Sort Sol fylder 40 – her er deres historie, fortalt med egne ord, del 2 af 2

Sort Sol fylder 40 – her er deres historie, fortalt med egne ord, del 2 af 2

24. november var det 40 år siden, Sort Sol gav deres første koncert, dengang under navnet Sods. I den forbindelse fortæller vi hele deres historie med hjælp fra de tre nuværende medlemmer, sanger Steen Jørgensen, guitarist Lars Top-Galia og trommeslager Tomas Ortved. Deres udtalelser har tidligere været bragt i forskellige artikler på GAFFA.dk, men er samlet til denne lejlighed.

Læs del 1 om Sort Sol 1977-2010 her

2011-2013: Comebackturnéer

I 2011 turnerer Sort Sol igen for første gang siden 2003. Lineuppen er denne gang Steen Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved samt bassisten Anders Christensen og hele to ekstraguitarister, Manoj Ramdas (The Raveonettes, Spektr med flere) og Adam Olsson (The Good The Bad med flere). Turnéen bringer bandet til såvel spillesteder som festivaler, og de får fremragende anmeldelser, men spiller ikke nye sange. Samme år udgiver de bokssættet "Sort Sol (The Blackest Box)" med både alle deres studiealbum og sjældenheder.

I 2011 taler Sort Sol med GAFFA om deres genforening og svarer blandt andet på spørgsmålet: Hvorfor skulle der gå så lang tid, før I igen fik lyst til at tage på tur?

Steen Jørgensen: – Det er vel helt naturligt, når man bliver enige om at stoppe. Adskillelsen i nogle år, hvor vi passede hver vores, har været fed, men efter nogen tid begyndte vi måske at finde ud af, hvor det egentlig er, man kommer fra.

Tomas Ortved: – Det var også rart at have en anden identitet, i stedet for altid bare at være en af dem fra Sort Sol. Det har været dejligt at kunne møde andre kollegaer i musikalske sammenhænge. Vi fik lagt det helt bag os og vasket tavlen ren, og nu har vi virkelig lyst til at give den en skalle igen.

I 2013 begiver Sort Sol sig atter ud på turné med samme lineup som i 2011, men denne gang med to nye sange på sætlisten, "We Are Books" og det lange spoken word-nummer "Kursk". Begge sange kommer i 2017 med på Sort Sols comebackalbum, "Stor langsom stjerne", "We Are Books" dog under titlen "A Stroke of Midnight". Bandet fortæller til GAFFA, at de har indspillet flere sange, som de har planer om at udgive i forbindelse med turnéen, men dette sker dog ikke. I slutningen af 2013 udgiver Steen Jørgensen sit første soloalbum, "Standards for Living…" med fortolkninger af blandt andre Leonard Cohen, Bob Dylan, The Beatles, og han følger albummet op med en soloturné.

2017: Stor langsom stjerne

I de følgende år arbejder Sort Sol på et nyt album, og i 2017 udkommer det omsider med titlen Stor langsom stjerne. Albummet viser gruppen fra en mere elektronisk orienteret og eksperimenterende side end længe, med flere spoken word-numre og to sange på dansk, noget ganske usædvanligt i Sort Sol-sammenhæng. Inspirationen til albummet stammer helt tilbage fra år 2000, da bandet arbejdede på forgængeren Snakecharmer.

Lars Top-Galia: – Mens vi sidder i “bunkeren”, en gammel Nato- ubådscentral, der fungerede som studie og øvelokale på Holmen, udspiller hele dramaet sig om Kursk. Det er samtidigt med, at vi indspiller Snakecharmer, og både Steen og jeg er dybt interesseret i forløbet omkring ulykken.

Nærmere bestemt den russiske, atomdrevne angrebsubåd Kursk, der grundet en eksplosion sank i Barentshavet 12. august 2000, og hvor samtlige 118 besætningsmedlemmer efterfølgende mistede livet. Putin var tre måneder inde i sin første periode som præsident, men afslog konsekvent at modtage omverdenens hjælp til at bjerge ubåden og mulige overlevne. En af dem, der i første omgang overlevede var ubådens 29-årige kaptajn, der efter eksplosionen både fik skrevet brev til sin kone og 19 måneder gamle datter fra havets dyb. Da skibet blev bjerget fandt man noter på hans krop, hvor han havde anført, at han var i live sammen med 23 besætningsmedlemmer.

Lars: – Det var skræmmende. Mens det stod på, var der rygter om, at de lå i live på bunden af havet, men at Rusland fornægtede, at nogen fortsat kunne være i live, og med den begrundelse konsekvent afslog at modtage hjælp. Steen kom en af dagene, og sagde “der går rygter om, at besætningen er i live”. Den ekstreme situation, med sandsynligvis levende sjæle på bunden af Barentshavet, var selvfølgelig fundamentalt anderledes, men på en sær måde også lidt parallel til vores situation. Vi sled med et album i en militær-bunker under jorden. Det antændte noget kreativt.

Steen: – Pladen var for langt fremme, og det var for vild en opgave at gå ind i på det tidspunkt. Vi var heller ikke sikker på, at det skulle være en sang i traditionel forstand måske noget andet, men det blev efterhånden lagt hen.

Senere vendte Sort Sol tilbage til Kursk, da de planlagde deres turné i 2013.

Steen: – Det var fedt at spille, men Lars og mig snakkede om, at skulle vi ud at spille endnu en gang, så skulle der komme nyt materiale.

Lars: – Der var en følelse af “unfinished business”, der var noget ærgerligt over ikke at føre det projekt igennem. Den gamle tanke om Kursk lå stadig og rumsterede, og når den idé stadig pirrede os så mange år efter, måtte der være noget stærkt i den, tænkte vi.

Steen: – I forhold til Snakecharmer havde vi det også sådan: var det så det, var det vores kreative punktum? Vi blev langsomt sikre på, at vi havde mere i os.

Lars: – Men hvordan kunne vi gribe det an? Det gjaldt om at finde en puls. Pludselig fandt vi en tremelo-rytme, hvor vi tænkte, her er noget, efter at have været 36 mønstre igennem i samme uge, der ikke fungerede.

Hul på bylden, så småt op til overfladen efter år, i næsten bogstavelig forstand, på bunden af havet. Lars og Steen havde idéerne og kræfterne til at løfte skibet, men vidste, at der skulle assistance og sparring til, for at få Kursk ud at flyde igen for alvor. Midt i den mexicanske jungle kom Lars pludselig i tanker om en gammel samtale og fik en lysende idé, skulle det vise sig.

Lars: – Jeg var på ferie i Belize ved Mexico, men var der også for at løse knuden op for, hvad vi kunne gøre. Vi havde lavet nogle demoer, men vi var ikke tilfredse, det var for meget, hvad vi plejede at gøre. Det gamle Sort Sol, den gamle metode, vi havde brug for noget nyt. Jeg er i junglen, og pludselig kommer jeg i tanker om en samtale, jeg havde med Seattle-produceren Randall Dunn i 2005 på Loppen. Hans måde at gribe musik an på fascinerede mig utroligt meget. Af musikalsk udgangspunkt er han avantgarde saxofonist og er gået videre til doom-metal, persisk musik, alt muligt, og skaber musik uden frygt. Sunn O))), som han har produceret, gav en rystende koncert dengang på Loppen.

– 2/3 af publikum løb skrigende ud efter fem minutter og kom aldrig igen. Det var vanvittigt højt, et langt flow, der gjorde et uudsletteligt indtryk. Det var som om, han kreerede lydskulpturer, hans tilgang til musik er meget filosofisk. Jeg er så nede i junglen, låner et australsk pars satellit-telefon, ringer til Steen, som er helt med på idéen, og vi får skaffet Randalls nummer. Jeg ringer, han siger ja med det samme, aflyser en anden session, siger han kan være i København om en uge, og griner over, at han kan høre tukaner og andre dyr i baggrunden, der hvor jeg ringer fra. 10 dage efter står han i København, og vi går i gang med at arbejde.

Albummet bliver en stor succes, både kunstnerisk og salgsmæssigt, og gruppen turnerer landet rundt i foråret og sommeren 2017. I november, samme måned som de kan fejre 40-året for deres første koncert, modtager Sort Sol ved Danish Music Awards så den danske musikbranches fornemste anerkendelse, IFPI's Ærespris. Det sker med blandt andet følgende begrundelse: ”De er et kollektiv båret af stærke individuelle kræfter. Og de værner om deres kunstneriske udtryk med en integritet, man kan slå sig på.”

Kilder: Jan Poulsens biografi "Under en sort sol" (2002), den nu hedengangne Sort Sol-hjemmeside sortsol.dk bestyret af Kim Sørensen, diverse interviews i GAFFA gennem årene

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA