Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 20-11

GAFFAs skribentstab har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – efter et pointsystem – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2017 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser. 

Vi lægger ud med de udenlandske album fra nummer 20-11 og fortsætter i morgen med de udenlandske album nummer 10-1.

Hør en playliste med sangene nedenfor.

20. Mastodon: Emperor of Sand

Warner Music

Mastodon har lavet et album, der bygger bro mellem de længere, komplekse progressive sange og korte, fængende rocknumre. Samtidig repræsenterer albummet den bedste samling sange, bandet har skrevet siden Crack the Skye. I tillæg hertil rummer mange af sangene friske og originale idéer som blandt andet klokkespil, robotstemmer og stemningsfulde keyboards.

19. Foo Fighters: Concrete and Gold

Sony Music / RCA Records

Samarbejdet med pop-producer Greg Kurstin (Sia, Adele, Pink m.fl.) har båret frugt og resulteret i et varieret og vellydende album, hvor der både er plads til de honningsøde vokalharmonier, delikate og gyldne akustiske stunder og den benhårde betonrock, bandet mestrer. Der er enkelte psykedelisk klingende øjeblikke som himmerigsmundfulden af et omkvæd i dragende "Dirty Water".

18. Ásgeir: Afterglow

Playground Music / One Little Indian

Ásgeir, der igen har allieret sig med sin far, Einar Georg Einarsson, som således atter har skrevet størstedelen af teksterne, fastholder i vid udstrækning formlen fra de indledende succeser. Han afsøger dog også nye musikalske territorier – først og fremmest er Afterglow et betydeligt mere elektronisk ladet album end debutalbummet, og resultatet er vellykket.

17. Cold Specks: Fool's Paradise

Playground Music / Arts & Crafts

Cold Specks har skruet væsentligt op for poppen. Væk er Husseins karakteristiske Telecaster-guitar, erstattet af en mere analog triphop-lyd, som åbneren og titelnummeret opsummerer perfekt. Den velspillede bas, maskintrommerne og de dunkle synths akkompagnerer Husseins stemme på smukkeste vis. På de efterfølgende sange tilføres også et velplaceret, legende kor.

16. Aldous Harding: Party

Playground Music / 4AD

Lige dele intimitet og uhygge gemmer sig i New Zealand-sangerinden Aldous Hardings andet album, der rummer så knusende gode, dystre folk-sange, at det er decideret svært at ryste dem af sig. Med numre som "Blend", "Living the Classics" og "Horizon" cementerer Harding sig som en af de vigtigste sangskrivere lige nu.

15. Cigarettes After Sex: Cigarettes After Sex

Partisan Records

Med udflydende guitarer, overdådige melodier og Greg Gonzalez' indtagende stemme skaber den åbenlyst Mazzy Star-inspirerede, Brooklyn-baserede gruppe plads til fordybelse, og når nærværende album tilmed nyder godt af en så solid sammenhængskraft, så er det altså rigtig godt.

14. Chelsea Wolfe: Hiss Spun

Sargent House

Amerikanske Chelsea Wolfe har siden debuten udgivet dystopiske værker i grænselandet mellem folk, alternativ rock og doom metal. Guitarerne er højere og hurtigere end tidligere på Hiss Spun, og en nyfunden rock-sensibilitet har erstattet den mere minimalistiske folk-fornemmelse, som stadig fandtes på Abyss. Som altid en fornøjelse.

13. SZA: Ctrl

Sony Music / RCA

På en bund af skarpe beats og drømmende synths står r&b-sangerinden SZAs indtagende stemme tydeligt frem, og via ærlige dagbogsagtige betragtninger udstiller hun modigt svagheder, sårbarhed og tvivl. Det viser paradoksalt nok en imponerende styrke og selvindsigt hos 28-årige Solána Imani Rowe.

12. Depeche Mode: Spirit

Sony Music / Columbia Records

De fleste numre kredser om samfundskritik, ofte med fokus på postfaktuel og populistisk politik, og især på tekstsiden formår gruppen at tale et tydeligt sprog og i flere tilfælde trykke lige præcis der, hvor det gør ondt. Musikalsk lægger Spirit sig i forlængelse af Delta Machine, dvs. med fokus på synth og electronica parret med rock, blues og en smule gospel, og produktionsteknisk er det lige så flot og imponerende, som man kunne forvente.

11. Warhaus: Warhaus

PIAS

Belgiske Maarten Devoldere & Co. viderefører arven fra Leonard Cohen. Underkastet en let opvredet orkestral behandling, og med partneren Sylvie Kreuschs lyse, luftige vokal trukket godt op, producerer Devoldere et lydbillede, som både er fyldigt, rummeligt og liderligt. Et såvel lyttevenligt og charmerende album.

Hør en playliste med alle sangene:

Albummene er udvalgt af Kathrine Alby, Nicoline Andersen, Josephine Andersen, Anders Bøgh, Jens Dræby, Rasmus Espersen, Simon Heggum, Anders Hjortskov, Michael José Gonzalez, Kristina Kjærgaard Hansen, Therese Løbner, Ole Løkkevik, Finn P. Madsen, Sara Elisabeth Nedergaard, Kristian Bach Petersen, Keld Rud, Ole Rosenstand Svidt, Jeppe Søndergaard, Sidsel Thomassen, Elisabeth Thostrup, Brett Tootle, Nanna Westergaard, Trine Østergaard


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA