Roskilde-aktuelle Julia Jacklin – Med anker i midttyvernes bekymringer

Roskilde-aktuelle Julia Jacklin – Med anker i midttyvernes bekymringer

Julia Jacklin bliver allerede grebet af angsten for at spilde tiden, da hun som 10-årig sidder plastret til fjernsynet, hvor en dokumentar om popstjernen Britney Spears ruller over skærmen. – Det var i det øjeblik, jeg indså, at man skal begynde tidligt og kæmpe hårdt, hvis man vil satse på musikken. Ikke længe efter begyndte jeg at få klassisk sangundervisning. Jeg sang klassisk i lang tid, men var aldrig særlig draget af det. Jeg synes, det var blakket for følelser og individualitet, forklarer hun, da GAFFA møder hende.

Det var først år senere, at hun sporede sig ind på den lyd, hun havde ledt efter. Det begyndte med en tur under varmere himmelstrøg, hvor hun sammen med en veninde begyndte at spille musik. Da de vendte tilbage, dannede de et orkester, hvor sangerinden lærte de færdigheder, der senere bevirkede, at hun i dag sidder med debutalbummet Don't Let The Kids Win i hånden. – Det lærte mig alt. At spille guitar, at optræde og ikke mindst at håndtere vanskelighederne i et orkester, hvor stridigheder hurtigt kan føre musikken ud på et skråplan.

 

Lydens fodspor i sneen

Debutalbummet bliver indspillet med produceren Ben Edwards i hans studie i New Zealand. Udenfor daler sneen ned, åndedrag efterlader sig hvide dampe i luften, og sneklædte bjerge omringer det lille hus. – Det var fantastiske omgivelser. Samtidig var kulden så bidende, at vi blev indenfor i en måned for at indspille albummet. For det meste af tiden var det kun os to, så det var en meget intim oplevelse.

Jacklin trådte et stort skridt væk fra det klassiske, gravede sin egen lyd frem af snedønningerne og er endt med en lyd, der bygger på ærlige udsagn og håndgribelighed. – Den handler om at være ung og de bekymringer, man har i sit liv. Frygten for at ikke at kunne gribe sine drømme, fylder meget i mine sange, men forhåbentlig planter de håb og ikke frustration. Jeg har forsøgt at skrive sange på en måde, der er håndgribelig for alle og forhåbentlig ikke er for narcissistisk eller indadvendt. Det er ikke min intention.

 

Den gode historiefortælling

Evnen til at formidle skarpe historiefortællinger og forhåbninger føler sangerinden, at hun har fundet i folkemusikken, der kredser om fortællingen. – Det er tilgængeligt for alle. Det handler ikke om at have stor virtuositet, men i stedet en evne til at formidle historier, der kan forplante sig i lytternes egne liv. Jeg føler, at jeg har skabt en lyd, der har anker i nutiden og som ligger i kløften mellem den traditionelle folkmusik og indierock. Jeg ønsker ikke at være tilbageskuende, men i stedet ramme en tone mellem melankolien og humoren, der efterlader lytteren grædende, men smilende, forklarer hun med et glimt i øjet og fortsætter: ­– Jeg er ikke panderynkende seriøs, så jeg ville føle, at jeg forrådte mig selv, hvis jeg ikke sang sange, der havde en portion humor i sig.

 

Hvem? 25-årige Julia Jacklin, der i 2016 udgav debutalbummet Don't Let The Kids Win

Hvad? – Det er singer-songwritermusik med et skævt folk og indierock. Det har udsigtspunkt i mit eget liv, er nærværende og teksttungt.

Hvor? – Jeg er vokset op i australske Blue Mountains, der har fået sit navn af de mange eukalyptustræer, der kaster et blåligt skær over dalen. Det er en lille, kedelig by, så jeg flyttede allerede til Sydney som 18-årig og bor der stadig.

Varm op med musikvideoen til titelnummeret fra Don't Let The Kids Win:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA