefolk er mødt op til seancen, der starter med omklædning til badetøj og så ind og op i en kæmpe pyramideformet sauna med panoramavinduer med direkte udsigt til Oslos berømte Operahus. Her sidder vi og bliver godt opvarmet, mens sneen daler ned udenfor, og Jenny Hvals album "Blood Bitch" bliver spillet i højtalerne.

Der bliver serveret isvand og øl, og stemningen er meditativ og helt afslappende. Fire sydende brænedovne sørger for, at temperaturen øverst oppe nærmer sig kogepunktet, og efter et kvarteres tid i den glohede sauna er det tid til at gå udenfor og mærke kulden. Forbipasserende turister griner og ryster på hovedet, da de ser os komme ud iført badetøj og håndklæder parat til at smide os ned i det frysende havnebassin. Som sagt som gjort. Vi springer skrigende ned i vandet, hvor der flyder store isklumper rundt, og temperatuen er på knap to grader.

Forpustede og storgrinende kravler vi op ad en stige fra vandet og går tilbage i saunaen. Her bliver kroppen varmet op igen og det er som om at alt hvad der ligner tømmermænd og festivalstress fuldstændig fortager sig efter sådan en omgang. Sådan går det frem og tilbage mellem havet og saunaen i et par timer og der bliver snakket på kryds og tværs og drukket dagens første festivaløl. En bedre start på dagen er svær at forestille sig!

Den musikalske del af lørdagen starter med norske The Modern Times på Krøsset. Det fem mand store band spiller en solid og habil form for old-school indierock i stil med både Pixies og The Strokes. Materialet er stærkt og fyldt med gode melodier. Bandet har netop udgivet sit tredje album til flotte karakterer i de norske medier, og der er helt og aldeles proppet af begejstrede publikummer på det lille spillested. Alle mand i bandet synger vokalharmonier, og det er altid fedt og skaber en særlig energi, selvom ikke alle synger lige rent. Teksterne er stærkt ironiske og humorstiske og behandler emner om Nintendospil, at give dårlige håndtryk og intet at have tilfælles med sin kedelige kæreste. En solid og fuldfed omgang indierock, der holder hele vejen.

Riot i luften og besat punk-rock
Næste koncert er valgt udelukkende ud fra bandnavnet, der lyder lidt for sjovt til at misse. Det er belgiske Cocaine Piss, og her er der riot i luften fra første hidsige skrig i mikrofonen. Koncerten foregår på byens autonome klub Blå, der i den grad minder om Mayhem eller Ungdomshuset i København. Kvartetten går helt amok på scenen med deres minimale form for noise-punk, der nærmest skærer i ørene. Forsangerinden vrænger sig selv ud med en helt overpitchet stemme, og energien er nærmest manisk. Den legendariske amerikanske producer Steve Albini, som har arbejdet med alt fra Stooges og Pixies til PJ Harvey, Robert Plant og Nirvana, har produceret bandets debutalbum "The Dancer". Især Nirvana-referencen kan høres, da flere af numrene minder en hel del om sangene fra Nirvanas debutalbum "Bleach". Dog mangler bandet nærmest totalt bare en eller anden form for melodi i de spartanske numre. Det hele lyder fuldstændig monotont, og efter få numre begynder man at kede sig lidt til trods for det voldsomme energiniveau på scenen.

Så bliver det langt bedre, da Viagra Boys et par timer senere går på samme scene og åbner for en besat omgang punkrock af den gamle skole. Bandets frontfigur, svensk/amerikanske Sebastian Murphy har levet som hjemløs på gaden i Stockholm og virker i den grad autentisk og af samme støbning som ikoniske punkrockere som Richard Hell, Jeffery Lee Pierce eller tidlige udgaver af Nick Cave og Iggy Pop. Hans blegvide hud er fuldstændig overtegnet med tatoveringer på den herointynde krop, og han går hypnotisk rundt på scenen med ild i øjenene og fråde om munden. Han er den ægte vare, og man tror på teksternes smerte og lidelser. Folk er helt med, og der danses agressiv pogodans oppe foran. "Life is shit / have fun" vræler han, mens han spytter øl ud på publikum.

Sexfikseret KIDD og excentrisk Bisse
Der er i alt 16 danske artister med i festivalens officielle line-up. Og nu skal der tjekkes et par af dem ud, hvor første stop er med KIDD. Meget er sket for ham, siden det eksploderede i 2011 med singlerne "Kysset med Jamel" og "Ik Lavet Penge". KIDD blev en overnight sensation, men fik hurtigt nok og trak offentligt stikket i et live-program på DR med Clement, hvor han nervøst og storsvedende opløste og aflyste KIDD-projektet, som han afskrev som en joke. Det holdt dog ikke længe, og snart var KIDD tilbage igen med singlen "Fetterlein" og masser af koncerter.

Herefter fulgte en pause og sideprojektet Heimdals Sidste Vogter, men nu er han igen tilbage som KIDD. Det ser han i den grad ud til at nyde i stor stil. Han kommer kæk og frejdig springende ind på scenen i sort hættetrøje og med et svedent grin. Han fortæller glad, at han lige har drukket en masse vodka/Red Bull og aldrig har haft det bedre. Hen er helt hypet og spørger, hvem der har lyst til sex i aften, mens han stønner i mikrofonen og slikker sig om læberne. Undervejs beder han publikum om alkohol og får en fadøl rakt op på scenen, som han straks bunder.

Vi får en del nye numre undervejs, og de handler for det meste om pik og patter. "Vi to skal kneppe, til jorden går i stå" går omkvædet i et af numrene, som det lykkes at få hele den grinende sal til at råbe med på. Det er en fest, og KIDD kan sit kram med at underholde og få folk ud på gulvet. Han går uroligt rundt som en løve i et bur og pisker stemningen op og snakker til publikum. Da han fyrer op for de gamle hits, går der fællesskrål i den, og salen koger. Hænder og håndtegn er i luften, da den nye single "KIDD er din far" ruller ud fra scenen. Det lyder i den grad som et nyt hit.

Natten fortsætter nu i en helt anden boldgade med excentriske Bisse ved roret. Med hele seks albumudgivelser på bare to år har Bisse på rekordfart manifesteret sig som tidens nye dansksprogede sangskrivertalent og anmelderdarling. For nylig vandt han hele fem Steppeulv-priser, og roserne er regnet ned over ham især med udgivelsen af albummet "Højlandet" og singlen "Seks hjerter".

Det er med god grund, for det er lang tid siden, at en så original sangskriver og performer, der synger på modersmålet, er set herhjemme. Numrene er blandt de mest ordtunge, man har hørt og nærmest små, kryptiske miniromaner, der er sat musik til. Musikken er flimrende jazzrocket og psykedelisk, og i centrum for det hele står Bisse gennemflamboyant som en anden androgyn glamrockkonge med røde negle og løbestift. Han går helt tæt på publikum, smider trøjen og hopper med et skrig ned fra scenen. Resten af koncerten foregår i bar mave og med et fabulerende og insisterende ordforedrag, som kulminerer i "Seks Hjerter" i en otte minutter lang version.

Tak til by:Larm og Oslo for tre inspirerende festivaldage, hvor det har været muligt at dykke ned i tidens mest spændende nordiske musik med over 200 forskellige artister. Så manger vi bare, at priserne i Norge falder, så man også kan være økonomisk med heroppe uden at komme ruineret tilbage.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA