Stort interview med film- og koncertaktuelle Iggy Pop: – Jeg tror ikke, rockmusikken nogensinde kommer tilbage

Stort interview med film- og koncertaktuelle Iggy Pop: – Jeg tror ikke, rockmusikken nogensinde kommer tilbage

2017 er 50-året for dannelsen af The Stooges i Detroit i USA, og forsanger Iggy Pop giver koncert på Haven Festival på Refshaleøen i København 11.-12. august. Derfor er Jim Jarmuschs 1 timer og 48 minutter lange dokumentarfilm og hyldest til bandet, ”Gimme Danger”, der har dansk premiere 9. marts og blandt andet kan opleves på Music Days i Odense 12. marts perfekt timet. The Stooges, der af mange anses for at være blandt punkrockens grundlæggere, havde bare syv aktive år sammen og gik allerede fra hinanden i 1974 – tilsyneladende primært pga. deres kolossalt store narkomisbrug. De gendannedes i 2003, spillede blandt andet på Roskilde Festival i 2004 og lavede to albums: ”The Weirdness” i 2007 og ”Ready to Die” i 2013.

Det var frontmanden Iggy Pop – med det borgerlige navn James Newell Osterberg Jr. – der opfordrede filminstruktøren Jim Jarmusch til at lave dokumentarfilmen, hvis titel “Gimme Danger” er baseret på en The Stooges-sang fra 1973. Det er ikke første gang, musikeren samarbejder med den anerkendte instruktør. Denne havde nemlig hyret ham til roller i hans film ”Coffee and Cigarettes” og ”Dead Man”, og så er han fan af The Stooges, som han kalder for ”the greatest rock & roll band ever”. Han beskriver selv filmens stil som en ”collage” af videoklip blandt andet samlet fra "old drug dealers, bootleggers and strange followers".

GAFFA har mødt Iggy Pop til en snak om musik, stoffer og livet on the road.

Du opfordrede selv instruktøren Jim Jarmusch til at lave ”Gimme Danger”. Hvorfor lave en dokumentarfilm om The Stooges nu?

De to brødre (Ron og Scott Asheton, red.), der var med til at grundlægge gruppen sammen med mig, er begge døde nu. Derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at bede Jim Jarmusch om at dele sit perspektiv på os som et minde om dem.

I har påvirket så mange kunstnere og bands. Anser du The Stooges for at være en slags Godfather of punk?

– Jeg var til at begynde med flov over den betegnelse. Men så morede jeg mig efterhånden over det. Men nej, det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg kan se, at der måske er en forbindelse i musikkæden for nogle mennesker i forhold til det, jeg deltog i med andre folk i The Stooges, men så er den ligesom ikke længere.

Du er en moden herre nu. Hvad betyder musik for dig og dit liv?

– Det er en form for trøst. Det har været en trøst lige fra begyndelsen. Det begyndte, at jeg var omkring 13 år og spillede i et talentshow i gymnasiet og alle syntes bedre om mig efter det. Og så er det den følelse af at musik er så frigørende, når jeg spiller på mine små trommer. Det var i den grad anderledes fra samfundsfag eller fransk eller andre fag. Det var en trøst, og så blev det til en glæde, efterhånden som man blev lidt bedre til det, og når det handler om noget med glæde, så bliver det straks mere farligt. Så trækker man sig lidt tilbage. Men det er endnu mere en trøst den dag i dag. I dag nyder jeg at gøre det pga. mine færdigheder, og fordi jeg gerne vil gøre et godt stykke arbejde.

Det er 50 år siden, I begyndte The Stooges. Har du nogensinde drømt om at lave noget andet end være musiker?

– Jeg har lavet andet. Jeg har et lille radioprogram med musik. Jeg har medvirket i film, og jeg laver voice over arbejde, og jeg synes vældig godt om det. Jeg skriver også ind imellem et essay for kunstbøger og den slags, når jeg bliver bedt om det. Men jeg befinder mig i et stadie i mit liv, hvor jeg helst bare vil reagere. Så hvis du beder mig om at male dit hus, så skal jeg nok give dig min pris.

Du har haft et nært forhold til David Bowie. Holdt du det forhold vedlige, indtil han døde?

– Vi holdt kontakt op til 90’erne, men i begyndelsen af 90’erne gik vi i hver sin retning. Vi talte stadig høfligt til hinanden, og i 2002 eller 2003 ringede han til mig i Miami, fordi han havde et par idéer. Vi snakkede om vind og vejr, og det var en hyggelig samtale. Men så skete der ikke mere ved det. Det er sidste gang, jeg talte med ham. Jeg er døv som en sten!

Hvordan husker du ham?

– Når jeg personligt tænker på David Bowie, så tænker jeg på ham som en mentor for mig. Han var en form for mentor i mit liv.

Du tager stadig trøjen af og optræder i bar overkrop. Hvordan holder du dig i form?

– Jeg blev sådan set født med denne krop. Senere begyndte jeg på noget, der hedder qi gong for at holde mig i form. Alle har hver deres måde at holde sig i form på, og det er så min – det er næsten ligesom tai chi.

Hvad savner du ved at være on the road fra de gode gamle dage?

– Jeg har været on the road hele året, der er gået. Men jeg har tidligere oplevet den der hyper, super kliché-version af at være på tour – full metal jacket  - fra 1969 til 1974. Der var otte år, hvor jeg ikke havde nogen penge og ingen form for orden, og der var folk, som jagtede mig med en blodig økse. Dengang var jeg hyped up og gik i gulvet og havde ingen penge eller noget andet. Det var ikke sådan ligesom med Kiss, der optrådte i arenaer – der var ingen penge i det. Men det var fedt. Derefter prøvede jeg at omstille mig og blev lidt mere professionel mellem 1976 og 1980. Det var en stor gave, og jeg blev forelsket i Europas hovedstæder. Jeg rejste med bus i fire år og spillede for 50 mennesker i Stockholm, 70 mennesker i København, 50 mennesker i Madrid, og det var på alle de steder, som ingen besøgte – og jeg var bare begejstret. Jeg skulle bare til Rom, hvor Claudius havde levet. Det i sig selv gjorde mig meget begejstret. Og så begyndte det senere at gå bedre for mig. Og det var sjovt. Men jeg var stadig beskidt, flad, fuld af smerte, vanvittig og utiltalende.

Hvad skete der så?

– Jeg blev lidt mere fornuftig rent professionelt og en hårdtarbejdende tourfyr fra 1985 til slutningen af århundredet. Jeg havde 15 år med hårdt hestearbejde, men det passede ikke rigtigt til mig at være så fokuseret. Jeg gjorde det alligevel. Man er i gang fem dage om ugen over hele verden og flyver economy, er udmattet, og ens pladeselskab er hele tiden på nakken af én, så man må gå på kompromis, og MTV forstår ikke det, man laver – og sådan kørte det bare derudad på den måde. Det var virkelig hårdt. Men jeg havde pludselig afdrag på huslån, bankkonti, sygesikring og alt det lort. All that good old shit. Så kom dette århundrede, og så blev det virkelig værdifuldt at komme på tour både med The Stooges og med mit eget materiale. Jeg blev meget dedikeret, og jeg bekymrede mig om at lave et godt fucking show og pjattede ikke bare rundt. Jeg gjorde mig umage med at forberede mig til den time eller to, og det var virkelig vigtigt for mig og meget tilfredsstillende for mig, når det fungerede.

Du har også lavet soundtracks til film. Hvordan er processen anderledes?

– Det er en skæg proces, for man skal jo gerne se filmklip først. Men det er ikke altid, de viser én klip fra filmen, og i det forløb hvor filmen er ved at tage form, så prøver de ofte at få instruktøren til at benytte sig af allerede eksisterende sange. Jeg arbejdede på en større film for nylig, hvor jeg ikke kunne se filmen inden, og de endte med ikke at bruge det, fordi man ikke kan skrive i et vakuum.

Hvad er din favoritsang lavet til film?

– Jeg vil sige ”Repo Man”, som jeg selv har skrevet.

Hvordan ser du musikkens fremtid?

– Jeg tror personligt ikke, at rockmusikken nogensinde kommer tilbage, med mindre der forekommer et verdensomspændende rod, som er værre end det, vi allerede har nu. Så kunne den måske genoplives. Men sådan som det er nu, er det bare for besværligt. Hvis du har valget mellem at starte et band, ville du så bruge din tid på at sidde ved et eller andet apparat og arbejde på digital pop, eller ville du slæbe en stor guitar og en masse amps og finde en garage? Og så kommer politiet, og tre af de fire partnere er på stoffer, og en af dem er narkobetjent og agh! Det er da et dårligt liv, ikke? Og så er der også graviditeter, og man bliver sagsøgt…

Du nævner stoffer. Du har udtalt, at du nu er imod, at man bruger stoffer. Hvad mener du om stoffer i dag?

– Spørger du mig om Trumpville? Om stofferne var bedre dengang eller? Jeg fik nogle syntetiske opiater ved tandlægen, og jeg brød mig ikke om det. Jeg har stadig resten af de Vicodin, som de hed, i flasken. Jeg prøvede dem og fik en extraction men de er farligere, for de er mere subtile. De er en blanding af forskellige ting, som er lavet i et laboratorium, og jeg ville nødigt blive hooked af det lort. Jeg ville faktisk hellere blive hooked på noget Stoffer er stadig blandt os – mere end nogensinde – og det er på grund af farmaceutindustrien, som tænkte: ”hov, vi skal ikke lade de amatører styre hele markedet”. Så de fandt på alle de nye produkter og nogle fik nyt navn – som for eksempel et, der vist nok hedder Lunesta. Der er et, de reklamerer for på tv, som engang hed Quaaludes. Nu er det en lille sommerfugl. Tidligere sagde man: ”jeg tog tre ’ludes og gik i gulvet hen over min pizza”. Så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til det, andet end at det er blevet for meget. Men der vil altid være folk, der leder efter en måde at blive høje eller flygte fra virkeligheden på. Det vil altid være sådan.

Synes du, at det var forkert at legalisere marihuana i Californien?

Jeg er Iggy Pop. Jeg ved ikke, hvordan forskellige folk reagerer på det. Men jeg ved, at hvis jeg røg en joint nu og satte mig ind i min bil, så ville jeg køre ind i en bygning. Så det ville være en dårlig ide. Men er der andre, der benytter sig af det som en del af deres liv? Ja. Skal man give det til en syvårig? Sikkert ikke. Jeg ved ikke så meget om det.

 

Iggy Pop CV

Iggy Pop er en amerikansk sanger og sangskriver, der var forsanger for garagerockbandet The Stooges. Det nu legendariske band blev grundlagt i 1967 i Michigan og bestod af guitaristen Ron Asheton, trommer Scott Asheton og bassisten Dave Alexander. Bandet krediteres ofte for punkens fødsel – og derfor kaldes Iggy Pop ”Godfather of Punk”.

Bandets levetid var kortvarig og resulterede kun i tre album: ”The Stooges” (1969) ”Fun House” (1970) og ”Raw Power” (1973). Bandet blev gendannet i 2003 og brød endeligt op i 2016.

Iggy Pop blev kendt for sin særprægede og vilde sceneoptræden. Han havde – og har stadig – altid bar overkrop, som han ofte havde smurt ind i diverse fødevarer, og han sprang hovedkulds ud til publikum i et såkaldt ”stage dive” og endte i publikums arme. Bandet blev lidt af en koncertsensation pga. Iggy Pops hæmningsløse optræden.

Efter at The Stooges gik fra hinanden i 1974, startede Iggy Pop en solokarriere, hvor han blandt andet samarbejdede med David Bowie. Han har udgivet 18 soloalbum. ”Post-Pop Depression” fra 2016 er det seneste.

Født: 21. april 1947

Fødenavn: James Newell Osterberg Jr

 

”Gimme Danger”

Filmen er et portræt af garagebandet The Stooges og deres musik instrueret af mesterinstruktøren Jim Jarmusch. I filmen fortæller bandet selv om dets begyndelse, opløsning og højdepunkterne i deres musikalske karriere, mens filmen også belyser dets kulturelle og politiske betydning.

Kan ses i danske biografer fra 9. marts, blandt andet på Music Days i Odense 12. marts.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA