Sort Sol fylder 40 – her er deres historie, fortalt med egne ord, del 1 af 2

Sort Sol fylder 40 – her er deres historie, fortalt med egne ord, del 1 af 2

I dag er det 40 år siden, Sort Sol gav deres første koncert, dengang under navnet Sods. I den forbindelse fortæller vi hele deres historie med hjælp fra de tre nuværende medlemmer, sanger Steen Jørgensen, guitarist Lars Top-Galia og trommeslager Tomas Ortved. Deres udtalelser har tidligere været bragt i forskellige artikler på GAFFA.dk, men er samlet til denne lejlighed.

1977: Danmarks første punkband

Sods, som er Sort Sols navn de første år, bliver dannet i august 1977 af Steen Jørgensen (sang, 18 år), Peter Schneidermann, senere kendt som Peter Peter (guitar, 17 år), Knud Odde Sørensen (bas, 22) og Thomas Ortved Larsen (trommer, 18).

Inspirationskilderne er primært den engelske punkbølge, der for alvor kom til Danmark måneden før med de to Sex Pistols-koncerter på Daddy’s Dancehall i København 13. og 14. juli. De fire har dels mødt hinanden ved disse koncerter, dels i pladeforretningen Super Love. Gruppen er også inspireret af amerikanske punk- og garagerocknavne som Suicide, Ramones og Television. Danmarks formodentlig første punkband er født.

Sods koncertdebuterer til en fællestime om punk på Rødovre Statsskole 24. november kl. 11:45 efter at have øvet i alt tre gange og spiller fire numre på i alt et kvarter. To af numrene, "Police" og "RAF" kommer med på Sods’ debutalbum, der udgives knap halvandet år senere.

1978: Varmer op for Iggy Pop – mod bestikkelse

Sods spiller flere koncerter, hvor de dog under opvarmning for Kim Larsens band Starfuckers på Christianshavn må opleve den tort, at utilfredse blandt publikum afbryder strømmen.

Til gengæld lykkes det dem at få lov til at varme op for Iggy Pop i Det Ny Teater 29. maj – Sods’ første større koncert, for over 1000 mennesker. Gruppen har mødt Iggy Pop på gaden dagen før og har foreslået sig, men måtte dog bestikke hans stab med 500 kr. for at få lov til det. Sods spiller også flere koncerter på spillestedet Rockmaskinen på Christiania, hvor en af deres største fans er til stede, den 14-årige Lars Top Jensen. Denne bliver syv år senere medlem af gruppen.

Sods går i juni for første gang i studiet og indspiller sangen "Copenhagen", der bliver hørt af Poul Bruun, producer og direktør for det nystartede pladeselskab Medley. Dét nummer - sammen med overværelsen af bandets første koncert i Saltlageret i København i oktober - får ham til at tegne kontrakt med gruppen, og med Bruun som producer går de i studiet for at indspille deres første album, der kommer året efter.

Den 10. november deltager Sods sammen med syv andre danske undergrundsbands i festivalen "Pære Punk" i Århus og indspiller de fire numre, de har bidraget med, til den studie-lp, der året efter kommer med de deltagende gruppers bidrag, også under titlen "Pære Punk".

1979: Minutes to Go

I februar 1979 udkommer Sods’ debut-lp "Minutes To Go". Albummet varer kun 26 minutter, men byder til gengæld på særdeles energifyldt musik. Stilen er hurtig, upoleret og støjende punkrock med en monotont messende Steen Jørgensen i forgrunden, og foruden Sods’ egne otte sange - hvoraf adskillige kun varer 1-2 minutter - indeholder pladen en coverversion af Suicides "Ghost Rider", et nummer, Sods har beholdt på live-repertoiret lige siden, og som de iøvrigt genindspiller i en 25 minutters version på cd-singlen "Nights In White Satin" i 2000.

Pladeomslaget med det karakteristiske, meget punktypiske Sods-logo er i øvrigt lavet af Peder Bundgaard, der tidligere var blevet kendt for sine Gasolin’-covere. Titlen er i øvrigt et citat fra den amerikanske kultforfatter William Burroughs (1914-1997, kendt for bl.a. "Naked Lunch" og "Junkie"), som Sods er inspireret af, og som de senere kommer til at møde flere gange. I maj udkommer nummeret "Television" fra albummet på single med et non-album-track, "Military Madness" på B-siden.

Albummet får en temmelig dårlig modtagelse af de danske anmeldere, der overvejende er negativt stemt over for den nye punkbølge. Steen Jørgensen sagde i 2002 til GAFFA:

- Der var mange fra 68-generationen, der håbede, at punkbølgen bare var en døgnflue, og det ville vi nok også have været, hvis vi havde fortsat stilen fra den første plade, men allerede da den udkom, var vi på vej et andet sted hen.

Albummet udkommer dog i England i september, på selskabet Step Forward Records. Gruppen laver samme år musik til Erling Schrøders teaterstykke "Mellem Os Sagt" på Gladsaxe Teater.

Guitaristen Per Due bliver en kort overgang medlem af gruppen, som han indspiller tre numre med, hvoraf det ene, "Misguided", kommer med på gruppens næste lp året efter. De to andre, "Number One" og "Breathtaking Effects", får offentligheden først at høre næsten 20 år senere, da de dukker op som bonusnumre på cd-genudgivelsen af "Minutes To Go" i 1997.

Sods medvirker i øvrigt ved den stort anlagte punkkoncert "Concert Of The Moment" om efteråret i Saltlageret, og medvirker med to numre, "Suicide" og "She Feels Anger", på den tredobbelte live-lp herfra, som udkommer november året efter.

1980: Under en sort sol

Sods udvikler sig kraftigt på et år. Deres andet album, "Under En Sort Sol" - titlen er det eneste dansksprogede element på pladen - udkommer i juni. Numrene er længere, langsommere og mere dystre end på debuten, og musikken er nu mere inspireret af engelske postpunk-bands som Joy Division og amerikanske Pere Ubu og Television end af Sex Pistols.

Coveret - hvor navnet Sods i øvrigt overhovedet ikke figurerer - er som på debuten lavet af Peder Bundgaard, og på albummet medvirker bl.a. Lars H.U.G., på daværende tidspunkt sanger i Kliché, på den otte minutter lange afslutning "Eveningsong", hvor han både spiller guitar og synger leadvokal. Teksten til sangen "Marble Station" er inspireret af et digt af Søren Ulrik Thomsen, der senere bliver en af landets mest anerkendte lyrikere. Sanger Steen Jørgensen fortalte i 2002 til GAFFA:

- Vi kendte Søren fra før, han fik sin første digtsamling, den legendariske "City Slang" (som Lars H.U.G. senere satte musik til, red.) ud, og kunne godt lide hans ting. Vi tog et digt på dansk og lavede en engelsk bearbejdning af det. Det københavnske kunstnermiljø var ikke så stort, så alle, der lavede noget, som ikke lige var snorlige, fandt sammen. Nogle var hardcore-punks, nogle var digtere, nogle var malere, teaterfolk, sågar avantgarde-jazzmusikere.

"Under En Sort Sol" får bedre anmeldelser end debuten uden ligefrem at blive en kritikersucces. I slutningen af året bliver saxofonisten T.S. Høeg medlem af Sods, der de næste par år eksperimenterer med en række løst tilknyttede medlemmer og ofte improviserede koncerter inspireret af freeform-jazz.

Trommeslager Tomas Ortved eksperimenterer også, da han sammen med Per Tuno Jacobsen danner duoen Cyklon Anti Cyklon, der de følgende år udgiver flere plader på små selskaber.

1981: I band med D-A-D-Stig

Guitarist Lars Top-Galia kom først med i Sort Sol i 1985, men spillede inden da under navnet Lars Top Jensen i bandet ADS, der var et stort navn på den københavnske punkscene i begyndelsen af 1980’erne. De øvrige medlemmer var bassisten Stig Pedersen, der senere blev Danmarksberømt som medlem af D-A-D, og sangeren Michael "Funder" Thorlasius, mens trommerne blev håndteret af Lars’ bror, Peter Top Jensen.

Lars Top-Galia fortalte i 2002 til GAFFA: - Vi havde et pænt publikum i Norge og Sverige og spillede en del dér. Vi kørte også en ret hård fashion-stil. Der var ikke så mange bands, der var helt oppe i den klasse, når det gjaldt udseende. Musikalsk var der dog en del, der var lige så gode som os, og også nogen, der var bedre.

- Noget af det musik, vi lavede, var faktisk ikke så dårligt, fortæller Lars. - Vi var meget ambitiøse, og det var meget kompliceret, det vi lavede til sidst. Det eksisterer dog ikke mere, det materiale. Vi var i gang med at lave et album, men der skete det utrolige, at et andet band, der brugte studiet, løb tør for bånd, og så slettede de vores indspilninger. Så ond kan skæbnen være. Det var en sen udgave af Buki Yamaz i øvrigt (70’er-latin-funk-band med bl.a. Mikkel Nordsø og Kasper Winding, red.).

I 1981 har Lars i øvrigt en birolle i Brita Wielopolskas socialrealistiske ungdomsfilm "Har Du Set Alice?"

Første gang, Sort Sol bruger dette navn om sig selv, er, da sangen "Marble Station" fra deres album "Under En Sort Sol" fra 1980 udkommer på en single (med et andet nummer fra "Under En Sort Sol", "Misguided", som B-side) kun udsendt i England af det nystartede selskab 4AD. Et selskab, som senere bliver et af 80’ernes toneangivende engelske indie-labels med navne som Cocteau Twins, Dead Can Dance og Pixies i stalden.

I marts 1981 spiller Sods før første gang uden for landets grænaer, nemlig ved festivalen Aggressive Rock Konzerte i BZ-klubben SO 36 i Vest-Berlin. Festivalen lever op til sit navn, da Sods efter 20 minutter må forlade scenen, fordi vrede tilskuere kaster øldåser efter dem.

I oktober opfører Sods endvidere sammen med Billedstofteateret forestillingen Zoner på Glyptoteket i København og måneden efter på Accademia de Danimarca i Rom.

1982: USA-turné og sideprojekter

Sods spiller igen i udlandet, nemlig seks koncerter i Holland i januar. I marts spiller de herhjemme til festivalen Nosferatu Festival, arrangeret af bl.a. det senere medlem Lars Top Jensen, og medvirker på den følgende pladeudgivelse i september med nummeret "7000 SR".

I efteråret spiller Sods under navnet Sort Sol i USA i forbindelse med kulturfremstødet Scandinavia Today, et arrangement, de først er kommet med til efter selv at have henvendt sig til komitéen bag fremstødet adskillige gange. Gruppen må også selv booke sig hos spillestederne i USA. Under turnéen møder de amerikaneren Chris Butler, som de overtaler til at producere deres næste album.

I løbet af året når de fire Sods-medlemmer også at være aktive i andre sammenhænge. Således begynder bassist Knud Odde at udfolde sine maletalenter sammen med bl.a. Lars Ravn, mens Steen Jørgensen de næste par år også synger og spiller kornet i den eksperimenterende gruppe Grønvirke. Tomas Ortved spiller trommer i Tina Talks og de følgende år desuden med en række andre bands, live og i studiet.

1983: Dagger & Guitar

I 1983 udkommer Sort Sols tredje album, "Dagger & Guitar", det første under Sort Sol-navnet, hvor gruppen tidligere kaldte sig Sods. Albummet er mere melodisk og varieret, sine steder næsten poppet og mindre støjende end de to første.

- "Dagger & Guitar" kom lidt bredere ud end de to første plader. Vi fik dog at vide af pladeselskabet, at: "Så længe I ikke synger dansk, kan den ikke sælge mere end 25.000 eksemplarer". Den slags har unægtelig ændret sig siden, konstaterede forsanger Steen Jørgensen til GAFFA i 2002.

Den rene pop er "Dagger & Guitar" dog ikke, bl.a. pga. tilstedeværelsen af den amerikanske sangerinde Lydia Lunch, der både synger duet med Steen Jørgensen på "Boy-Girl" og alene, med primalskrigslignende vokal, synger sin egen tekst på den otte minutter lange afslutning "As She Weeps".

Steen: - Vi var inspireret af de bands, hun var involveret i - New Yorks punk-scene, no wave-scenen. Det var vores producer Chris Butler, der formidlede kontakten til hende. Hun var tilfældigvis i Norge på det tidspunkt, så det var jo meget heldigt. Lydia var et friskt pust på scenen. Hendes udtryk er helt ekstremt. Det er en stil, man enten kan lide eller ikke.

Trommeslager Tomas Ortved: - Vi var kommet i kontakt med Chris Butler, fordi han havde anmeldt vores forrige plade "Under En Sort Sol" i MM (hedengangent dansk musikblad, red.), hvor han siger, at den var elendigt indspillet og produceret, og det kunne han gøre meget bedre. Så fik vi fat i ham, da vi var i USA, og sagde: "Så gør det!" Den tog han så op, og han kom herover - og den blev også bedre, men også noget helt andet. Det er jo meget mere end studieplade end den forrige.

Albummet udkommer i november, og sommeren inden har gruppen, her dog under navnet Sods, givet sin første koncert på Roskilde Festival, hvortil de ofte er vendt tilbage. 29. oktober optræder de endvidere i Saltlageret sammen med den amerikanske kultforfatter William S. Burroughs (1914-97, kendt for bl.a. "Naked Lunch" og "Junkie") på oplæsning.

1984: Lars VIL være med

1984 er året, hvor Sort Sol for sidste gang optræder under navnet Sods, nemlig i maj på livealbummet "Complication - A Danish Compilation" med en optagelse af Suicides "Ghost Rider", der var at finde i studieversionen på debutalbummet "Minutes To Go".

Samme måned forsøger Lars Top Jensen at blive medlem af gruppen ved at opsøge Knud Odde og plage ham. Odde afslår.

Et bevis på, at Sort Sol efterhånden er ved at komme op af undergrunden ses i det faktum, at DR-TV i november laver et længere portræt af dem under titlen "Omkring En Sort Sol".

1985: Kenny Rogers-fortolkning – og ny guitarist

Sort Sol overrasker i efteråret ved at udsende ep’en Sort Sol med fire coverversioner, "four attemps in the grand pop genre", som der står på coveret. Sangene er "Ruby, Don’t Take Your Love To Town", "I Heard A Forest Praying", "El Toro" og "The Sun Ain’t Gonna Shine Anymore", alle indspillet af flere forskellige kunstnere, men mest kendt i udgaver med hhv. Kenny Rogers’ fra 1969, Johnny Mathis fra 1958, Elvis Presley fra 1963 og The Walker Brothers fra 1966. Førstnævnte bliver bandets første rigtige hit og har den tidligere Voxpop-sangerinde Elisabeth Gjerluff Nielsen på kor, og på ep’en crooner Steen Jørgensen mere end tidligere.

Kort før udsendelsen af ep’en lykkes det omsider Lars Top Jensen, der nu kalder sig Lars Top-Galia, at få en fod inden for hos Sort Sol, da gruppen selv kontakter ham for at få en ekstra guitarist til en koncert i Saltlageret. Top-Galia gør så god en figur, at han også får lov til at spille med gruppen ved den stort anlagte støttekoncert Rock For Afrika i Idrætsparken i september - Danmarks svar på Live Aid. Her spiller de "Ruby..." og "Ghost Rider".

Top-Galia bliver fuldgyldigt medlem af gruppen, og følger også med, da den i slutningen af året tager på turné i Holland med den svenske garagerockgruppe Leather Nun.

1986: Studiearbejde og filmrolle

Det meste af året med indspilningerne til gruppens næste album, der bliver produceret af svenske Ulf Lundquist, også kendt som "4-Eyed Thomas".

Forsanger Steen Jørgensen får dog tid til at spille en birolle i filmen "Et Skud Fra Hjertet", instrueret af Kristian Levring, der senere bliver kendt som en af de fire dogmebrødre.

1987: Everything That Rises Must Converge

Fire år efter deres sidste album, “Dagger And Guitar”, udsender Sort Sol i 1987 en ny lp, “Everything That Rises Must Converge”. Albummet byder på både hård og melodisk guitarrock og er produceret af svenske 4-Eyed Thomas. “Everything That Rises Must Converge” er det første, hvor guitaristen Peter Peter suppleres af Lars Top-Galia, der trådte ind i gruppen i 1985, og deres guitararbejde er sammen med Steen Jørgensens stadig mere croonende sang med til at gøre pladen til noget specielt.

Det indeholder syv nye Sort Sol-kompositioner og tre coverversioner, hhv. Bobby Gentrys pophymne “Ode To Billie Joe” fra 1967, syrerockgruppen 13the Floor Elevators’ “Fire Engine” fra 1966 og Elvis Presleys “Marguerita” fra 1963-filmen “Fun In Acapulco" - alle personligt fortolket i garagerockende udgaver. Sidstnævnte kommer også med på den danske Elvis-hyldestplade “Burning Love”, der kommer i 1997 i forbindelse med 20-året for legendens død.

Af Sort Sols egne numre gør bl.a. “A Knife For The Ladies” sig bemærket. Sangen har den tidligere VoxPop-sangerinde Elisabeth Gjerluff Nielsen, der på dette tidspunkt har udgivet to soloplader, på backing-vokal, og det ligger flere uger på førstepladsen på DR’s lytterhitliste “Det Elektriske Barometer”, der på dette tidspunkt er en del af programmet “P4 i P1”. “Everything...” indeholder også “Abyss Revisited”, en nyindspilning af “Abyss” fra “Dagger And Guitar” – nu med endnu mere guitar. Albummet får gode anmeldelser både herhjemme og i store dele af Europa.

Om albummet sagde guitarist Lars Top-Galia i 2002 til GAFFA:

- Der var lidt et dødvande i de år, hvor der skulle ske noget, og så kom de første samplere, som vi også begyndte at bruge fra og med Flow My Firetear, selv om man ikke rigtig kan høre det. Men med Everything That Rises Must Converge var det vores mål at lave dén garagerockplade, der manglede i Norden, ja ligefrem på verdensplan. Og den kom da også vidt omkring.

De to guitarister Peter Peter og Lars Top-Galia har fået tilnavnet “The Evil Twins”, inspireret af Rolling Stones’ Mick Jagger og Keith Richards’ fælles tilnavn “The Glimmer Twins” og Aerosmiths “Toxic Twins”, Steven Tyler og Joe Perry. The Evil Twins optræder i denne periode ofte med ens kasketter, bar overkrop og med brystvorterne dækket af gaffa-tape, og det gør de også på coveret til “Everything...”, der er designet af den dansk-tyske kunstner Christian Lemmerz, der i 1994 bliver landskendt for sin udstilling af rådnende svinekroppe på Esbjerg Kunstmuseum.

I forbindelse med “Everything...” bliver der udgivet et par singler i små oplag med coverversioner. I maj kommer en single med numrene “Interpreter” og “Blood On The Saddle”, originalt indspillet af hhv. 13 th Floor Elevator-forsangeren Roky Erickson i 1977 og countrysangeren Tex Ritter engang i 1940’erne. Singlen kommer i 2 gange 150 eksemplarer med cover af hhv. Christian Lemmerz og en anden billedkunstner, Lars Ravn. Denne single er en støttesingle til foreningen Arme Og Ben.

I oktober kommer endnu en single i et oplag til medlemmer af gruppens fanklub Sort Sol Society. Her er sangene “Hurricane Fighter Plane”, oprindeligt indspillet af den psykedeliske gruppe Red Krayola i 1967, og Black Sabbaths “Black Sabbath” fra 1970. “Interpreter” bliver i øvrigt inkluderet på opsamlingen “Fog Things” fra 1992, og alle covernumrene kommer med i cd-bokssættet “Black Box” i 1997, ligesom de bliver inkluderet på cd-genudgivelsen af “Everything...” på en ekstra cd, der får titlen “The Violent Bear It Away” - som i øvrigt var “Everything...”s oprindelige titel.

Sort Sol spiller endvidere på Roskilde Festival for første gang under navnet Sort Sol. De har tidligere spillet der, i 1983, under deres gamle navn Sods.

Uden for Sort Sol-sammenhæng gør Knud Odde sig dette år bemærket med grafik til førnævnte Lydia Lunchs bog “The Right Side Of My Brain”, der udkommer i 25 eksemplarer og bliver udstillet i Berlin.

Trommeslager Tomas Ortved udgiver med sit sideprojekt, duoen Cyklon Anti Cyklon med Per Tuno Jakobsen, en selvfinansieret ep og en ditto lp, ligesom duoen turnerer med musik til Hotel Proformas performanceteater “Terra Australis Incognito / et syn”. Endelig medvirker han på Lars Hugs storsælgende lp “Kysser Himlen Farvel”.

1988: Sjældenheder

Der kommer ingen officielle pladeudgivelser fra Sort Sol i 1988, men på undergrundsfronten sker der noget. “Out Of The Eye”, en pirat-lp med livenumre optaget i Danmark, Sverige og Holland, udkommer på det fiktive pladeselskab Liquor Kids. Bagmanden er ukendt, men Sort Sol har ikke mere imod udgivelsen, end at de på et tidspunkt selv sælger den.

“Out Of The Eye” har på bagsiden af coveret en kommentar af ingen ringere end den legendariske amerikanske kultforfatter William S. Burroughs (1914-1997), kendt for bl.a. “Naked Lunch” og “Junkie”. Ham har Sort Sol mødt ved flere lejligheder; bl.a. optrådte de sammen i Saltlageret i København 23. oktober 1983. Burroughs skriver følgende:

"It leaps in bed with you and performs unmentionable acts. Then it thrusts a long cold needle deep into your spine and gives you an injection of ice water. That is the only way I know to describe the feeling of fear that (some of it a bit heavy-handed to be sure) you glimpse, a dead-end despair, a bleak landscape of rubble under the spreading black cloud of a final bomb. The desperate struggle of a handful of men with the forces and emissaries of Destruction has the immediacy of a barroom fight, the kick to the groin, the broken beer bottle thrust at the eye. This record is a must for anyone who would understand the sick soul, sick unto death, of the atomic age. W.S.B.”

I juni går Sort Sol i studiet sammen med 4-Eyed Thomas, produceren af bandets seneste lp, 1987-udgivelsen “Everything That Rises Must Converge”, for at indspille “Girl Of 1000 Tears”. Dette nummer dukker dog først op på bandets næste album “Flow My Firetear” fra 1991 i en anden udgave, produceret af Kim Hyttel, mens 1988-udgaven kommer med på opsamlingen “Fog Things” i 1992. Denne udgivelse indeholder ellers primært tidligere udsendt materiale, både fra gruppens plader - til dels remixet - og sjældne singler.

En anden sjælen single er “As She Weeps”, der kommer i december som en gave til medlemmerne af Den Danske Raderforening, der dette år kan fejre jubilæum. Sangen er en nyindspilning af nummeret fra 1983-albummet “Dagger & Guitar”, oprindeligt med New York-punk/no wave-sangerinden, skuespilleren og digteren Lydia Lunch på primalskrigslignede vokal og tekst af samme. Nu har sangen vokal af forsanger Steen Jørgensen, saxofonorkestret Somesax som blæsersektion og keyboards af Mette Shannon, der i den periode også optrådte live med bandet, og også dette nummer er produceret af 4-Eyed Thomas. På B-siden af “As She Weeps” finder man to raderinger af Knud Odde, der på det tidspunkt allerede var godt i gang med at dyrke sine talenter som selvlært billedkunstner. Singlen kommer i 550 nummererede eksemplarer signeret af Knud Odde.

Livemæssigt spiller Sort Sol for andet år i træk på Roskilde Festival og i efteråret i Frankrig, hvor de deler scene med store lokale undergrundsbands. Her har Sort Sol fået et vist kultpublikum.

Sort Sol-medlemmerne får også tid til andre projekter i 1988. Således har Steen Jørgensen en birolle i Erik Clausens film “Rami og Julie”, mens trommeslager Tomas Ortved med sin anden gruppe, de eksperimenterende Cyklon Anti Cyklon, optræder i udlandet med musik til den amerikanske koreograf Mark Tompkins’ danseforestilling “La Plaque Tournante.” Endelig udgiver guitarist Peter Peter kassettebåndet “Beware Of The Lulu” som tillæg til kunsttidsskriftet Atlas nr. 7, hvor der også er 5 raderinger af Knud Odde. Selve båndet indeholder de gamle Sort Sol-numre “Boy In The Fire”, “Written Story” (begge fra “Dagger & Guitar”, 1983) og Ice-Age For A While” (fra “Under En Sort Sol”, 1980) samt flere af Peter Peters sideløbende projekter.

1989 – Opvarmning fra Nick Cave – og smidt ud af Sovjet

Sort Sol spiller i Saga i København 2. december, hvor de får prominent opvarmning. Nemlig selveste Nick Cave, der læser op af sin nyligt udsendte romandebut “And The Ass Saw The Angel”.

De første 750, der køber billet til koncerten i pladeforretningen Gry, får i øvrigt en single med to coverversioner: På A-siden C.V. Jørgensens “Indian Summer” - en af Sort Sols få indspilninger på dansk - og på B-siden en russisksproget udgave af T. Rex-klassikeren “Children Of The Revolution” - “Djeti Revoljutsij”. De to covernumre bliver senere inkluderet på cd-genudgivelsen af 1987-albummet “Everything That Rises Must Converge”.

“Djeti Revoljutsij” stammer fra den Sovjet-turné, Sort Sol tidligere i 1989 tager på sammen med grupperne The Poets, Artillery og NRG som led i projektet Next Stop Sovjet. Her rejser 2500 unge fra Norden - i forbindelse med den tidligere så lukkede unions begyndende åbning over for vesten - til Sovjet for at komme i kontakt med befolkningen omkring kulturelle arrangementer og happenings.

Sort Sol får i Sovjet bl.a. succes med den russisksprogede T. Rex-sang, men efterhånden bliver stemningen til koncerterne - hvor en del af publikum i øvrigt er midalderende folk fra det bedre borgerskab - lidt for opløftet for de sovjetiske myndigheders smag. Nogle blandt publikum tillader sig f.eks. at rejse sig op fra deres sæder. En række koncerter bliver aflyst med begrundelserne “uhæmmet druk på scenen” (fordi Peter Peter bruger en tom vodkaflaske som slide til sin guitar) og “det kunstneriske niveau er for lavt”. Det ender med, at Sort Sol og de andre bands bliver sendt hjem.

I 1990 kommer der dog en dobbelt-lp ud af projektet - “Laika: Next Stop Rock’n’Roll” med både danske og sovjetiske navne. “Djeti Revoljutsij” er også med her.

1990: Demoer til Flow My Firetear

Sort Sol indleder det nye årti med at starte indspilningerne til deres femte album, det første siden 1987’s “Everything That Rises Must Converge”. I første omgang indspiller de demoer med svenske 4-Eyed Thomas, der også producerede “Everything...”.

Sort Sol indspiller i alt 7 numre, hvoraf to dog ikke kommer med på det kommende album, nemlig “Try Some, Buy Some” og “Eileen Alphabet”. Førstnævnte dukker i 1991 op på en lp, der følger med køb af det nu hedengangne rockmagasin Adventure. “Eileen Alphabet” udkommer først i 1993 på albummet “Glamourpuss” i en noget anden udgave, produceret af Sort Sol og Flemming Rasmussen.

Det endelige album, “Flow My Firetear”, bliver dog produceret af Kim Hyttel. Det udkommer i marts 1991 og bliver Sort Sols gennembrud til et bredere publikum..

Albummet bliver også Sort Sols første på Columbia/Sony Music. Sommeren 1990 har de nemlig forladt Medley, som har udgivet deres første fire lp’er. På Columbia/Sony Music kommer Sort Sol til at udgive deres hidtil bedst solgte album, “Glamourpuss”, der sælger i over 100.000 eksemplarer. I 2000 tegner de igen ny kontrakt, denne gang med Universal.

I 1990 medvirker Sort Sol endvidere på to compilationalbum. Dels med Black Sabbath-nummeret “Black Sabath” på det svenske hyldestalbum “Black Sabbath – The Legacy 1990”. Dels med “Djeti Revoljutsij”, en russisksproget udgave af det gamle T. Rex-nummer “Children Of The Revolution”, på “Laika – Next Stop Rock’n’Roll”, et album udgivet i forbindelse med Next Stop Sovjet-turnéen.

Begge coverudgaver har dog tidligere været udgivet af Sort Sol. “Black Sabbath” udsendte de på en fanklubsingle i 1987, mens “Djeti Revoljutsij” sammen med en coverversion af C.V. Jørgensens “Indian Summer” blev givet som single til de første 750, der købte billet til gruppens koncert i Saga i København 2. december 1989. Alle disse coverversioner er i øvrigt senere kommet med på cd-genudgivelsen af “Everything That Rises Must Converge”, ligesom de var med i boxsættet “Black Box” fra 1997.

1991: Flow My Firetear

Sort Sol udgiver efter fire års albumpause i marts 1991 ”Flow My Firetear”. Albummet er produceret af Sort Sol og Kim Hyttel og er gruppens hidtil mest melodiske, mindst støjende og lettest tilgængelige, uden at Sort Sol dog har mistet sit særpræg. Med sine beskedne 31 minutters spilletid er det også gruppens næst-korteste album, kun overgået af debuten ”Minutes To Go”s 29 minutter. ”Flow My Firetear” byder både på forholdsvis aggressive up-tempo-numre som ”Siggimund Blue” og smukke, men stadig kantede ballader som ”Daughter Of Sad” - begge sange, der er gået hen og blevet Sort Sol-klassikere.

Tre markante gæstemusikere medvirker på ”Flow My Firetear”: Den amerikanske, i Danmark bosiddende Link Wray, der var en de tidligste skoledannere på elektrisk guitar, Miss B. Haven-sangerinden Lise Cabble på kor samt den gamle Gasolin’-bassist Wili Jønsson – på kor og klaver. Jønsson var med på Sort Sols efterfølgende turné, på keyboard og kor, og har i øvrigt ved mange senere lejligheder spillet sammen med bandet, både på plader og live – også på bas.

Om albummet sagde Sort Sol i 2002 til GAFFA:

Guitarist Lars Top-Galia: - Det var klart defineret, at med forgængeren Everything That Rises Must Converge var vi gået så langt, vi kunne komme i dén genre, den støjende garagerock. Der måtte ske noget nyt. Denne her plade var på mange måder en konceptplade. Vi ville lave en stor popplade i traditionen fra midttresserne og frem til sluttresserne: Den store, dramatiske, teatralske, farlige pop med alle følelser samlet i nærmest hver sang: Fødsel, visdom, sammenbrud, død.

Trommeslager Tomas Ortved bemærkede: - Der er altid nogen, der bebrejder os, at vi ikke laver en gentagelse af det, der var fedt på den forrige plade.

- Publikum og anmeldere er altid en plade efter os, ligesom vi er en plade efter, når vi selv er publikum i forhold til et andet navn, fortsætter Lars Top-Galia. - Men de plader, man elsker mest på et givent tidspunkt, har man som regel hadet, lige da de udkom.

Forsanger Steen Jørgensen tilføjede: - Vi forsøgte også at sætte mere fokus på navnet Sort Sol. Vi ville gerne nå bredere ud, komme på Danmarksturné, f.eks. til Esbjerg og Holstebro. Prøve at blive et landsdækkende navn. Og det lykkedes faktisk.

Ja, for ”Flow My Firetear” får, som det er efterhånden er blevet sædvane for Sort Sol, fremragende anmeldelser, men nu begynder gruppen også for alvor at gøre sig bemærket uden for undergrundsmiljøerne. Sort Sol får masser af omtale i medierne og kommer bl.a. for første gang på forsiden af GAFFA.

Bandet tager på Danmarksturné og spiller bl.a. en vel modtaget koncert på Roskilde Festival. Albummet bliver med sine 40.000 eksemplarer Sort Sols hidtil bedst solgte, og for første gang kommer gruppen også på cd. Ved Grammy-uddelingen i februar 1992 resulterer albummet i tre priser til Sort Sol.

I forbindelse med albummet bliver ”Daughter of Sad” udsendt på single, og Kristoffer Nyholm instruerer den tilhørende video. Her medvirker bl.a. Maiken Wexø iført knivskørt. Maiken Wexø var på daværende tidspunkt blevet berømt som MTV Europes første danske studievært og var just kommet tilbage til Danmark fra London. Lars Top-Galia fortalte i 2002 til GAFFA:

- Maiken var i forvejen en ven af os, og vi syntes, det kunne være sjovt at have hende med, fordi hun allerede var kendt fra musik-TV. Hun var en rigtig star på det tidspunkt. Vi var til et Grammy-show, hvor det store var, at hun havde været med i vores video. Det er lidt sjovt at tænke på nu.

Sort Sol udgiver i 1991 også andre sange end dem, man kan høre på ”Flow My Firetear”. I maj medvirker de på ”Rock, Love And Understanding”, en støtteplade i forbindelse med Amnesty Internationals 30-års jubilæum, med deres version af engelske The Troggs’ 1968-hit ”Love Is All Around”, der i øvrigt tre år senere bliver et internationalt hit i skotske Wet Wet Wets fortolkning.

I maj 1991 er Sort Sol desuden med på en lp, der følger med ved køb af et nummer af det nu hedengangne danske musikmagasin Adventure. Nummeret ”Try Some, Buy Some”, er ikke tidligere udsendt, men blev indspillet under forberedelserne til ”Flow My Firetear” med svenske 4-Eyed Thomas - der også producerede ”Everything That Rises Must Converge” bag knapperne.

1992: Grammyer og opsamling

Sort Sol går ind i 1992 på fornem vis, idet de ved Dansk Grammy-uddelingen i februar får tre af de eftertragtede priser, nemlig “Årets danske album”, “Årets danske rockudgivelse” og “Årets danske band”, ligesom Steen Jørgensen bliver nomineret i kategorien “Årets danske sanger”. Det er første gang, Sort Sol får Grammyer, men 1991 er også det første år, de har et nyt album ude - “Flow My Firetear” - efter at Dansk Grammy-uddelingerne startede i 1989.

1992 er også året, hvor Sort Sol udgiver deres første opsamlingsalbum. Efter at gruppen året før har fået deres hidtil største salgssucces med “Flow My Firetear”, bandets første på selskabet Sony Music, udgiver deres gamle selskab Medley (som netop er blevet opkøbt af EMI og derfor har skiftet navn til EMI-Medley) i efteråret opsamlingen “Fog Things” med numre fra gruppens karriere på dét selskab.

1993: Glamourpuss

1993 er året, hvor Sort Sol efter knap tre års albumpause udgiver “Glamourpuss”, der får fremragende anmeldelser og bliver deres bedst sælgende album - og en af de bedst solgte danske rockplader i 90’erne.

Albummet ligger i forlængelse af den mere tilgængelige lyd, der med det forgående album “Flow My Firetear” for alvor bragte Sort Sol op fra undergrunden. “Glamourpuss” er produceret af Sort Sol i samarbejde med Flemming Rasmussen, kendt for sit arbejde med så forskellige kunstnere som Anne Linnet, Her Personal Pain og Metallica.

“Glamourpuss” byder både på melodiske rocknumre som singleforløberen “Popcorn”, mere aggressive, men stadig melodiøse sange som “Dog Star Man” og “Shaheeba Bay”, stemningsfulde ballader som “Let Your Fingers Do The Walking” og den over syv minutter lange, psykedeliske og indisk inspirerede “Bangalore Flow” med jazzmusikeren Ole Theill på tablas.

Af andre gæstemusikere kan nævnes den gamle Gasolin’-bassist Wili Jønsson - der også var med på “Flow My Firetear” - og korsangeren Alex Nyborg Madsen, på daværende tidspunkt sanger i både Savage Affair og Led Zeppelin Jam og populær P3-vært, kendt for bl.a. “Maskinen” og det erotiske program “Erotica”.

Om albummet sagde forsanger Steen Jørgensen i 2002 til GAFFA: - ”Glamourpuss” er meget løs og spontan, og der er direkte fejl på den. Det er ikke den bedst producerede af vores plader, men det er nok den bedste samling sange, vi har lavet. Der er mange rigtig gode sange på det album.

Trommeslager Tomas Ortved føjer til: - Det lykkedes os at skrælle tingene ind til det essentielle og skære det overflødige fra. Vi var ikke så søgende, vi var ovenpå.

Guitarist Lars Top-Galia bemærker: - Der var sjovt nok mange, der i starten sagde til os, at det var en mørk og indadvendt plade, som vi ikke skulle regne med solgte så meget. Det var også en plade, hvor vi i høj grad producerede selv, og for et forholdsvis lavt budget. F.eks. måtte studietiden overhovedet ikke overskrides. Så det er lidt skæbnens ironi, at det er blevet vores bedst solgte album.

Et bevis på, at Sort Sol nu for alvor er kommet i de etableredes rækker, er, at de medvirker i familie-TV-talkshowet “Det’ Dan’s” med Dan Rachlin som vært - og i det hele taget hyppigt er at finde i trykte og elektroniske medier.

Albummets succes rækker langt ind i 1994, hvor det både bliver til Grammyer, singler, videoer og turné.

1994: Grammy-regn

1994 starter som et sandt jubelår for Sort Sol. Ved den danske Grammy-uddeling i februar får gruppen fire statuetter: “Glamourpuss” får både prisen for Årets Album, Årets Rock-Udgivelse og Årets Producer (Flemming Rasmussen og Sort Sol), mens Sort Sol bliver kåret til Årets Navn. Gruppen får også Tuborgs Grønne Pris, et rejselegat på 25.000 kr. Vinderen er udvalgt af Ekstra Bladet og ungdomsbladet Mix’ læsere.

Albummet ender med at sælge over 100.000 eksemplarer og bliver dermed Sort Sols til dato mest solgte. Det hjælper også, at tre af sangene er med i Ole Bornedals film “Nattevagten”, der får premiere i februar 1994.

Der kommer ligeledes yderligere to cd-singler fra “Glamourpuss” i handelen - den første var albumforløberen “Popcorn”, der kom i efteråret 1993. Først i januar udsendes det hårdtpumpede rocknummer “Shaheeba Bay” og i maj balladen “Let Your Fingers Do The Walking”, der bliver et af Sort Sols største hits. De tre sange er i øvrigt de tre, der er med i “Nattevagten”.

Foruden titelnummeret består “Shaheeba Bay”-singlen af “Når Solen Stikker Af” - Sort Sols kendingsmelodi til DR-lytterhitlisten “Det Elektriske Barometer” - og “Djeti Revoljutsij”, en russisksproget udgave af T. Rex-klassikeren “Children Of The Revolution”, som gruppen tidligere har udsendt på en single, der fulgte gratis med ved køb af billet til deres koncert i Saga i København d. 2. december 1989.

“Let Your Fingers Do The Walking”-singlen består ud over titelnummeret af den frasorterede sang “Open Window”, en demoudgave af “Glamourpuss”-nummeret “Sleepwalker” samt - efter 60 minutters pause - et “skjult” bonusnummer “Down Down”, der tidligere har været med i en live-version på piratpladen “Out Of The Eye” fra 1988. Der bliver også lavet en video til “Let Your Fingers Do The Walking”, indspillet i New York. Instruktøren Pierre Winther får året efter en dansk Grammy for videoen.

 “Glamourpuss” bliver fulgt op af gruppens hidtil mest omfattende turné på over 60 koncerter. Bl.a. spiller de i KB Hallen 11. februar, og koncerten optages og vises i DR-TV samme måned. Sort Sol spiller også i Tivoli, ligesom de kommer ud i den store verden. Således spiller de både i Austin, Texas i marts og om sommeren i Italien og på Sveriges største rockfestival, Hultsfred.

1995: Peter Peter går – og smækker med døren

Året begynder godt for Sort Sol. I februar får Pierre Winther en dansk Grammy for sin instruktion af videoen til “Let Your Fingers Do The Walking”, den stemningsfulde hitballade fra “Glamourpuss”-albummet tilbage fra 1993.

Senere trækker en sky ind foran den sorte sol. I maj forlader guitaristen Peter Peter, der har været med siden begyndelsen i 1977, bandet og smækker med døren. I et interview med Euroman under overskriften ”Nu er solen død, mor” langer han hårdt ud efter sine gamle kolleger, som han beskylder for at have solgt ud af de oprindelige punkidealer. Peter Peter danner senere det mere punkorienterede band Bleeder.

Det resterende Sort Sol - de originale medlemmer, sanger Steen Jørgensen, bassist Knud Odde og trommeslager Tomas Ortved samt guitarist Lars Top-Galia, der først kom med i gruppen i 1985 - fortsætter dog ufortrødent med indspilningerne til det album, der kommer året efter, ”Unspoiled Monsters”, som viser et mere langsomt, eftertænksomt, elektronisk orienteret og til tider smådystert Sort Sol inspireret af tidens populære triphop-lyd.

I 1995 får Sort Sol-medlemmerne dog også tid til at koncentrere sig om andre projekter. F.eks. medvirker Steen Jørgensen på hyldestalbummmet ”Gasolin’ Tribute - Fi-Fi Dong” i en duet med C.V. Jørgensen på en udgave af ”Lille Henry” under det fælles dæknavn Brødrene Brormand. Tomas Ortved spiller ligeledes med det gamle, gendannede gotiske post-punkband Alive With Worms, som i 1995 udgiver deres eneste, selvbetitlede album.

1996: Glamourpuss

To et halvt år efter udgivelsen af det succesfulde ”Glamourpuss”-album er Sort Sol i marts 1996 klar med opfølgeren, ”Unspoiled Monsters”. Stilmæssigt er der tale om noget af et spring fra ”Glamourpuss”’ blanding af småaggressiv rock og stemningsfulde ballader.

”Unspoiled Monsters” er tydeligt inspireret af den på det tidspunkt meget populære triphop-bølge med dens langsomme numre med slæbende beats, samples og programmering. Albummet er da også produceret af englænderen Ian Caple, der bl.a. har arbejdet med triphop-guruen Tricky.

Om albummet sagde Lars Top-Galia til GAFFA i 2002: - Det har en konsekvent, hård, kold og provokerende lyd, som var ekstrem på det tidspunkt.

Steen Jørgensen: - Det er nok den af vores plader, der har den mest gennemførte lyd, selv om den ikke nødvendigvis har de bedste sange.

Jeres anden guitarist, Peter Peter, var gået ud af gruppen her – havde det indflydelse på stilskiftet til en mere elektronisk lyd?

Lars: - Nej, vi havde lyst til at lave det sådan allerede inden. Men han ville hellere lave noget metal-agtigt, og så måtte vore veje skilles.

Trommeslager Tomas Ortved: - Men hans afgang åbnede et rum, hvor der var plads til noget nyt.

Albummet bliver en pæn salgssuces og når førstepladsen af hitlisten, og i sommeren 1996 spiller Sort Sol på både Roskilde Festival og på Muskelsvindfondens Grøn Koncert-turné. Cd’en kommer også som såkaldt cd-ekstra (en slags cd-rom) med videoklip og et ekstra musiknummer, ”Gletscher Man”.

I august udsender Sort Sol ep’en ”My Stars”, hvor titelnummeret er i originaludgaven fra ”Unspoiled Monsters”, og resten af demoer og alternative udgaver af numre fra samme album - samt førnævnte ”Gletscher Man”, der dog her - pga. en fejl - hedder ”Glacier Man”.

Den 27. juli er der premiere på Peter Schaufuss’ balletudgave af Shakespeare-dramaet ”Hamlet” på Kronborg med musik af komponisten Rued Langgaard (1893-1952) og Sort Sol, der spiller live til opførelserne den følgende uge. Senere flyttes balletten ind på Det Kongelige Teater, hvor Sort Sols musik dog leveres af et bånd.

Senere på året kommer ep’en ”Diamond Wind” med fire af Sort Sols numre fra balletten. Ep’en kommer kun på vinyl og kun i 500 eksemplarer, hver prydet med et fingeraftryk af ét af gruppens fire medlemmer, som har brugt hhv. farverne rød, sort, grøn og blå. Det fremgår dog ikke, hvem der står bag hvilke fingeraftryk. Ep’ens titelnummer er i øvrigt forlæg for sangen ”Rhinestone”, der er med på Sort Sols næste album, ”Snakecharmer” fra 2001,

1997: Gamle perler i ny boks

1997 er året, hvor Sort Sol kan fejre 20-års jubilæum, og det markeres med udgivelsen af det 5-dobbelte cd-boks-sæt “Black Box”.

Boksen indeholder Sort Sols fire første album på cd - “Minutes To Go”, “Under En Sort Sol”, “Dagger & Guitar” og “Everything That Rises Must Converge” - oprindeligt udgivet i hhv. 1979, 1980, 1983 og 1987. Disse album har ikke tidligere været udsendt på cd og kommer nu med i alt 20 bonusnumre, heriblandt flere ikke tidligere udsendte sange.

“Dagger & Guitar” er forlænget med de fire covernumre fra ep’en “Ruby Don’t Take Your Love To Town” - titelnummeret kendt med Kenny Rogers - oprindeligt udgivet i 1985. “Everything That Rises Must Converge” er udvidet med en hel bonus-cd med titlen “The Violent Bear It Away”, som var den oprindeligt tiltænkte titel til albummet, og som indeholder sjældne singler, der blev udsendt i årene omkring dette album, bl.a. coverversioner af C.V. Jørgensens “Indian Summer”, Black Sabbaths “Black Sabbath” og T. Rex’ “Children Of The Revolution”. Ud over de fem cd’er indeholder bokssættet også en booklet med tekst- og billedmateriale om gruppens historie.

“Black Box” kommer kun i 1000 eksemplarer, men cd’erne udsendes også enkeltvis med deres respektive bonustracks.

Sort Sol har været temmelig engagerede i arbejdet med at sammensætte boksen, men de er ikke musikalsk aktive sammen i 1997. De medvirker dog på Elvis Presley-hyldestpladen “Burning Love” med deres meget personlige udgave af “Marguerita”, der dog allerede var med på “Everything That Rises Must Converge” ti år tidligere.

Under Sort Sols pause laver bassist Knud Odde malerier til DSB’s 150-års jubilæum samme år, mens sanger Steen Jørgensen indleder et samarbejde med jazzbassisten Lennart Ginman, som året efter resulterer i et stærkt rost album.

1998: Live med C.V.

1998 er et relativt stille år for Sort Sol. De samles dog for første gang siden “Unspoiled Monsters”-turnéen i 1996 og giver en enkelt koncert i Vega 2. januar. I den forbindelse har de æren af at dele scene med C.V. Jørgensen, som havde spillet inden Sort Sol.

- Vi sagde til hinanden: Nu spiller vi hans “Indian Summer” (som Sort Sol tidligere har indspillet en coverversion af, red.) som ekstranummer, og så får vi C.V. frem at synge med, husker guitarist Lars Top-Galia. - Han var slet ikke forberedt, og vi blev ved med at spille den samme akkord igen og igen og stod og kaldte ham frem fra backstage-arealet. Så var han godt klar over, at der ikke var andet at gøre end at komme op på scenen - og både vi og publikum gik amok.

C.V. Jørgensen er dog ikke den eneste rockveteran, som står på samme scene som Sort Sol. Det gør også den gamle Gasolin’-bassist Wili Jønsson, som ofte har spillet med Sort Sol, både live og på plader siden 1991’s “Flow My Firetear”.

Lars Top-Galia: - C.V. og Wili havde heller aldrig spillet sammen før, og det blev heldigvis optaget på 24 spor. Vi ved ikke, om optagelsen nogensinde bliver udgivet, men nu vi har den da.

Efter koncerten bliver Sort Sol spredt for alle vinde igen. Den, der markerer sig mest i offentligheden, er sanger Steen Jørgensen, der optræder på Roskilde Festival med jazz-bassisten Lennart Ginman under navnet Ginman/Jørgensen. De to udgiver også senere på året deres fælles debutalbum, der byder på en original blanding af Steens croon og Ginmans kontrabas i et filmisk og triphop-inspireret lydbillede. Albummet ”Ginman/Jørgensen” får fremragende anmeldelser.

1999: Bygger studie i bunker

1999 er ikke et år, hvor Sort Sol er særligt aktive i offentligheden, men indadtil arbejder de med at bygge deres eget studie i en tidligere militærbunker på Holmen i København. Studiet får navnet “Dog Star Studio” med en hilsen til deres gamle sang “Dog Star Man”.

Forsanger Steen Jørgensen fejrer desuden store triumfer med sit samarbejde med jazzbassisten Lennart Ginman (billedet). De to har i slutningen af 1998 udgivet albummet “Ginman/Jørgensen” med musik af Ginman og tekster af Jørgensen. Albummet byder på en original bladning af Steens dybe og croonende stemme, Ginmans karakteristiske kontrabas og en filmisk, triphoppet lyd. I starten af 1999 kåres albummet til “Årets danske album” i GAFFA, og det bliver nomineret til seks Grammyer, hvor det får de to, “Årets danske udgivelse” og “Årets danske producer” (Lennart Ginman).

Ginman/Jørgensen fortsætter arbejdet i foråret 2000, hvor de laver musik til Katrine Wiedemanns musical-opsætning af H.C. Andersens eventyr “Snedronningen” på Østre Gasværk Teater i København. Musikken udkommer også på cd.

Et andet Sort Sol-medlem, der markerer sig i offentligheden, er bassist Knud Odde. Han har gennem en længere årrække været aktiv som billedkunstner og er nu ved at få et internationalt gennembrud, bl.a. gennem flere udstillinger i New York. Han bliver også portrætteret i flere danske dagblade.

2000: Nights in White Satin

Det nye årtusinds første år bliver også året, hvor Sort Sol udgiver deres første plade i fire år, nemlig singlen “Nights In White Satin”, der udkommer i november. Forinden har Sort Sol skrevet kontrakt med Universal Music efter tre album med Sony Music og begynder at indspille deres næste album.

Universal Music er forholdsvis nystartet i Danmark, men har fået enorm succes med især Aqua, og i forbindelse med kontrakten udtaler Sort Sol om Universal: “De har Danmarks største popband, nu skal de også have Danmarks bedste rockband.”

“Nights In White Satin” er Sort Sols coverversion af The Moody Blues’ symfoniske rocksang fra 1967, mens singlens andet nummer er en 20 minutter lang udgave af Suicides electro-punksang “Ghostrider” fra 1977 - et nummer, som også findes i en 5 minutter lang og (endnu) mere støjende udgave på Sort Sols debutalbum “Minutes To Go” fra 1979.

I år 2000 spiller gruppen også deres første koncert i to år på Nørrebro under dæknavnet Black Sun, og et par dage efter spiller de på Midtfyns Festivalen.

Den 25. november giver Sort Sol endvidere sammen med D-A-D, Tim Christensen og Superheroes en udsolgt koncert i Forum i København. Det er den første koncert med danske bands i Forum i længere tid, og den bliver startskuddet til flere storkoncerter med danske rocknavne.

År 2000 bliver også året, hvor Sort Sol åbner deres website, www.sortsol.dk.

2001: Snakecharmer

2001 er året, hvor Sort Sol udgiver deres første album i fem år, “Snakecharmer”. Albummet er et af Sort Sols mindst støjende og mest melodiske nogensinde og indeholder bl.a. en duet med den norske sanglærke Sissel Kyrkjebø, “Elia Rising”. “Snakecharmer” bliver både en anmelder- og publikumssucces, og Sort Sol tager på sin hidtil mest omfattende turné. Ved årets slutning bliver ”Snakecharmer” kåret til årets danske album ved GAFFAs læserafstemning, hvor Sort Sol også bliver valgt til årets band og årets livenavn.

”Snakecharmer” giver Sort Sol et stort hit med “Rhinestone”. Albummet indeholder også gruppens coverversion af det gamle Moody Blues-hit “Nights In White Satin”, oprindelig fra 1967, der blev et stort Sort Sol-hit på single i slutningen af 2000.

Coveret til “Snakecharmer” er et bandfoto, men oprindelig ville Sort Sol bruge et foto af nogle børn fra horrorfilmen “Village Of The Damned” fra 1960 som omslagsbillede.

- Det er en film, hvor børn gør voksne ondt, og det var vi meget fascinerede af allerede, da vi skulle udgive ”Unspoiled Monsters” i 1996. Vi syntes, det stod godt til musikken og ville derfor bruge det som coverbillede, siger Sort Sol-guitarist Lars Top-Galia. - Vi kunne dog ikke få tilladelse. Så forsøgte vi denne gang, det blev helt indarbejdet i coverdesignet, og vi gjorde virkelig et stort arbejde for, at det kunne lykkes - det var på det niveau, hvor den ene internationale direktør ringede til den anden internationale direktør. Men vi fik afslag igen.

Derfor endte man med et almindeligt bandbillede, men coverfotoet bærer på en finurlig hemmelighed, for det er faktisk slet ikke bassist Knud Oddes krop, man kan se på billedet. Knud Odde var nemlig ikke særlig tilstedeværende ved fotosessionen, så kroppen tilhører i virkeligheden den tidligere Psyched Up Janis-forsanger og senere The Raveonettes-frontfigur Sune Wagner. Sune Wagner spillede også bas på Sort Sols efterfølgende turné, så han var ikke et helt tilfældigt valg. Knud Oddes ansigt blev bagefter sat ind elektronisk.

Knud Odde gik officielt ud af Sort Sol i slutningen af 2001 for at koncentrere sig om sin malerkarriere, men ifølge de andre Sort Sol-medlemmer havde han mentalt været ude af gruppen i flere år.

- Knud følte efterhånden, det var åndssvagt sådan lige at komme ind og f.eks. tage billeder, når man ikke havde set hinanden i et halvt år, sagde Lars Top-Galia til GAFFA i 2002. - Vi andre syntes egentlig, det var okay og havde vænnet os til det.

Historien med det oprindelige cover med børnene fik i øvrigt alligevel en lykkelig slutning. 14 dage efter at “Snakecharmer” kom på gaden, fik Sort Sol nemlig endelig tilladelse til at bruge billedet fra horrorfilmen, og det er derfor blevet brugt på opsamlingsalbummet “Circle Hits The Flame - Best Off...”, der udkom i 2002. Her er det dog beskåret, så de to af børnene ikke ses helt.

Ligger der en symbolik i det, Lars Top-Galia - to af medlemmerne i Sort Sol er jo kun delvist med på albummet, da Peter Peter jo også gik ud af gruppen i 1995?

 - Det kan man meget vel tænke, gnæggede Lars Top-Galia over for GAFFA i 2002.

Der udkom i øvrigt en pirat-lp med det uautoriserede ”Snakecharmer”-cover, men hvor den kom fra, havde Lars Top-Galia ingen anelse om.

- Jeg har set den i visse pladebutikker, og den var rigtig dyr. Jeg tænkte på at købe den, men så fik jeg tilsendt to eksemplarer med et grønt bud - uden afsender. Men det er da meget fedt, at der bliver lavet sådan noget.

2002: Circle Hits the Flame

Sort Sol fejrer i 2002 25-års jubilæum, og det markerer de med udgivelsen af opsamlingsalbummet “Cirlce Hits The Flame - Best Off”, der kommer 4. marts.

“Circle Hits The Flame - Best Off” indeholder - selv om den markerer Sort Sols 25-års jubilæum - kun numre fra og med gruppens kommercielle gennembrud med “Flow My Firetear” i 1991, fordi gruppens gamle pladeselskab kort efter udgav opsamlingen “Fog Things”, der dækker Sort Sols karriere de første 15 år.

Albummet indeholder 15 gamle sange og tre nye, "Holler High", "Golden Wonder" og "Circle Hits the Flame". De to første er skrevet i samarbejde med Søren Rasted, der i årene forinden har solgt millioner af plader med Aqua. Det sidste er en engelsk version af balladen "Når solen stikker af", som Sort Sol i 1994 indspillede som afslutningssang til DR's lytterhitliste Det Elektriske Barometer. "Holler High" bliver et stort radiohit.

Sort Sol tager desuden på en mindre forårsturné sammen med Love Shop. De to bands spiller i Studenterhuset, Aalborg, Scandinavian Congress Center, Århus, Magasinet, Odense og Store Vega, København.

2003: Baby-soundtrack

I 2003 turnerer Sort Sol for sidste gang i otte år, denne gang med en lineup bestående af Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved samt den gamle Gasolin'-bassist Wili Jønsson og guitaristen Rune Kjeldsen, der på dette tidspunkt er medlem af den albumdebuterende gruppe Kira and the Kindred Spirits og senere bliver kendt fra blandt andre Savage Rose. Samme år udgiver Sort Sol det, der skal vise sig at blive deres sidste studiealbum i 14 år, nemlig soundtracket til Linda Wendels film "Baby". Albummet indeholder primært instrumentalmusik og bliver ikke den store salgssucces.

2004: Helt i sort

I 2004 går Sort Sol for alvor i sort, da Lars Top-Galia i juni meddeler, at han forlader gruppen efter 19 år. Til GAFFA siger han i den forbindelse:

– Det har været rædselsfuldt at forlade gruppen, men det kunne ikke være anderledes. Det trak tænder ud at stå bag en "comeback"-plade som "Snakecharmer", og det er ikke menneskeligt muligt at gentage en sådan proces med fem års mellemrum. Det er helt min egen beslutning at forlade bandet, hvilket skyldes en sum af faktorer. Alt i alt oplever jeg ikke, at det kunstneriske udtryk er tilstrækkeligt i fokus, og at den rette holdning og balance til at skabe musik, som jeg, og Sort Sol som navn, kan stå inde for, eksisterer. Jeg er særdeles stolt af Sort Sols meritter som jeg ser som uden sidestykke i dansk musik. Det skal stå flot, og jeg ønsker ikke at bringe monolitten i fare.

Top-Galia vil ikke direkte kommentere, om hans følelse af kunstnerisk slingrekurs skyldtes sanger Steen Jørgensens samarbejde med danske mainstream-artister som Big Fat Snake samt et stigende skuespiller-engagement, men pointerer:

– Alle bandmedlemmer har altid været involveret i ting uden for Sort Sol. Det er individuelle valg og helt i orden. Men et tilvalg er også et fravalg på andre punkter, og det afgørende er, at der er balance i de forhold, for at man kan præstere et væsentligt stykke kunstnerisk arbejde. Det er jeg ikke sikker på, at der er i bandet i dag, og så spiller det også ind, at vi denne gang ville være en mand mindre til at løfte opgaven, med henvisning til Knud Odde, der forlod gruppen i 2001.

2005-2010: Pause

I de efterfølgende år er der helt stille fra Sort Sol, hvis medlemmer arbejder med andre projekter. Steen Jørgensen arbejder for postvæsenet og giver enkeltstående optrædener, blandt andet ved hyldestkoncerter for Bob Dylan og Elvis Presley. Lars Top-Galia slår sig ned som event- og koncertarrangør, først med firmaet Bongorama, senere ArtFreq, som under sloganet "radical high culture" især præsenterer koncerter med ikoniske kunstnere i særlige københavnske omgivelser, blandt andre Patti Smith i Gasværket, Laibach i Marmorkirken og Throbbing Gristle på Statens Museum for Kunst. Tomas Ortved udgiver et soloalbum i 2008 uden den store publikumssuces (han udsender også et album i 2012). I slutningen af 2010 offentliggør Sort Sol, at de vil tage på turné igen i 2011.

Del 2 af 2 følger i morgen

Kilder: Jan Poulsens biografi "Under en sort sol" (2002), den nu hedengangne Sort Sol-hjemmeside sortsol.dk bestyret af Kim Sørensen, diverse interviews i GAFFA gennem årene

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA