Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Gudrid Hansdóttir: Kærligheden er død! Kærligheden længe leve!

Interview med den færøske singer-songwriter, som gæster København 2. februar

GAFFA | Af Lars Mikael Døring
Torsdag d. 31-01-2008 kl. 17:01

Foto: Heiđrik à Heygum


Hvis man er helt på forkant med, hvad der rører sig på den færøske musikscene, så vil navnet Guđriđ Hansdóttir ikke komme som den helt store overraskelse. Hun har blandet sig i adskillige projekter, der er nået langt ud over øernes forholdsvis begrænsede areal. Hvis man ikke lige har fulgt så godt med, vil man ved det nye bekendtskab sandsynligvis blive glædeligt overrasket over det vel modtagne soloalbum ”Love is Dead”.

Nu kan man tilmed juble over, at hun snart er koncertaktuel i Danmark. Nærmere betegnet på Nordatlantens Brygge lørdag den 2. februar klokken 20.

Personligt har jeg, efter lidt tid, overgivet mig helt og aldeles til ”Love is Dead”; men så vellykket som albummet er faldet ud, så kan det forekomme underligt, at det først kommer nu. Guđriđ Hansdóttir fortæller:

– Det har ganske rigtigt taget lang tid. Pladen har sådan set længe ligget klar på papiret, men før jeg gik i gang, måtte to forhold være i orden. Først måtte jeg finde mig selv som musiker, en langsommelig proces, som ikke kan forceres, og siden måtte jeg finde de helt rigtige musikere til min musik. Dem har jeg ledt efter i to år. Da jeg begyndte at spille med mit nuværende band, virkede kemien god. Det gik op for mig, at de lød som de perfekte musikere for mig. Derfor tog jeg dem straks med i studiet … og resultatet blev ”Love is Dead”. Jeg tog bandet med ud til et gammelt hus i en lille bygd, der hedder Velbastaður. Der opholdt vi os i to uger i maj sidste år og arbejdede med sangene; vi havde medbragt et mobilt studie og endte med at optage hele pladen derude. Det var helt utroligt at opholde sig dér, mellem får og køer og med den flotteste udsigt i hele verden. Det blev en god oplevelse i en god atmosfære. Siden er pladen mikset af Dennis Ahlgren, der er kendt for sit arbejde med Tina Dickow.

Pessimistisk livssyn, men...
På ”Love is Dead” udspilles en temmelig tragisk forestilling. Heldigvis for lytteren er tristessen iblandet en herlig selvironi og kras humor, forhold, der gør affæren både mangesidet og udholdelig, men hvorfor lige den indgangsvinkel?

– Jeg har vel altid haft et pessimistisk livssyn, selvom det egentlig er ved at ændre sig nu, hvor jeg er blevet ældre, og desuden finder jeg livets tragedier interessante. Det falder mig helt naturligt at skrive om. Musik har utrolig meget med følelser at gøre, og i følelsesmæssig forstand fremstår tragedierne altid voldsommere. Det er nok derfor, at jeg bruger tragiske og komiske elementer i mine tekster og i min musik.

I mine ører noterer jeg et næsten scenisk forløb på ”Love is Dead”, men beskriver den personlige (og selvoplevede) hændelser. eller er der tale om en slags iscenesættelse?

– Jeg udleverer mig selv ganske lidt, men for det meste fortæller jeg fiktive historier, historier om folk, jeg kender eller har mødt. Det er roller, jeg skaber, og ”Love is Dead” er helt klart en slags teaterstykke.

Et, for mig, andet glædeligt forhold på Love is Dead er fraværet af vrede. Til trods for de stærke følelser og det komplekse scenarie lykkes det Guđriđ Hansdóttir med ti sange at bevæge sig gennem mange af kærlighedens mindre muntre aspekter uden et eneste vredesudbrud. Det er i mine øjne ikke bare lidt af en bedrift. Det er tilmed temmelig originalt og, ja, sympatisk.

– Ha! Nej, jeg er slet ikke vred! Det er et helt bevidst valg, for ikke at falde sammen med så mange af de andre kvindelige sangere. Jeg prøver i stedet at finde min egen lyd og min egen stil. Jeg synes, jeg lykkes. Folk fortæller mig da også, at det er svært at sammenligne mig og min musik med andre, hvilket jeg helt klart opfatter positivt.

Hjemme på en scene
Om det lige er de forhold, der har skubbet tingene i en god retning, skal være usagt, men fakta er, at i hvert fald hjemmepublikummet har taget ”Love is Dead” til sig. Den er desuden blevet spillet temmelig meget i radioen, og to af sangene fra pladen har ligget nummer et på den færøske hitliste. Det medførte en del nomineringer til Planet Awards 2007 (en færøsk musikpris, der uddeles i december), og Guđriđ Hansdottir blev da kåret til årets bedste færøske sangerinde. Det er derfor en stærk og selvsikker sangerinde, som kommer til København.

– Jeg føler mig hjemme på en scene nu og bliver ikke længere så nervøs. Hvis det er en stor og meget vigtig koncert, kan nerverne godt hænge uden på tøjet, lige før jeg går på, men så snart jeg begynder at synge, falder jeg i en slags trance, og al nervøsitet forsvinder. Det er lidt spøjst. I begyndelsen af min karriere hadede jeg at optræde alene. Jeg ville helst spille med band. Der var det nemmere at gemme sig bag de andre musikere, og jeg slap for at stå med hele ansvaret, hvis det blev en dårlig koncert, men jo mere jeg har optrådt, jo gladere er jeg for at være solo. Det tager tid at lære at stå der på egen hånd. Det tør jeg nu. Jeg tør tage ansvaret selv. Det er jo også min egen musik, jeg spiller, og jeg elsker scenen, alene og med band. Det tager tid at lære at indfange og fastholde tilhørerne, noget, jeg synes, jeg er blevet god til efterhånden. Derfor foretrækker jeg faktisk også de små, intime koncerter, hvor jeg/vi har publikum er helt tæt på og kan iagttage deres reaktioner, deres udtryk.

Den 2. februar gæster hun så København og spiller som anden del af et dobbeltarrangement (med en anden færing, Heiðrik á Heygum) på Nordatlantens Brygge. Hun medbringer sit (hendes egne ord) ”superenergiske og fede” band, og til lejligheden vil de opføre hele albummet … men tager måske også en enkelt ny sang:

– Jeg er allerede i fuld gang med at skrive sange til min næste plade og planlægge, hvem der skal medvirke og ikke mindst finde ud af, hvor den skal optages. Jeg regner med at være færdig i begyndelsen af næste år. Den bliver ikke tynget af tragik i samme grad som ”Love is Dead”, da mine sange har ændret sig over tiden, i takt med at optimismen lidt efter lidt sniger sig ind på mig, men de vil fortsat have den samme melankoli, som jeg selv holder af i musik.

Færøske talenter har det svært
Hvor kommer den fascination fra? Er det noget af det, der gør færøske musikere anderledes?

– Jeg ved ikke, om der overhovedet er nogen forskel på færinger og andre, men det er selvsagt meget specielt at vokse op på Færøerne, lille og isoleret, som det er, og musik har altid fyldt ganske meget i vores historie, vores kultur. Personligt føler jeg mig meget præget af omgivelserne. Her er vejret voldsomt, naturen simpelthen fantastisk. Jeg elsker at gå lange, ensomme ture, se på klipperne, studere havet, så smukt og stærkt, måske vandre ud til en af de små bygder, hvor der er meget stille og næsten ingen trafik. Jeg får så meget energi af turene, og det udmønter sig i en ubændig lyst til at skrive sange.

Det er hun langt fra ene om:
– Hvis man ser på indbyggertallet på Færøerne, virker det helt utroligt, at så mange spiller musik og tilmed er så dygtige. Men talenterne har det svært. Der mangler støtte og øvelokaler. Lige nu har vi mange bands. Flere og flere begynder at slå igennem i udlandet, hvilket næsten er nødvendigt for at man skal kunne leve af det, men det er også dyrt. Eksempelvis koster billetten til Danmark 3000 kroner. I Thorshavn er der alt for få spillesteder. Det er synd.

Unægteligt, men det kan vi så nyde godt af i begyndelsen af februar. Der er lagt op til en varm aften. Det kan godt være, at Guđriđ Hansdóttir med sin debut erklærer kærligheden for død og borte, men det gælder tydeligvis ikke kærligheden til musikken. Den lever i bedste velgående. Tak for det.

Gudrid Hansdóttir på MySpace

Følg Gudrid Hansdóttir tryk på hjertet

Gudrid Hansdóttir: Beyond The Grey
02-07-2011 (anmeldelse)
Gudrid Hansdóttir: Love Is Dead
04-01-2008 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.