Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

Redaktionen kårer årets internationale album – nummer 10-1

GAFFAs skribentstab har endnu en gang skuet tilbage på året, der gik, og i fællesskab – efter et pointsystem – kåret de bedste album i ind- og udland. Musikåret 2017 har været præget af mange spændende udgivelser i alverdens genrer, og der var tæt opløb om de øverste pladser. 

Vi fortsætter i morgen med årets 10 danske album.

LÆS OGSÅ: GAFFA kårer årets internationale album – nummer 20-11

10. The xx: I See You

Playground Music / Young Turks

Grundformlen er den velkendte: oven på Jamie Smiths storby-stemningsmættede elektroniske bund blomstrer Romy Madley Croft og Oliver Sim med indfølte vokaler, distinkte guitarfigurer og dybe bas-toner – dog er udtrykket mindre konsekvent end hidtil, og denne opblødte stringens har medført en klædelig modenhed. I See You tager lytteren med på en emotionel rutsjebanetur.

9. Father John Misty: Pure Comedy

Bella Union

Det fremragende titelnummer, "Things It Would Have Been Helpful to Know Before the Revolution" og "So I'm Growing Old" trækker på halvfjerdsernes flamboyante sangskrivernavne som Elton John og Harry Nilsson, hvor de stikkende toner fra pianoet som på det meste af albummet er det bærende instrument, tilsat spiddende sarkasme i de særdeles velskrevne tekster.

8. Lorde: Melodrama

Universal Music / Republic Records

Lorde er gennemmusikalsk, og hendes attitude er allestedsnærværende gennem hele pladen. Og så prøver hun ikke at være mega-voksen. "Liability" viser en ung kvinde i en flot historiefortælling, hvilket er befriende i en verden af Nicki Minaj’er og Katy Perry’er og røv og patter. Også "Liability (Reprise)" viser en smuk rejse for en 20-årig kvinde.

7. The National: Sleep Well Beast

Playground Music / 4AD

Der er en frisked over den sædvanlige slæbende melankoli, der flere steder er tilsat nænsomme, om end effektive elektroniske detaljer i hjørnerne af de lydbilleder, der udgør albummets uhyre nuancerede udtryk. The National arbejder med en umiddelbarhed i de tungsindige sange, der den store idérigdom til trods ikke er længe om at sætte sig godt fast i øregangene.

6. Harry Styles: Harry Styles

Sony Music / Columbia Records

One Direction-medlemmets debutalbum som soloartist er et musikalsk potpourri af alle Styles’ musikalske helte. Resultatet er en smeltedigel af genrer og åbenlyse referencer, blandt andet pop og rock fra 70'erne: David Bowie, Elton John, Rolling Stones og mange flere, og både vokal og sangskrivning holder.

5. Kendrick Lamar: Damn!

Universal Music / Top Dawg

Kendrick er stadig på toppen af sit rapgame. Og selvom lyden er mere nutidig end de jazzede og soulede skæringer på både …Butterfly og untitled, er der ikke skelet det mindste til hitskabeloner eller leflet for tendenserne på hitlisterne. Det er ærefrygtindgydende, at albummet lyrisk og musikalsk formår at holde det skyhøje niveau, der er lagt for dagen på tidligere udspil.

4. The War on Drugs: A Deeper Understanding

Warner Music / Atlantic Records

A Deeper Understanding er næsten perfekt opbygget. I et rum af drømme og støj, hvor kontrasterne imellem det komplicerede og det lette omfavner lytteren, opbygges der en sonisk historie, der ikke alene kommer til udtryk i musikkens kompositoriske opbygning, men også i den hæse og historiefortællende vokals bevidsthedsstrøm.

3. Slowdive: Slowdive

Playground Music / Dead Oceans

Der har aldrig været skår medlemmerne imellem, og det er måske derfor, at shoegaze-veteranerne Slowdive lyder så meget i balance med sig selv på deres første album i 22 år. Slowdive samler op, hvor de slap og forfiner deres kosmiske udtryk yderligere. Shoegazer-pionererne indbyder atter til stjernekiggeri og drømmerier, som var de fra en anden verden.

2. Queens of the Stone Age: Villains

Playground Music / Matador Records

Fra åbningsnummeret "Feet Don’t Fail Me" iscenesætter Queens of the Stone Age det støvede og grumme lydbillede. Det er melankolsk og dystert, men samtidig enormt dansabelt, som kun forstærkes igennem albummets udvikling. Det er som om, at Josh Homme og producer Mark Ronson har fundet et fælles ståsted, som har vist sig at gøre sig godt på albummet.

1. St. Vincent: Masseduction

Caroline International

Sex, magt, usunde forhold og sågar døden er således på den tekstmæssige menu, og heldigvis følger musikken snildt trop; legesyge guitarer mænger sig med heftige beats, ligesom der er plads til fyldige strygere, elegant klaverspil og overraskende synths – og alt lige fra elektropop til eksperimenterende rock.

Hør en playliste med alle sangene:

Albummene er udvalgt af Kathrine Alby, Nicoline Andersen, Josephine Andersen, Anders Bøgh, Jens Dræby, Rasmus Espersen, Simon Heggum, Anders Hjortskov, Michael José Gonzalez, Kristina Kjærgaard Hansen, Therese Løbner, Ole Løkkevik, Finn P. Madsen, Sara Elisabeth Nedergaard, Kristian Bach Petersen, Keld Rud, Ole Rosenstand Svidt, Jeppe Søndergaard, Sidsel Thomassen, Elisabeth Thostrup, Brett Tootle, Nanna Westergaard, Trine Østergaard


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA