Nikolaj Nørlund: – Hvis du har kysset en pige én gang og kan lide det, så vil du gerne have mere

Nikolaj Nørlund: – Hvis du har kysset en pige én gang og kan lide det, så vil du gerne have mere

Sanger, sangskriver, musiker og producer Nikolaj Nørlund er aktuel med sit niende album i eget navn, Skamskudte fugle, der ligesom forgængeren ViLLA fra 2016 er indspillet med symfoniorkesteret Copenhagen Phil. Konstellationen uropfører det nye album i Konservatoriets Koncertsal i København 3. februar.

Vi har stillet Nørlund en stribe spørgsmål om det nye album.

Hvorfor har du valgt at lave endnu et album med symfoniorkester?

– Jeg kunne simpelthen ikke lade være. Da vi havde uropført ViLLA i februar 2016, var fornemmelsen både hos mig og Adi Zukanovic (arrangør og pianist, red.), at vi havde lært så meget og gerne ville prøve at udnytte af de erfaringer, at der stadig var så meget, vi ikke havde prøvet.

Hvis du har kysset en pige én gang og kan lide det, så vil du gerne have mere, ikke sandt? Så stikker man ikke bare af. Jeg synes, det her match mellem orkesterklangen, arrangementerne, syntherne, Maria Laurette Friis (duetpartner og korsanger, red.), mine sange og min stemme giver virkelig meget mening. Vi bruger jo ikke bare orkesteret som flødeskum, hos er det selve hovedretten, og så er jeg måske rødvinen. Det er der, historierne er.

Der er ingen tvivl om, at det havde været en nemmere løsning for mig at lave et rock-album, for publikum er mere konservativt, end man umiddelbart skulle tro – undskyld! – men til gengæld tror jeg også at mit publikum sætter pris min stædighed, for den er forudsætningen for det hele.

Det nye album kommer kun halvandet år efter forgængeren, hvilket er din korteste albumpause, siden Tid og sted udkom i 2009. Er du særligt inspireret for tiden?

Jeg syntes, at hvis jeg skulle lave et album mere med Copenhagen Phil, så skulle det være nu. Jeg kunne ikke se mig gøre det om fem år. Der vil jeg være et andet sted. Og jeg syntes også, jeg skyldte ViLLA at få en bror eller søster. Ellers kan det være ensomt.

LÆS OGSÅ: Med sans for drama og den europæiske romantik (anmeldelse af Skamskudte fugle)

Artiklen fortsætter under videoen

Nikolaj Nørlund m Copenhagen Phil: Tolv buketter from Nikolaj nørlund on Vimeo.

Man må ofre noget, når man går ind i et forhold 

Nikolaj Nørlund har udtalt, at han i det nye album med Copenhagen Phil gerne vil "rendyrke de elementer, vi syntes var de vigtigste. På den måde syntes vi, det blev "farligere" og i bund og grund mere relevant." Hvad mener han er de vigtigste elementer i sit samarbejde med Copenhagen Phil?

– Vi har arbejdet meget med formerne og er endt med nogle relativt lange strukturer, 5-6 minutter, som giver den ro, som skal til. Og så er der noget så simpelt, som at vi 75% af tiden ikke har en rytmegruppe på. Altså, der er ikke nogen, der giver dig tempoet andre end orkesteret og vokalen. Der er en udfordring for sangeren, men jeg synes også, det er meget anderledes og befriende som lytter. Det lægger fokus et andet sted, i stedet for at du nikker med på fjerdedelene, så synger du med på temaerne. Det er sådan, klassisk musik fungerer. Det er det, vi mener med, at det bliver "farligt", fordi vi fjerner et af de grundelementer, vi har med fra den rytmiske musik, og "relevant" fordi nogle gange må man ofre noget, når man går ind i et forhold. Du kan ikke tage ALLE dine gamle møbler med.

Du bruger udtrykket "Nordisk croon". Hvad er det særligt nordiske ved albummet?

– Jeg synes, der er en nordisk tone over projektet, som man ikke uden videre kan reducere til kun dansk. Når man så kombinerer det med min vokal, som i hvert fald ikke er klassisk skolet, voila!, så ender vi med Nordisk croon.

Maria Laurette Friis er en markant vokalist på albummet, både som korsanger og i flere duetter. Hvorfor bruger du lige præcis hende, hvad er hendes særlige kvaliteter?

– Jeg har altid været rigtig glad for Marias stemme, hun er også med på På Danske Læber og ikke mindst Andersen Drømme, "Dæmonen", legendarisk track! Jeg var ude en efter en ret markant stemme, fordi jeg gerne ville have, at hun skulle tage leaden sine steder. Det giver en anden forståelse af sangene og synsvinkel, når det pludselig er en anden stemme, der synger for, i princippet kunne hun have sunget hele pladen, det sådan sangene er skrevet. Jeg ringer så til hende, og så siger hun "men Nikolaj, jeg er jo holdt op med at synge. Jeg hjælper stofmisbrugere og prostituerede på Vesterbro", men det lykkedes at få hende overtalt til at stille op. Det er jeg rigtig glad for.

Kunne lave ti album med Copenhagen Phil

Et af numrene hedder "Vores europæiske kærlighed". Skal man lægge noget politisk i den tekst, her et år efter Brexit, eller er det at overfortolke?

– Det står frit for at fortolke. Dansk, nordisk, europæisk, det er jo alt sammen en del af vores erkendelse. Jeg syntes, det var spændende at få bragt Europa i spil som en setting, som et element i en sang. Så må vi jo se, hvordan folk reagerer på det.

Hvordan har du skrevet sangene på albummet, kommer tekst eller melodi først? Eller kommer de samtidig?

– Som oftest samtidigt. Det er så ikke en færdig tekst, men der er næsten altid noget fra det oprindelige anslag, som overlever. De fleste af de her sange har jeg skrevet på piano.

På "Forrest i skibet" synger du versene på en meget reciterende måde. Bliver dit næste udspil et spoken word-album?

– Det er der ikke umiddelbart nogen planer om.

gallery_large

Nu har du ikke lavet coveret, men kan du sige noget om det lidt særegne coverfoto?

– Det er Christian Friedländer, som har taget det. Han er egentlig scenograf og laver alt muligt teater, opera over hele Europa. Det er også ham og Dicki, The Tower Prophets, som har lavet videoen til "Tolv buketter" (se ovenfor, red.). Jeg synes, det er et sindssygt flot foto, som supplerer titlen godt.

Kan vi også forvente et tredje album med Copenhagen Phil, eller skal du prøve noget andet næste gang?

Jeg kunne lave ti album med Copenhagen Phil uden at være færdig. Men hvad jeg skal næste gang, ved jeg ikke. I første omgang glæder jeg mig til uropførelsen i Radiohuset med Copenhagen Phil 3. februar, og så håber jeg vi kan få lov at spille med orkester ved nogle flere lejligheder hen over næste år.

Man skal bidrage med det, man kan i stedet for at klynke

Nikolaj Nørlund er ud over at være kendt som sanger, sangskriver, musiker og producer også ejer og leder af pladeselskabet Auditorium, som gennem årene har udgivet en stribe markante danske kunstnere, yngre som ældre, fra Superjeg med en ung Peter Sommer i front over I Got You On Tape med Jacob Bellens til veteranen Niels Skousen. Siden Ulige Numres debut-ep i 2011 og Maskinvåds første album i 2012 har Auditorium dog ikke præsenteret danske debutanter, men Nørlund er ikke holdt op med at lede efter nye talenter, siger han. 

– Nej, egentlig ikke. Det rigtig match er bare ikke dukket op. Det sker lige pludselig. 

Du havde sidste år en forholdsvis kort karriere som musikanmelder i Weekendavisen. Hvordan kom du i gang med det?

– Jeg er uddannet journalist fra Aarhus og aktiv nyhedsjunkie. Jeg elsker at skrive og gør det stadig, når det passer. Jeg skriver for eksempelvis om den nye Bowie-boks i Weekendavisen i denne uge.

Du har mildt sagt stor erfaring med musikbranchen i mange funktioner. Hvordan har du oplevet de senere års udvikling med større fokus på streams og enkeltnumre end hele albums, det er jo ikke ligefrem den retning, din egen musik går i? Er det sværere at være den professionelle musiker Nikolaj Nørlund i 2017, end det var i 1997?

– Hehe. Jeg læste lige, at streaming har slået den lange intro ihjel. De er i gennemsnit fire gange kortere i dag, end de var for 30 år siden. Det lever vi ikke rigtigt op til på den nye plade.
Det er anderledes i 2017 i hvert fald, men det ville også være uhyggeligt, hvis det ikke var. Jeg synes, man skal lave de ting, som giver mening for en, påvirke det, man kan, prøve at bidrage i stedet for at klynke.

Og i lyset herfra: Hvilket råd vil du give til unge musikere i teenagealderen og 20'erne, som vil prøve at slå igennem i dag?

– Den er svær. Ring hjem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA