The Floor Is Made Of Lavas turnedagbog kapitel 8

Den dansable rocktrio er på tur i Tyskland og skriver hjem fra landevejen

The Floor Is Made Of Lavas turnedagbog kapitel 8 Berlin (23-11-2007)

Alle er godt smadrede efter en nat i Hamborgs berusende og varme skød. Da klokken er et, har vi dog fået pakket bussen og er på vej mod Nordstrøms yndlingsby. Vi skal spille på en clåb, der hedder Magnet, og stort set alle steder, vi hidtil har været på touren, har folk nikket og skamrost stedet. Derfor har dette job også været et af dem, vi har ventet på.

Køreturen er kortere end normalt. Efter ca. tre timer med GPS-Vanessas fløjlsbløde stemme i ørerne, kunne vi således byde os selv velkommen til Berlin, og aftenens spillested. Med en kapacitet på omkring de 500 er Magnet det største gig på touren. Vi skulle spille midterst i rækken af tre bands, og havde en starttid klokken halv tolv. Men da et af navnene aflyste, fik vi den bedste tid klokken halv et, mens nogle amerikanske collegerockere på 30-40 år fik vores tidligere tid.

Efter lydprøven tog vi hjem til Maria – en pige, der stillede sit gulv til rådighed for os natten over. Her nåede vi et bad og lidt afslapning, før vi vendte tilbage mod Magnet. Efter noget thaimad fik vi besøg backstage af nogle unge mennesker, der var taget hele vejen fra Danmark for at se os, kraftedeme. Dæleme godt med lidt support hjemmefra!

Det var da også ovenstående flok, der gjorde denne aften ekstra sjov. Vi spillede foran 200-300 glade berlinere, men det var de forreste 15 danskere, der styrede salen, og endda smittede en del af de lokale, så de dansede en dans, der ikke er set vildere siden the one and only böse Jan i Stuttgart. Det var simpelthen feee.

Bagefter stod den på oprydning. Og så en lille øl. Og så en lille jägermeister. Og endnu en øl. Og lidt mere. Og mere endnu. Og en til. Og eeeeen til. Og hovsa – så var vi fulde.

I de to lokaler, der dannede rammen om Magnet, spillede nu hver sin version af lorte-dj. I koncertlokalet var der uendelig emo, mens der i det andet var to mænd på 40, der lod, som om de var 20. Det slog os dog ikke ud, og vi festede ufortrødent videre. Ved femtiden røg to af drengene dog ud i tourbussengene, mens tre andre tog en taxa. Taxachaufføren kendte nogle spændende steder, og dér kørte han trioen hen. Det første var dog lukket, så han kørte os et andet sted hen. Lige pludselig fandt de tre knøse sig selv på det, man engang kaldte et bordel/horehus/virkelig dårlig stripklub. Deres 50 Cent-cd hakkede, og pigerne var ikke så pæne.

Men strippe dårligt - dét kunne de, og dét gjorde de. Endda så godt, at drengene blev indtil kl. 8 om morgenen – hvilket vist siger en del om d'herrers branderter. Da de endelig kom hjem kl. halv 9, fandt de Marie uden for døren – siddende sovende i sin opgang. Ups.

Alle fire blev lukket ind af nøgleholderen fra Lava-crewet, og her faldt de i en salig trance, også kaldet søvn.

Tre en halv time senere skulle der dog hentes bandmedlemmer i tourbus og læsses gear, så det var en kort fornøjelse med det søvn dér. Fuldstændig gennemsmadrede tog vi dog plads i bussen mod vores allersidste job på denne tour – en søndagskoncert i Greifswald.

Mere nyt snarest...

The Lava Is Made Of Floor

P.S. Vores album er årets bedste julegaveidé, og din lillesøster siger. at hun kan lide det. Og hvis der er nogen, der ved, at man ikke skuffer din lillesøster, så er det os!

TFIMOL på MySpace