Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Artikel / Reportage / Fredag d. 02-11-2007 kl. 17:50

Reportage: Skandalerne udeblev til MTV EMA

Hverken Amy Winehouse eller Pete Doherty gjorde meget væsen af sig til et særdeles stramt show

Af John Fogde

(Billede af Nephew - vinderen i kategorien Årets Bedste Danske Band)

Med de to sidste tilføjelser til den musikalske del af dette års MTV Europe Music Awards kunne man som publikum have håbet, at det ikke kun var showets kvalitet, men også den mere improviserede del af showet, der fik et hak opad.

Men hverken Amy Winehouse eller Pete Doherty gjorde meget andet end at møde op og spille til et show, hvor tyske Tokio Hotel og rumænske Firma stod for det tætteste på skandaler til dette års show.

GAFFA var repræsenteret i Olympiahalle sammen med cirka 6.000 andre gæster, der måtte gennemleve en særdeles styg omgang opvarmning af en lokal showman, hvis job det var at sætte gang i folk. Efterfølgende stod han for at holde dampen oppe hos publikum, hver gang der var reklamepause på tv, hvilket han gjorde med begrænset succes.

Men langt om længe kom showet i gang, og aftenens vært, Snoop Dogg, gjorde sin entré på behørig vis i en åben vogn eskorteret ind af kvinder på motorcykler og med kvinder på bagsædet. Dermed kunne showet begynde, og Snoop kunne præsentere aftenens første livenavn, der også var aftenens højdepunkt.

Det kom i form af sangen ”The Pretender” fremført af Foo Fighters, hvis frontmand og trommeslager senere fungerede som værter i en VIP-bar, der var installeret som en del af den scene, hvor priserne blev overrakt.

Men på den store scene fik de lov til at fyre den af, hvilket de gjorde usandsynligt vel. Scenen var bygget op ikke ulig den scene George Michael havde med til sine danske koncerter, hvor en kæmpe skærm bag kunstnerne gik ned i gulvet, der også var en kæmpe skærm. Foo Fighters fik med simple virkemidler understøttet deres musik, og som en fin hyldest til pladen ”Never Mind The Bollocks”, der kunne fejre 30-års jubilæum i sidste uge, gik bandet over i en version af Sex Pistols-klassikeren ”God Save The Queen”.

Herefter fulgte optrædener med Mika, My Chemical Romance, Avril Lavigne, Nicole Scherzinger med Will.i.am, Tokio Hotel, Babyshambles, Amy Winehouse og New Sounds Of Europe-vinderen Bedwetters, der vekslede fra det helt nedtonede (Babyshambles og Amy Winehouse) over det stortanlagte (My Chemical Romance og Tokio Hotel) til det decideret ekstravagante (Mika).

Alle livenavnene gjorde det glimrende, men det var faktisk tyske Tokio Hotel, der spillede en engelsk version af hittet ”Monsoon”, som folk snakkede mest om efterfølgende. Ikke kun fordi afslutningen af deres optræden inkluderede enorme mængder vand, der væltede ned over dem, mens de spillede live. Men også fordi folk buh'ede dem, da de gik på. Den irriterende opvarmer havde ellers irettesat publikum tidligere, da de buh'ede bandet, da deres navn blev læst op som et af de optrædende bands, men det hjalp ikke.

Forklaringen skulle være, at fans af gruppen til denne type arrangementer buh'er de bands, der ikke er Tokio Hotel, og derfor får de nu samme behandling af fans af andre grupper. Så det var et noget overraskende moment, her på bandets hjemmebane, men det stoppede ikke gruppen for at levere en af aftenens bedste optrædender. De havde tidligere på aftenen vundet Interact-prisen, hvor man virkeligt måtte undre sig over, hvad gruppens frontmand havde tænkt på, da han mødte op med en kæmpe manke og en glitrende dragt, som selv Cher ville have syntes var for langt ude.

Så publikumsreaktionen var her lidt underlig, men dog intet imod det ansigtsudtryk, Snoop stillede op med, da et af medlemmerne fra Firma pludselig trak bukserne ned, efter at rapperen havde spurgt gruppens medlemmer om, hvor begejstrede de var over at være med i New Sounds Of Europe.

Men derudover kørte alting stort set præcis efter planen. De fleste takketaler var dog ret håbløse, og specielt Amy Winehouses underlige opførsel på podiet var bare med til endnu engang at understrege, at hun ikke føler sig særlig veltilpas foran et publikum. Men synge – det kan hun sgu – og det gjorde hun også fortrinligt til dette show.

Men hverken hende eller Pete Doherty var leveringsdygtige i skandaler, og selvom Justice for andet år i træk slog Kanye West i katergorien Best Video, udeblev skandalen også her.

Og det er nok her, det stort anlagte show halter mest. Det hele er så gennemkoreograferet, at spontaniteten nærmest er fuldstændig væk, og dermed mister det en del af charmen. Snoop var sådan set cool nok som vært, men i modsætningen til store amerikanske shows, hvor en komiker får lov til at folde sig ud i en lang åbningssekvens, og derefter kan fyre jokes af her og der, var Snoop nærmest reduceret til blot at sige ”Tag godt imod...”, og selvom han var fokus i en usjov kortfilm med Nicole Scherzinger og dirigerende nogle babes med klassiske instrumenter på scenen, så gjorde han ikke det store indtryk.

Heller ikke Foo Fighters-baren fungerede specielt godt. Dave Grohl præsenterede en tryllekunstner og snakkede lidt med folk som Boris Becker, Michael Stipe og Nelly Furtado, men det var for kunstigt til, at det virkede cool, og det virkede ikke som om, folk hyggede sig.

Men overordnet set var det et ganske vellykket show, hvor specielt opbygningen af scenen, hvor kunstnerne optrådte, imponerede, og inkluderingen af et europæisk navn uden pladekontrakt, der blev udvalgt af seere fra hele Europa, til at afslutte showet, var et sympatisk træk.

MTV EMA 2008 afvikles 6. november 2008 i Liverpool.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

GAFFA Shop

Babyshambles: Oh What A Lovely Tour (DVD+CD)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Babyshambles: Shotters Nation
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Babyshambles: Up The Shambles
Kr. 129,00
Køb på GAFFA Shop
Winehouse, Amy: Amy Amy Amy (Bog)
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Winehouse, Amy: Back to Black - Deluxe Ed.
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Winehouse, Amy: I Told You I Was Trouble
Kr. 189,00
Køb på GAFFA Shop
Winehouse, Amy: Lioness - Hidden Treasures
TILBUD: 149,00 kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Winehouse, Amy: Lioness - Hidden Treasures (2xVinyl)
TILBUD: 219,00 kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Nephew: "N" logo
Kr. 200,00
Køb på GAFFA Shop
Nephew: "N" logo Dame
TILBUD: 200,00 kr. 100,00
Køb på GAFFA Shop
Nephew: Cap
Kr. 150,00
Køb på GAFFA Shop
Nephew: Dame Jakke
Kr. 300,00
Køb på GAFFA Shop
Nephew: Danmark/Denmark
TILBUD: 139,00 kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce